Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om byggetilladelse i Jammerbugt Kommune

Naboer til en ejendom på [adresse1] i Jammerbugt Kommune klagede over en byggetilladelse, der tillod opførelse af ny bebyggelse med en bygningshøjde på 10,5 meter. Klagerne gjorde gældende, at den naboretlige tålegrænse blev overskredet, da den tidligere lokalplan kun tillod en bygningshøjde på 8,5 meter. Desuden frygtede de betydelige indbliksgener fra dobbeltdøre, store vinduer og en altan på første sal. Endelig mente klagerne, at der skulle have været foretaget partshøring, inden byggetilladelsen blev givet.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Jammerbugt Kommunes vurdering af, at der på ejendommen [adresse1] kunne tillades opført ny bebyggelse med en bygningshøjde på 10,5 meter som fastsat i Lokalplan 19-001.

Nævnets kompetence og lokalplanens bindende virkning

Nævnet bemærkede, at det efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det blev fastslået, at det er et retligt spørgsmål, om Lokalplan 19-001 tilsidesættes i forbindelse med opførelsen af den nye bebyggelse. Nævnet henviste til Planlovens § 18, som fastslår, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, hvilket betyder, at dispositioner i overensstemmelse med lokalplanen er umiddelbart tilladt.

Vurdering af bygningshøjde og naboretlig tålegrænse

Lokalplan 19-001, der har været gældende siden marts 2010, tillader en maksimal bygningshøjde på 10,5 meter. Da den nye bebyggelse opføres med en bygningshøjde på cirka 9,30 meter, overholder den den fastsatte grænse i lokalplanen. Nævnet fandt, at klagerens præference for den tidligere lokalplans højde på 8,5 meter ikke ændrede ved dette. Det har siden vedtagelsen af Lokalplan 19-001 stået klart for de omboende, at et byggeri på op til 10,5 meters højde ville kunne opføres. Nævnet var enig med kommunen i, at byggeriet ligger inden for, hvad der har måttet påregnes opført i det pågældende område, og påstanden om overskridelse af den naboretlige tålegrænse blev derfor ikke taget til følge.

Spørgsmål om partshøring

Nævnet konstaterede, at byggeriet ikke har krævet tilladelser eller dispensationer efter planloven, der har nødvendiggjort inddragelse af naboerne. Spørgsmålet om, hvorvidt partshøring måtte have været ønskelig eller nødvendig forud for udstedelse af byggetilladelsen, blev vurderet som et byggelovsspørgsmål, der henhører under Statsforvaltningen og ikke kan afgøres af Natur- og Miljøklagenævnet.

Konklusion

Der kunne således ikke gives medhold i klagen i relation til planloven.