Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til hegn i sommerhusområde

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) genoptog klagesagen NMK-33-02188 efter anmodning fra Holstebro Kommune. Kommunen ønskede en fornyet vurdering af nævnets tidligere afgørelse af 15. juli 2014, som ophævede kommunens afslag på lovliggørende dispensation til et opsat hegn på en sommerhusejendom i Ulfborg. Kommunen fremsendte nye billeder og argumenterede for, at hegnet omkransede hele grunden og hindrede offentlig adgang.

Baggrund for sagen og lokalplanens bestemmelser

Den omhandlede ejendom er beliggende i et sommerhusområde og er omfattet af Lokalplan nr. 45 "for det eksisterende sommerhusområde Bjerghuse" fra 2000. Lokalplanens formål er blandt andet at fastlægge retningslinjer for bygningers udseende og adgang til strandarealet. Særligt relevant er lokalplanens § 7, stk. 6, der fastsætter regler for hegn:

• Opsætning af raftehegn og lignende må kun foretages som læhegn i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen.
• Der må ikke opsættes fast hegn omkring grunden.
• Efter forudgående tilladelse fra kommunen må der dog af grundens skel ske en brudt markering med naturmaterialer (f.eks. træpæle) i en højde af maks. 0,5 meter over terræn.

Hegnets placering og kommunens oprindelige afgørelse

Holstebro Kommune modtog en klage over hegnet og konstaterede ved besigtigelse et ca. 70 cm højt trådhegn, der var opsat ca. 1 meter inde på grunden. Kommunen vurderede, at hegnet var ulovligt i henhold til lokalplanens § 7, stk. 6, og afslog ejernes ansøgning om lovliggørende dispensation den 12. november 2013. Kommunen begrundede afslaget med, at forbuddet mod fast hegn omkring grunden også gjaldt for hegn opsat 1 meter inde på grunden, da det stred mod områdets karakter og lokalplanens formål om at bevare det åbne landskab og sikre fri adgang til havet. Kommunen mente, at en tilladelse ville skabe præcedens for området.

Ejernes og kommunens argumenter ved genoptagelse

Ejerne af ejendommen bestred kommunens fortolkning af lokalplanen og anførte, at hegnet var opsat 1 meter inde på grunden og ikke udgjorde et fast hegn omkring hele ejendommen. De oplyste, at en del af hegnet (ca. 150 m²) blev brugt som hundegård for at overholde loven om løsgående hunde. De fremhævede, at offentlighedens adgang til havet kunne ske via udlagte veje og stier. Kommunen fastholdt sin vurdering og argumenterede for, at hegnet, der dækkede store dele af øst- og sydskellet, reelt fungerede som en afgrænsning mod offentlighedens adgang til havet og ikke primært som hundegård. Kommunen fremsendte kortbilag og fotos for at understøtte deres synspunkt.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) besluttede at genoptage sagen for at undersøge, om der var lagt ukorrekte oplysninger til grund, især vedrørende hegnets placering. Nævnet vurderede sagen ud fra Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Fortolkning af lokalplan og planlovens bestemmelser

NMK henviste til Planloven § 18, der fastslår, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. Dette betyder, at dispositioner i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladt, mens afvigelser kræver dispensation efter Planloven § 19 og overholdelse af Planloven § 20 om naboorientering.

Nævnet fortolkede Lokalplanens § 7, stk. 6, som en kompetencenorm, hvor hovedreglen er et forbud mod faste hegn omkring grunden, men med mulighed for kommunen til at tillade bestemte dispositioner. NMK fortolkede bestemmelsen "opsættes fast hegn omkring grunden" således, at den primært vedrører hegn opsat i skel.

Nævnets vurdering af hegnets karakter

NMK lagde vægt på, at det opsatte hegn var placeret ca. 1 meter inde på grunden og ikke direkte i skel. På baggrund heraf vurderede nævnet, at hegnet ikke var et "fast hegn omkring grunden" i lokalplanens forstand. Nævnet fandt endvidere, at hegnet ikke havde karakter af en indhegning af hele grunden, men snarere var et "indre hegn".

NMK bemærkede desuden, at hegnet, som var opført i rionet, ikke kunne karakteriseres som et raftehegn eller lignende, hvilket var den type læhegn, der var tilladt i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen ifølge lokalplanens første del af § 7, stk. 6.

Afgørelse

Da det opsatte hegn blev vurderet til at være umiddelbart tilladt efter lokalplanen, fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at Holstebro Kommune ikke havde den fornødne hjemmel til at kræve hegnet fjernet. På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Holstebro Kommunes afgørelse af 12. november 2013 om afslag på lovliggørende dispensation til bevaring af hegnet.