Klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om overensstemmelse med Lokalplan nr. 1-72

Sagen omhandler en klage fra omboende over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 26. januar 2015, som fastslog, at et anlæg på ejendommen matr.nr. [...1], Aars, ikke var i strid med Lokalplan nr. 1-72. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet den 6. marts 2015.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at anlægget, der består af en støttemur, et volleyballanlæg og et hegn, var i strid med lokalplanens § 8.1. Specifikt blev det anført, at:

• Støttemuren og det tilhørende hegn var væsentligt højere end den resterende del af hegnet omkring volleyballanlægget.
• Dette brød en ellers pæn skråning med ny beplantning mod naboerne.
• Anlægget forringede den gode helhedsvirkning inden for lokalplanens område.
• Klageren oplevede sandfygning og indbliksgener som følge af anlæggets udformning.
• Anlæggets faktiske udformning stemte ikke overens med beskrivelsen i naboorienteringen.

Lokalplanens bestemmelser og kommunens vurdering

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 1-72 for et område ved [adresse1] og [adresse2] i Aars, vedtaget den 28. juni 2007. Lokalplanens formål er at udlægge området til offentlige formål, herunder gymnasium. Ejendommen ligger i delområde I, udlagt til gymnasium med tilhørende funktioner.

Lokalplanens § 8.1 omhandler ubebyggede arealer og fastsætter, at disse:

• Skal gives et pænt udseende ved beplantning, befæstelse eller lignende.
• Skal udføres på en måde, der opnår en god helhedsvirkning inden for lokalplanens område.

Vesthimmerlands Kommune vurderede, baseret på en besigtigelse den 3. februar 2015 og fotodokumentation, at anlægget var i overensstemmelse med lokalplanens § 8.1. Kommunen henviste til, at anlægget med hegn og beplantning var og blev holdt pænt og med en god helhedsvirkning.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Spørgsmålet om anlæggets overensstemmelse med lokalplanen blev anset for et retligt spørgsmål.

Krav til lokalplanbestemmelsernes klarhed

NMK bemærkede, at ifølge Planlovens § 18 er lokalplanbestemmelser bindende over for borgerne. For at en bestemmelse kan håndhæves som bindende, skal den være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om dens overholdelse.

Nævnets vurdering af Lokalplanens § 8.1

NMK fandt, at Lokalplanens § 8.1, som kræver, at ubebyggede arealer skal have et "pænt udseende" og opnå en "god helhedsvirkning", ikke opfyldte kravet om klarhed og entydighed. Lokalplanen uddyber ikke nærmere, hvordan beplantning, befæstelse mv. skal udformes for at opfylde disse kriterier.

Afgørelse

På baggrund af manglen på klarhed i lokalplanbestemmelsen konkluderede Natur- og Miljøklagenævnet, at § 8.1 ikke kunne få retsvirkning som en bindende lokalplanbestemmelse. Nævnet fandt derfor ikke, at anlægget på ejendommen var i strid med lokalplanens § 8.1. En besigtigelse af forholdene blev anset for unødvendig, da sagen var tilstrækkeligt oplyst på det retlige grundlag.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne på denne baggrund ikke give medhold i klagen over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 26. januar 2015.