Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om etablering af bosted i Rødovre

Rødovre Kommune traf den 20. november 2014 afgørelse om afslag på en ansøgning om etablering af et bosted for unge med psykiske vanskeligheder på [adresse1]. Kommunen begrundede afslaget med, at anvendelsen ikke var forenelig med lokalplan 66, specifikt § 3.3, som kun tillader én bolig per ejendom og specifikke erhvervstyper.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet den 19. december 2014 af ansøgeren. Klageren anførte, at kommunen allerede havde godkendt flere boliger og erhverv på matriklen, og at en naboejendom blev anvendt til ambulatorium og alkoholbehandling, hvilket var sammenligneligt med den ansøgte aktivitet. Klageren mente desuden at have haft berettigede forventninger om en tilladelse, da kommunen tidligere havde udtrykt positivt tilsagn.

Klageren fremhævede også, at der ikke ville ske en ændret anvendelse af ejendommen, da den fortsat ville fungere som bolig for 6-8 personer, og formålet dermed ikke ændredes. Det blev desuden påpeget, at kommunens begrundelse for afslaget var uklar.

Kommunens vurdering og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan 66 for Rødovre landsby, delområde A3. Lokalplanens § 3.3 fastsætter, at ejendomme i dette område må anvendes til boligformål med erhverv, og at der kun må opføres eller indrettes én bolig per ejendom. Tilladte erhverv omfatter liberalt erhverv, kontorvirksomhed, foreninger, mindre lagervirksomheder og dagligvarebutikker på maksimalt 300 m², samt erhvervstyper, som kommunalbestyrelsen skønner kan drives uden ulempe for omkringboende.

Kommunen vurderede, at bostedet, som skulle drives af den sociale udviklingsfond, havde karakter af en offentlig institution (daginstitution, plejehjem) og derfor ikke var forenelig med lokalplanens bestemmelser. Kommunen fastholdt, at et socialpsykiatrisk bosted for 8-10 unge ikke kunne forenes med lokalplanens krav om kun én bolig per ejendom, og at en døgninstitution ikke var i overensstemmelse med de tilladte erhvervstyper.

Supplerende oplysninger om bostedets drift

Efter en supplerende høring oplyste kommunen, at ejendommen ville blive indrettet med 8 værelser og fællesrum, og at den skulle danne ramme for en hverdag for de 8 beboere, som forventedes at bo der i 12-36 måneder, før de kunne flytte videre til en selvstændig tilværelse. Der ville være personale på bostedet døgnet rundt, og aktiviteterne ville være af terapeutisk karakter med socialt pædagogisk uddannet personale. Bostedet skulle etableres og drives efter reglerne i lov om social service.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet skulle vurdere, om kommunen havde fortolket lokalplanen korrekt og dermed haft hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse.

Nævnets praksis for opholds- og behandlingssteder

Natur- og Miljøklagenævnets praksis, herunder det tidligere Naturklagenævns, har fastslået, at etablering af socialpædagogiske opholdssteder, der fungerer som mindre enheder for et begrænset antal personer, normalt ikke kræver dispensation fra en anvendelsesbestemmelse om boligformål. Anvendelse til boligformål omfatter også mere utraditionelle boligformer som bofællesskaber, kollektiver og familier med fastboende plejebørn.

Ved vurderingen af, om en tilladelse eller dispensation er nødvendig, lægges der vægt på følgende faktorer:

• Om hovedformålet med den ønskede anvendelse er, at stedet skal fungere som bolig.
• Om den virksomhed, der skal foregå, udelukkende er af socialpædagogisk karakter, eller om der skal foregå egentlig lægelig, medicinsk eller terapeutisk behandling.
• Antallet af personer, der skal bo på stedet.
• Om stedet skal fungere som skole eller arbejdssted.

Vurdering af bostedets karakter

Nævnet bemærkede, at selvom bostedet skulle drives efter reglerne i lov om social service, var dette ikke ensbetydende med, at anvendelsen i relation til planbestemmelserne skulle anses som en institution. På baggrund af de foreliggende oplysninger om den påtænkte drift fandt nævnet, at anvendelsen i relation til lokalplanen måtte karakteriseres som en form for boliganvendelse. De forskelle, der var i relation til en sædvanlig boliganvendelse, fandt nævnet ikke var planlægningsmæssigt relevante.

Nævnet lagde vægt på, at ansøgningen omhandlede et mindre antal personer, der i en længere periode skulle have ophold på stedet som bolig. Der blev desuden lagt vægt på, at der alene skulle ske terapeutisk behandling af socialt pædagogisk uddannet personale.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet konkluderede, at tilladelse til bostedet efter lokalplanen – og dermed efter planloven – ikke var nødvendig. Det ansøgte bosted er således umiddelbart tilladt efter lokalplan 66. Rødovre Kommunes afgørelse af 20. november 2014 blev derfor ophævet.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.