Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af ejendom til erhvervsformål i strid med lokalplan

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afgørelse af 8. oktober 2014, som tillod fortsat erhvervsanvendelse af ejerlejlighed nr. 14 på [adresse1]. Klagen blev indgivet af en nabo, der anførte, at kommunen ikke havde dokumenteret kontinuerlig erhvervsanvendelse siden 1996.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 37 "Plejehjem ved [vejen]" fra 11. august 1980. Lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål (plejehjem og beskyttede boliger) samt til åben-lav boligbebyggelse. Specifikt fremgår det af lokalplanens § 3.3, at område 2, hvor ejendommen ligger, kun må anvendes til boligformål.

Sagens historiske forløb

Sagen har en forhistorie, hvor Natur- og Miljøklagenævnet den 18. december 2013 i sag NMK-33-01085 ophævede en tidligere afgørelse fra Slagelse Kommune af 24. juli 2012. Kommunen havde dengang vurderet, at der ikke var grundlag for at gribe ind over for erhvervsaktivitet på ejendommen. Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på at vurdere ændret anvendelse i henhold til Planloven § 56 og overensstemmelse med lokalplanens principper i henhold til Planloven § 19.

Kommunens vurdering og klagers indsigelser

I den nuværende sag meddelte Slagelse Kommune den 8. oktober 2014, at anvendelsen af ejerlejlighed nr. 14 til erhvervsformål ikke var ulovlig. Kommunen argumenterede for, at ejendommen kontinuerligt havde været anvendt til erhverv gennem en årrække, og at eksisterende lovlige forhold ikke var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser, da disse kun omhandler nyetablerede forhold. Kommunen mente desuden, at den nuværende anvendelse til lagerformål var mindre belastende end det tidligere autoværksted med autoforhandling.

Klager fastholdt, at kommunens dokumentation for kontinuerlig erhvervsaktivitet var utilstrækkelig, og at der var tale om en virksomhed, der malede hustage.

Nævnets anmodning om supplerende oplysninger

Natur- og Miljøklagenævnet anmodede kommunen om supplerende bemærkninger vedrørende:

• Kravet om lovlig anvendelse på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse i 1980.
• Spørgsmålet om ændring i selve typen af erhverv.
• En nærmere redegørelse for det nuværende lagerformål og det tidligere autoværksted.
• Forholdet til lokalplanens § 3.3 om anvendelse til boligformål, jf. Planloven § 19.

Kommunen svarede, at bygningen var opført i 1936 til erhvervsformål, og at der ikke var konstateret ophør af erhvervsaktivitet. Den tidligere anvendelse var klargøring og parkering af biler til salg, mens den nuværende anvendelse er parkering af maskiner og oplag af materialer for et tagrens/malerfirma. Kommunen fastholdt, at der ikke var sket en væsentlig anvendelsesændring, og at anvendelsen ikke medførte væsentlige gener.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen med hjemmel i Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven.

Lokalplanens retsvirkninger og eksisterende lovlig brug

Nævnet understregede, at bestemmelser i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. En lokalplans retsvirkninger vedrører fremtidige dispositioner, og eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser. Dog bortfalder retten til en hidtidig brug, der er i strid med en lokalplan, hvis den ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Vurdering af ændret anvendelse

Nævnet fandt, at der var tale om en planlægningsmæssigt relevant ændret anvendelse af ejendommen. Selvom kommunen anførte, at den nye anvendelse til lagerformål for et tagrens/malerfirma var mindre belastende end det tidligere autoværksted med autoforhandling, ændrede dette ikke på, at der var tale om en ændring i selve typen af erhverv.

Strid med lokalplanens principper

Lokalplanens § 3.3 fastsætter, at område 2 kun må anvendes til boligformål. Nævnet vurderede, at den ændrede anvendelse til lagerformål, herunder parkering af maskiner og oplag af materialer, var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Dette udgjorde en afvigelse fra planens principper, hvilket ikke kan dispenseres fra i henhold til Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Slagelse Kommunes afgørelse af 8. oktober 2014 om anvendelse af ejendommen [adresse1] til erhvervsformål. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.