Klage over Greve Kommunes dispensation til udstykning af ejendom

Sagen omhandler en klage fra Grundejerforeningen [forening1] og en nabo (klager 2) over Greve Kommunes afgørelse af 17. december 2014. Afgørelsen gav tilladelse til udstykning af ejendommen [adresse1] i to parceller på henholdsvis 706 m² og 609 m², samt dispensation fra byplanvedtægtens krav om, at grundene skal indeholde et kvadrat på 20x20 m².

Byplanvedtægt og kommunal praksis

Ejendommen er omfattet af Partiel byplanvedtægt nr. 23 for et område af Mosede by, Karlslunde by og Kongens Enge. Ifølge byplanvedtægtens § 4, stk. 1, må ingen grund udstykkes med en mindre størrelse end 700 m², og den skal indeholde et kvadrat på 20x20 m².

Greve Byråd havde pr. 18. december 2007 en praksis, der tillod dispensation til grundstørrelser ned til 500 m² (ekskl. vej) og endnu mindre ved opførelse af dobbelthuse, forudsat at udstykningen ikke væsentligt ændrede områdets karakter, og der var rimeligt byggefelt, vejadgang og parkeringspladser. Den 26. januar 2015 besluttede Greve Byråd at ændre denne praksis, så der som udgangspunkt ikke længere gives dispensation til grundstørrelser under 700 m².

Sagsforløb og klagernes indsigelser

Ansøgningen om udstykning og dispensation blev indsendt den 26. november 2013. Greve Kommune foretog naboorientering den 14. januar 2014, hvilket resulterede i indsigelser. Teknik- og Miljøudvalget behandlede sagen første gang den 6. november 2014 og gav afslag, da udvalget vurderede, at udstykningen ville ændre områdets karakter væsentligt. Sagen blev herefter indbragt for Byrådet, som den 24. november 2014 sendte den til fornyet behandling i Teknik- og Miljøudvalget med opfordring til besigtigelse. Den 27. november 2014 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at give dispensation i overensstemmelse med administrationens indstilling og den dagældende praksis fra 2007.

Klagerne har navnlig gjort gældende, at:

• Kommunen ikke kan meddele dispensation, når grundejerforeningen og naboer har væsentlige indsigelser.
• En tidligere afslagssag på [adresse3] burde danne præcedens.
• Kommunen måtte have været vidende om den kommende praksisændring.
• Klager 2 ikke modtog direkte besked om afgørelsen og ikke fik imødekommet en anmodning om aktindsigt.

Kommunens udtalelse

Greve Kommune har udtalt, at indsigelserne primært vedrørte gener som øget trafik, støj, mindre lysindfald og forringelse af ejendomsværdi, samt at udstykningen ville ødelægge områdets åbne karakter. Kommunen har forklaret, at indsigelser altid indgår i vurderingen, men det beror på en konkret vurdering, om de skal føre til afslag. Vedrørende præcedenssagen på [adresse3] har kommunen forklaret, at den tidligere afslagssag fra 2008 vedrørte mindre parceller (under 500 m²) og derfor ikke var sammenlignelig. En senere ansøgning for [adresse3] i 2010, der inkluderede et dobbelthus, blev godkendt i henhold til 2007-praksis. Kommunen bekræftede, at den aktuelle sag blev behandlet efter de dagældende retningslinjer fra 2007, selvom en praksisændring var undervejs. Endelig har kommunen oplyst, at naboer, der havde fremsat indsigelser, blev orienteret om afgørelsen den 17. december 2014, og at anmodningen om aktindsigt blev imødekommet den 15. januar 2015.

Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Greve Kommunes afgørelse om dispensation til udstykning af ejendommen [adresse1]. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Nævnets kompetence og planlovens principper

Natur- og Miljøklagenævnet kan efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, herunder om kommunen har haft hjemmel til at meddele dispensation. Nævnet kan derimod ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af, hvorvidt en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig.

Det følger af Planlovens § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at byplanvedtægtens § 4, stk. 1, om mindstegrundstørrelse på 700 m² og kravet om et 20x20 m² kvadrat ikke udgør en del af byplanvedtægtens principper, da vedtægten ikke indeholder en formålsbestemmelse, der specifikt henviser til disse bestemmelser. Greve Kommune havde derfor hjemmel i Planlovens § 19, stk. 1 til at meddele dispensation.

Vurdering af klagernes anbringender

Nævnet vurderede, at den tidligere afslagssag på [adresse3] ikke danner præcedens, da der ikke var tale om sammenlignelige sager, idet den tidligere sag vedrørte udstykning til parceller under 500 m². Med hensyn til klagernes indsigelser bemærkede nævnet, at Planlovens § 20, stk. 1 alene stiller krav om skriftlig naboorientering, men ikke om, at kommunen skal følge indsigelserne. Endelig fandt nævnet, at Greve Kommunes efterfølgende praksisændring af 26. januar 2015 ikke var relevant for denne sag, da den aktuelle afgørelse blev truffet den 17. december 2014 og behandlet efter dagældende praksis. Kommunens oplysninger om, at naboer blev orienteret, og at anmodning om aktindsigt blev imødekommet, blev taget til efterretning.

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen.