Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om påbud vedrørende elektronisk skilt

Kolding Kommune meddelte den 28. november 2014 et påbud til ejeren af ejendommen [adresse1] om at lovliggøre et elektronisk skilt opsat på en husgavl. Kommunen henviste til byplanvedtægt nr. 00 og sit "Regulativ for Facader og Skilte" som grundlag for påbuddet. Kommunen mente, at skiltet var i strid med byplanvedtægtens bestemmelser og stedets karakter, og at det var skæmmende samt til gene for trafikken. Der havde tidligere været et gavlmaleri, men ikke et godkendt skilt.

Klagen og kommunens svar

Lejeren af husgavlen, repræsenteret ved [person1], klagede den 29. december 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageren var uenig i kommunens tolkning af reglerne og anførte, at:

• Der ikke skulle søges om tilladelse til skiltningen.
• Skiltet var en udskiftning af et eksisterende skilt.
• Byplanvedtægten omhandlede byggeri, ikke skiltning.
• Kommunens "Regulativ for Facader og Skilte" ikke kunne anvendes som hjemmel.

Kolding Kommune fastholdt sit påbud og henviste til byplanvedtægtens §§ 5.2 og 5.3, som angiver, at kommunalbestyrelsen skal godkende ydre ændringer for at bevare bebyggelsens fremtræden og sikre, at skiltning fremtræder rimeligt i forhold til omgivelserne. Kommunen understregede, at der altid skal søges om skiltning, selv ved udskiftning, og at der kun kan gives tilladelse til skiltning for den virksomhed, der bebor ejendommen.

Byplanvedtægtens relevante bestemmelser

De centrale bestemmelser i Byplanvedtægt nr. 00 for dele af Kolding Bykerne, som kommunen henviste til, var:

• § 5.1: Kommunalbestyrelsen kan gøre en byggetilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en god helhedsvirkning.
• § 5.2: Kommunalbestyrelsen kan stille krav til bebyggelsens hegning, skiltning m.v., så den fremtræder rimeligt og forsvarligt i forhold til omgivelserne.
• § 5.3: Kommunalbestyrelsen kan forlange, at en bebyggelses ydre fremtræden bevares i samme skikkelse, hvis hensynene i stk. 1 og 2 eller arkitektoniske hensyn kræver det, og at ændringer kun må udføres med forudgående godkendelse.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, for at vurdere, om kommunen havde hjemmel til at meddele påbuddet.

Krav til byplanvedtægtsbestemmelser

Nævnet fastslog, at bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dette indebærer, at der ikke må herske tvivl om, hvorvidt en disposition er i overensstemmelse med vedtægten. Nævnet bemærkede også, at kommunens udnyttelse af kompetencenormer, der giver mulighed for fravigelse eller forbud med dispensation, skal ske via en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og med naboorientering efter Planloven § 20.

Nævnets vurdering af byplanvedtægten

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at bestemmelserne i §§ 5.1-5.3 i byplanvedtægt nr. 00 for dele af Kolding Bykerne ikke var formuleret med tilstrækkelig klarhed og præcision. Nævnet fremhævede brugen af vage formuleringer som:

• "kan gøre afhængig af" (§ 5.1)
• "i sine væsentlige træk" (§ 5.1)
• "kan stille krav, der er nødvendige" (§ 5.2)
• "fremtræde på en i forhold til omgivelserne og til den øvrige bebyggelse på stedet rimelige og forsvarlig måde" (§ 5.2)
• "når de i str. 1 og 2 nævnte hensyn eller arkitektoniske hensyn i øvrigt kræver det" (§ 5.3)

Disse formuleringer gjorde det umuligt at vurdere, hvornår skiltning var umiddelbart tilladt, eller hvornår der var forbud mod skiltning. Nævnet konkluderede, at sådanne formuleringer heller ikke kunne karakteriseres som egentlige kompetencenormer.

Afgørelse

På baggrund af den manglende klarhed og præcision i byplanvedtægtens bestemmelser ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Kolding Kommunes påbud af 28. november 2014 om at lovliggøre det elektroniske skilt. Bestemmelserne kunne derfor ikke håndhæves. Nævnet understregede, at afgørelsen ikke tog stilling til, om skiltet var reguleret af anden lovgivning, hvilket er op til Kolding Kommune at vurdere som første instans.