Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation til carport i Vesthimmerlands Kommune

Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 5.1 § 7.2 til opførelse af en carport med indbygget udhus i kompositbrædder på en ejendom i Løgstør.

Lokalplanens bestemmelser og ansøgning

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 5.1 fra 1977, hvis formål er at sikre, at parcelhuskvarteret indpasses bedst muligt i området. Lokalplanens § 7.2 fastsætter, at ydervægge skal opføres af sten i normalformat (DN 4). Klagerne ansøgte om at opføre en carport på 29 m² med et indbygget udhus på 8 m² ved brug af kompositbrædder, hvilket krævede dispensation fra lokalplanen.

Kommunens afslag og begrundelse

Vesthimmerlands Kommune meddelte afslag på dispensationen den 9. oktober 2014. Kommunen begrundede afslaget med hensynet til områdets karakter og kvalitet, idet et vedligeholdelsesfrit materiale som kompositbrædder ikke blev tillagt afgørende betydning i forhold til områdets ensartede udtryk. Kommunen oplyste, at lokalplanen som udgangspunkt kun tillader murværk som facademateriale, men at der tidligere var meddelt dispensationer til træbeklædte facader på mindre bygninger. Kommunen fastholdt dog, at plastmateriale og andre "træ-lignende" materialer ville give et væsentligt andet udtryk og potentielt ændre områdets karakter. Kommunen henviste til, at der kun i få tilfælde var anvendt andre materialer, og at disse ikke dannede præcedens, da de enten var fejl eller væsentligt forskellige fra det ansøgte.

Klagerens anbringender

Klagerne gjorde gældende, at lokalplanens betingelser var forældede i forhold til nutidens materialevalg, og at kompositbrædder visuelt ikke adskiller sig fra traditionelle træplanker. De anførte desuden, at det var almindeligt i området at udskifte træ med vedligeholdelsesfrit materiale, og at lokalplanens bestemmelser heller ikke blev overholdt på andre områder, såsom beplantning af hegn mod stier og fællesarealer.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede klagen over Vesthimmerlands Kommunes afslag på dispensation til opførelse af en carport i kompositbrædder. Nævnet vurderede sagen ud fra retlige spørgsmål, herunder kommunens hjemmel til at meddele afslag og overholdelse af lighedsgrundsætningen, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Lokalplanens bindende karakter og dispensationsadgang

NMK fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der afviger fra lokalplanen, forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere fra bestemmelserne, jf. Planloven § 19. Da lokalplanens § 7.2 kræver, at ydervægge opføres af sten i normalformat, krævede opførelse af en carport i kompositbrædder dispensation. Kommunen havde således hjemmel til at meddele afslag på den ansøgte dispensation, og NMK kunne ikke tage stilling til, om afslaget var rimeligt eller hensigtsmæssigt i forhold til klagerens interesser, da dette er en skønsmæssig vurdering.

Lighedsgrundsætningen

NMK vurderede, om kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Klagerne havde henvist til, at det var almindeligt at anvende vedligeholdelsesfrit materiale i området. Kommunen havde oplyst, at der siden 2010 kun var givet dispensation til murværk og træbeklædning, med undtagelse af to sager, hvoraf den ene var en fejl. NMK fandt ikke, at de ansøgte kompositbrædder var sammenlignelige med træbeklædning. Derfor fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager. Det blev også fastslået, at eventuelle dispensationer fra andre lokalplanbestemmelser (f.eks. beplantning) ikke havde betydning for vurderingen af materialevalg.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 9. oktober 2014 om afslag på dispensation til anvendelse af kompositbrædder til en carport.