Afgørelse om afslag på lovliggørende tilladelse til opsatte altaner
Dato
6. maj 2015
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Gentofte Kommunes afslag på lovliggørende tilladelse til to allerede
Sagen omhandler Gentofte Kommunes afslag på en lovliggørende tilladelse til to allerede opsatte altaner på en ejendom i Charlottenlund. Ejendommen, matr. [...1] på [adresse1], er en etageejendom fra 1904, der er rubriceret i kategori 4 (mellem bevaringsværdi) i Gentofte kommuneatlas. Klager, ejendommens ejer, udlejer de to stuelejligheder, hvor altanerne blev opsat i 2013.
Ejendommen er omfattet af Byplan 21, en partiel byplanvedtægt for et område i Gentofte Kommune ved Skovshoved Havn, vedtaget den 15. juni 1976. Formålet med Byplan 21 er at bevare og forbedre miljøet og bebyggelsen i det tidligere fiskeleje i Skovshoved. Ifølge byplanens § 5, stk. 1, må eksisterende bebyggelse ikke nedrives, udvides, ombygges eller ændres uden kommunens tilladelse.
Sagens forløb og klagers argumenter
I november 2013 oplyste Skovhoved Bys [...] til kommunen, at altanerne var opsat, hvilket førte til en lovliggørelsessag. Kommunen varslede påbud om lovliggørelse og meddelte senere afslag på klagers ansøgning om dispensation til at bibeholde altanerne den 31. oktober 2014. Kommunen begrundede afslaget med, at altanerne gav facaden et uensartet udtryk, ikke harmonerede med bygningens bevaringsværdige status og fremstod som et fremmedelement i Skovshoveds bymiljø. Kommunen henviste også til et tidligere afslag fra 2007 på etablering af egentlige altaner på ejendommen.
Klager gjorde gældende, at altanerne er diskrete og ikke medfører indsigtsgener for naboer, hvilket støttes af positive udtalelser fra en række naboer. Klager mente, at kommunen burde have foretaget en nabohøring. Desuden henviste klager til fotos af andre altaner i området for at illustrere, at altaner ikke er et fremmedelement i Skovshoved, og at kommunen handlede i strid med lighedsgrundsætningen ved at meddele afslag.
Kommunens praksis og tidligere sager
Kommunen gennemgik de af klager fremsendte fotos og vurderede, at altaner opført før Byplan 21, franske altaner og tagterrasser ikke var sammenlignelige med de påklagede altaner. Kommunen identificerede ni sammenlignelige altaner, hvor der var meddelt tilladelse i perioden 1991-2010. Kommunen oplyste dog, at den siden 2012 har skærpet sin praksis vedrørende tilladelser til altaner, tagterrasser og franske altaner i Skovshoved, efter udgivelsen af pjecen "Skovshoved - et bymiljø". Denne pjece er tænkt som en introduktion til Skovshoveds bevaringsværdier og den gældende Byplan 21, og den angiver, at nye franske altaner og tagterrasser kan svække opfattelsen af en bygningsalder og dens sammenhæng i miljøet.
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet hjemmel til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel i Byplan 21 og planloven til at modsætte sig altanerne, samt om afslaget er i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen. Nævnet kan derimod ikke efterprøve, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til klagers interesser.
Byplanens bindende karakter og dispensationsmulighed
NMK fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere. Byplan 21's § 5, stk. 1, er en forbudsbestemmelse, der kræver kommunal tilladelse til ændringer af eksisterende bebyggelse. Denne bestemmelse er en gyldig kompetencenorm, som kommunen kan anvende som hjemmel til at meddele afslag på de ansøgte altaner. Nævnet kan ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af, om tilladelse skal gives eller afslås.
Nabohøring og lighedsgrundsætningen
NMK kunne ikke give klager medhold i, at kommunen burde have foretaget en nabohøring. Ifølge Planloven § 20, stk. 1, er der kun krav om nabohøring, når kommunen dispenserer fra en lokalplan, ikke når den meddeler afslag.
Vedrørende lighedsgrundsætningen tilsluttede NMK sig kommunens vurdering af, at altaner opført før Byplan 21, franske altaner og tagterrasser ikke er sammenlignelige med de påklagede altaner. Kommunen havde redegjort for en skærpet praksis siden 2012, baseret på planlægningsmæssige hensyn om at bevare bymiljøet, som beskrevet i pjecen "Skovshoved - et bymiljø". En kommune er ikke afskåret fra at ændre sin dispensationspraksis, forudsat at det er en generel ændring baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn, og at den ændrede praksis følges konsekvent. NMK fandt, at den beskrevne praksisændring var baseret på saglige planlægningsmæssige hensyn, og at kommunens afslag i den aktuelle sag derfor ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. oktober 2014 om afslag på lovliggørende tilladelse til de to altaner.
Lignende afgørelser