Afgørelse om genoptagelse af sag vedrørende byggetilladelse til enfamiliehus

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets (NMK) tidligere afgørelser af 17. juni 2014 og 26. september 2014. Disse afgørelser vedrørte Tårnby Kommunes byggetilladelse af 29. oktober 2013 til opførelse af et enfamiliehus på en ejendom i Tårnby, som kommunen vurderede var umiddelbart tilladt efter Lokalplan 79.

Klageren anmodede om genoptagelse med henvisning til flere punkter, som klageren mente ikke var tilstrækkeligt behandlet eller inddraget i de oprindelige afgørelser. Klageren fremhævede, at klagerens hus er bevaringsværdigt, og at lokalplanens formål er bevaring. Det blev anført, at kommunen burde have foretaget en høring ved væsentlige ændringer, og at et nyt hus ville give gener for landsbyen. Klageren mente desuden, at NMK ikke havde taget stilling til en alternativ placering af det nye enfamiliehus, som kunne neutralisere generne, og at lokalplanen ikke regulerede byggeafstand til naboskel, kun til vej.

Yderligere klagepunkter og nævnets tidligere vurderinger

Klageren anførte også, at kommunen ikke kunne give tilladelse til byggeri over motorvejsbyggelinjen uden ministeriets tilladelse, og at frostskader på klagerens hus ville opstå på grund af skygge fra det nye byggeri. Senere blev det anført, at vejareal blev inddraget i strid med lokalplanen, og at nedrivningen af det gamle hus, der indeholdt asbest, havde forårsaget udslip, som kommunen ikke ville stoppe.

NMK's afgørelse af 17. juni 2014 fastslog, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle klager vedrørende byggeloven, at det ansøgte enfamiliehus ikke var i strid med lokalplanens bestemmelser om husdybde, og at der ikke forelå inhabilitet. Nævnet vejledte desuden klageren om mangler ved tilsyn med asbest.

NMK's afgørelse af 26. september 2014 genoptog spørgsmålet om det ansøgtes overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet fandt, at det ansøgte enfamiliehus ikke var i strid med Lokalplan 79's bestemmelser, herunder Lokalplan 79 § 6, stk. 2 om motorvejsbyggelinje, Lokalplan 79 § 8, stk. 6 om husdybde, eller Lokalplan 79 § 8, stk. 7 om afstand til vej. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at byggeriet ikke krævede dispensation. De tidligere punkter om inhabilitet og asbest blev fastholdt, og klageren blev vejledt om proceduren for klager over manglende aktindsigt.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

NMK vurderede, at de oplysninger, klageren anførte som grundlag for genoptagelse – herunder bevaringsværdighed, lokalplanens formål, høring, frostskader og asbestproblemer – allerede var indgået i nævnets tidligere behandling af sagen og fremgik af de oprindelige afgørelser. Der blev ikke fundet nye oplysninger af væsentlig betydning, som ville have ændret udfaldet af sagen, ligesom der ikke var fremkommet nye retlige forhold eller begået sagsbehandlingsfejl.

Vedrørende den manglende høring bemærkede nævnet, at en høring efter Planloven § 20, stk. 1 kun er påkrævet, hvis der skal dispenseres fra en lokalplan. Da NMK tidligere havde vurderet, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanen og derfor ikke krævede dispensation, var forudgående naboorientering ikke nødvendig. Klagerens ønske om en anden placering af enfamiliehuset blev afvist, da nævnet kun har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål og ikke kan efterprøve kommunens skøn. Klager over byggelovens regler henhører under Statsforvaltningen, ikke NMK. Endelig blev klagepunktet om nedlæggelse af vejareal afvist, da det var et nyt anbringende fremsat efter nævnets realitetsbehandling af sagen.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i anmodningen om genoptagelse af nævnets tidligere afgørelser af 17. juni 2014 og 26. september 2014. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 41.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

Nævnet fandt, at betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt. En myndighed har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. I denne sag vurderede nævnet, at de oplysninger, klageren anførte som grundlag for genoptagelse, allerede var indgået i nævnets tidligere behandling af klagesagen og fremgik af de oprindelige afgørelser. Der forelå således ingen nye oplysninger af væsentlig betydning, nye retlige forhold, eller sagsbehandlingsfejl, der kunne begrunde en genoptagelse.

Specifikke klagepunkter og nævnets kompetence

• Høring: Nævnet fastholdt, at en høring efter Planloven § 20, stk. 1 ikke var påkrævet, da det ansøgte enfamiliehus ikke var i strid med Lokalplan 79's bestemmelser og derfor ikke krævede dispensation. Dette var i overensstemmelse med nævnets tidligere vurdering, som også henviste til Planloven § 19.
• Placering af enfamiliehuset: Nævnet oplyste, at det kun har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven og kan ikke efterprøve kommunens skøn over husets placering.
• Byggelovens regler: Klager over fortolkning af byggelovens regler henhører under Statsforvaltningens område, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle dette punkt.
• Nedlæggelse af vejareal: Dette klagepunkt blev fremsat i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, altså efter nævnets realitetsbehandling af sagen. Nye klagepunkter kan kun fremføres, indtil sagen er realitetsbehandlet, og dette punkt blev derfor ikke inddraget i genoptagelsesvurderingen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.