Klage over afslag på dispensation fra Byplanvedtægt nr. 4, § 3 C vedrørende åbning af stier i Fredensborg Kommune

Sagen omhandler en klage over Fredensborg Kommunes afslag på dispensation fra Byplanvedtægt nr. 4, § 3 C, som forbyder direkte adgang for færdsel til vejen [adresse2] og [adresse3] fra tilgrænsende ejendomme. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af [Boligselskabet] via advokat [person1].

Baggrund for Sagen

Byplanvedtægt nr. 4, vedtaget i 1977 af den tidligere Karlebo Kommune, fastsætter i § 3 C, at der ikke må være direkte adgang for færdsel til vejen [adresse2] og [adresse3] fra de tilgrænsende ejendomme. Oprindeligt var der anlagt beplantning, der forhindrede sådan adgang. I 2008 blev det dog besluttet at åbne stierne af sikkerhedsmæssige årsager, og i 2012 blev det vedtaget at etablere græsbelagte åbninger med lav beplantning på siderne.

Tidligere Afgørelser

Fredensborg Kommune traf den 13. juni 2013 afgørelse om, at åbning af de interne stier ikke var i strid med Byplanvedtægt nr. 4. Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som i sin afgørelse af 10. juni 2014 fastslog, at fjernelse af afspærrende beplantning og den deraf følgende direkte adgang var i strid med byplanvedtægtens § 3 C. Nævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling, så kommunen kunne tage stilling til, om der kunne og burde dispenseres efter Planloven § 19, stk. 1.

Ansøgning om Dispensation

Efter hjemvisningen ansøgte [virksomhed2] på vegne af [Boligselskabet] om dispensation den 29. august 2014. Ansøgningen begrundede ønsket om åbne stier med, at det ville bidrage til at åbne bebyggelsen, give et mere indbydende indtryk, øge trygheden og var i overensstemmelse med en netop godkendt brandvejsplan, der kalkulerede med åbne stier for slukningskøretøjer.

Kommunens Afslag og Begrundelse

Fredensborg Kommune meddelte afslag på dispensationsansøgningen den 11. november 2014. Afgørelsen henviste til, at ansøgningen havde været i høring hos beboerne, og at Plan-, Miljø- og Klimaudvalget havde besluttet at afslå ansøgningen, idet udvalget ønskede, at stierne fortsat skulle være lukkede mod [adresse2]. Det fremgik af udvalgets beslutningsprotokol, at forvaltningen havde anbefalet at bevare de åbne stier, men udvalget henholdt sig til byplanvedtægten. Klager gjorde gældende, at kommunen ikke havde forholdt sig til brandvejsplanen og ikke havde givet en tilstrækkelig begrundelse for afslaget, som krævet i Forvaltningsloven § 22. Kommunen fastholdt, at sagen var belyst i den politiske sagsfremstilling og ønskede ikke at knytte yderligere bemærkninger til sagen.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Fredensborg Kommunes afgørelse af 11. november 2014 om afslag på dispensation og hjemviste sagen til kommunens fornyede behandling.

Nævnets Vurdering af Retlige Spørgsmål

Nævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, herunder om afgørelsen er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet tiltrådte kommunens vurdering af, at der kan dispenseres fra byplanvedtægtens § 3 C, da principperne i en lokalplan som hovedregel ikke omfatter de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Krav til Begrundelse

En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, og om fornødent en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. En manglende eller mangelfuld begrundelse anses generelt for en væsentlig mangel, der fører til afgørelsens ugyldighed.

Afgørelsens Konsekvens

Nævnet fandt, at Fredensborg Kommunes begrundelse var mangelfuld, da den alene henviste til "ansøgningen og høringssvarerne" og ikke angav, hvilke hovedhensyn der havde været bestemmende for den skønsmæssige vurdering. Denne mangel blev anset for væsentlig. Afgørelsen indebærer, at sagen skal behandles fornyet under iagttagelse af forvaltningslovens regler om begrundelse, men det betyder ikke, at boligselskabet automatisk har ret til dispensation. Nævnet fandt ikke anledning til at forholde sig til spørgsmålet om brandvejsplanen, da afgørelsen blev truffet på baggrund af den manglende begrundelse.