Klage over Helsingør Kommunes afgørelse om afgrænsning af delområder i lokalplan

Sagen omhandler en klage over Helsingør Kommunes afgørelse af 28. januar 2015 vedrørende afgrænsningen mellem delområde 1 og delområde 3 i Lokalplan 1.88 for Boligbebyggelse på en del af [adresse2] jorder. Klager, der repræsenterer ansøger, gjorde gældende, at afgrænsningen skulle følge den delområdeafgrænsning, der blev fastlagt som grundlag for en byggetilladelse udstedt den 18. juli 2006, og som var baseret på en politisk beslutning fra Ejendoms- og Miljøudvalget den 8. marts 2001. Klager mente, at anvendelse af denne ændrede afgrænsning ville gøre det umiddelbart tilladt at opføre 5 nye dobbelthuse med i alt 10 nye boliger på det ansøgte sted. Klager gjorde gældende, at kommunen var forpligtet til at følge den politiske beslutning, der var kommet til udtryk i byggetilladelsen fra 2006, og at der var opstået en berettiget forventning til områdets byggemuligheder.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan 1.88, endeligt vedtaget den 20. november 2000, opdeler området i fire enheder (1-4), som vist på kortbilag 1.

• Lokalplanens § 1, stk. 1, fastlægger lokalplanens afgrænsning.
• Lokalplanens § 1, stk. 3, beskriver opdelingen i enheder.
• Lokalplanens § 2 angiver formålet, herunder overførsel af enhederne 1, 2 og 3 fra landzone til byzone samt fastlæggelse af anvendelse til helårsboligbebyggelse og friarealer.
• Lokalplanens § 4, stk. 1, udlægger enhederne 1 og 2 til opførelse af maksimalt 100 helårsboliger.
• Lokalplanens § 4, stk. 2, udlægger enhed 3 til friareal for bebyggelsen i enhederne 1 og 2.
• Lokalplanens § 7, stk. 1 og 2, fastslår, at bebyggelse kun må placeres inden for byggefelterne i delområde 1 og 2, som vist på kortbilag 1 og 2.

Historisk sagsforløb og byggetilladelse

Klager henviste til en beslutning truffet af Ejendoms- og Miljøudvalget den 8. marts 2001, hvor en ændret bebyggelsesplan blev godkendt som en "mindre væsentlig ændring". Denne plan indebar, at en lille del af parcelhushaverne i den vestlige og nordlige bebyggelse delvist var placeret i delområde 3, som ellers var udlagt til friareal. Klager argumenterede for, at denne beslutning, sammen med en byggetilladelse fra 18. juli 2006 til opførelse af 5 dobbelthuse (10 boliger), hvor bygningerne delvist lå i delområde 3, havde skabt en berettiget forventning om, at delområdeafgrænsningen var ændret. Klager mente, at byggetilladelsen ikke indeholdt dispensationer, fordi den ændrede afgrænsning var gældende.

Kommunen meddelte dog i en e-mail af 3. maj 2012, at byggetilladelsen fra 2006 var bortfaldet. Den 28. januar 2015 traf kommunen afgørelse om, at den oprindelige afgrænsning mellem delområde 1 og delområde 3, som fastlagt ved vedtagelsen af lokalplan 1.88 i november 2000, fortsat var den gældende.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, hvorvidt en udvalgsbeslutning uformelt kan ændre en eksisterende lokalplan, herunder dens delområdeafgrænsning.

Krav til ændring af lokalplaner

Nævnet fastslog, at lokalplaner som udgangspunkt kun kan ophæves eller ændres ved vedtagelse af en ny lokalplan. En sådan ændring skal tilvejebringes efter reglerne i Planlovens kapitel 6. Da Lokalplan 1.88, vedtaget den 20. november 2000, ikke er blevet formelt ændret eller erstattet af en ny lokalplan, er den oprindelige lokalplan og dens angivne delområdeafgrænsning fortsat gældende.

Berettiget forventning

Nævnet fandt, at sagsforløbet i 2005/2006 ikke kunne give klager en berettiget forventning om, at lokalplanens bestemmelser om afgrænsning af delområderne var ændret uden iagttagelse af den foreskrevne fremgangsmåde efter planlovens kapitel 6.

Afgørelse

På baggrund heraf kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 28. januar 2015.