Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Hillerød Kommunes afslag på en ansøgning om tilbygning på 780 m² til en eksisterende [virksomhed1]-butik på ejendommen [adresse1]. Med tilbygningen ønskedes en udvidelse af [virksomhed1] fra 2.060 m² til 2.641 m², hvilket ville medføre et samlet etageareal på 4.562 m² for de samlede butikker på ejendommen.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 255 for et erhvervsområde, vedtaget i 1997. Lokalplanen fastsætter, at området må anvendes til erhvervsformål, herunder håndværks-, fremstillings-, transport-, lager-, engros- samt administrations- og servicevirksomhed. Lokalplanens § 3.3.1 forbyder dagligvarehandel eller anden detailhandel, der naturligt hører hjemme i centerområder. Dog giver § 3.3.3 mulighed for, at Byrådet kan tillade særlig udvalgsvarehandel, der i kraft af sin karakter, transportbehov eller størrelse ikke kan indpasses i kommunens centerstruktur, som f.eks. autoforhandling, byggevaremarkeder, møbel- og tæppehuse.
Området er også omfattet af rammeområde EO.E.8 i Kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune, som tillader butikker med særlig pladskrævende varer op til 3.000 m².
Hillerød Kommune meddelte afslag på tilbygningen den 10. juli 2014. Kommunen begrundede afslaget med en fortolkning af Planlovens § 5 r, stk. 1, hvorefter de maksimale butiksstørrelser også skulle gælde for udvalgsvarebutikker uden for bymidter eller bydelscentre, selvom lokalplanen ikke indeholder bestemmelser om butiksstørrelser og er offentliggjort før den 1. juli 2007. Kommunen henviste desuden til, at planloven generelt ikke giver mulighed for at placere, planlægge for eller udvide eksisterende butikker med udvalgsvarer uden for bymidter eller bydelscentre, jf. Planlovens § 5 m, stk. 1.
Ansøgeren påklagede afgørelsen og gjorde gældende, at afslaget var uhjemlet og beror på en fejlfortolkning af planloven. Klager anførte, at Planlovens § 5 r, stk. 1 kun omhandler "nye butikker" og derfor ikke finder anvendelse på udvidelse af en eksisterende butik, som [virksomhed1] var, idet den blev etableret i 1999. Klager henviste til, at ansøgningen alene skulle bedømmes i forhold til den gældende lokalplan, som ikke indeholder bestemmelser om maksimale butiksstørrelser. Det blev også fremført, at en lokalplan gælder, indtil den ophæves ved en ny lokalplan, jf. Planlovens § 68, og at kommuneplanen derfor ikke kunne lægges til grund. Klager argumenterede endvidere, at den eksisterende [virksomhed1]-butik var lovligt etableret i medfør af lokalplanens § 3.3.3, og at Planlovens § 18 fastslår, at lokalplaner ikke griber ind i eksisterende lovlig anvendelse.
Natur- og Miljøklagenævnet anmodede Erhvervsstyrelsen om at redegøre for formålet med Planlovens § 5 r, stk. 1. Erhvervsstyrelsen anførte, at bestemmelsen er indsat for at skabe ensartede rammer for kommunernes planlægning og administration af detailhandel, og at det ikke er intentionen at omgå lovens regler om butiksstørrelser på baggrund af ældre lokalplaner. Erhvervsstyrelsen uddybede dog ikke specifikt fortolkningen af "nye butikker". Klager fandt Erhvervsstyrelsens svar uklart og fastholdt, at ordlyden af Planlovens § 5 r, stk. 1 ikke giver hjemmel til at sidestille udvidelse af eksisterende butikker med etablering af nye butikker.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og opretholdt Hillerød Kommunes afslag på tilbygningen, dog med en ændret begrundelse.
Nævnet fastslog, at bestemmelser i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. I modsætning hertil er kommuneplanbestemmelser ikke umiddelbart bindende for borgere, men skal danne grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Selvom kommunen kan modsætte sig forhold i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 12, stk. 3, gælder dette ikke, når et område er omfattet af en lokalplan. Da ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 255, kunne kommuneplanens rammebestemmelser ikke tillægges betydning i sagen.
Nævnet vurderede ansøgningen i forhold til Lokalplan nr. 255, som er fra før indførelsen af nye detailhandelsbestemmelser i planloven i 1997. Lokalplanens § 3.3 er en såkaldt kompetencenorm, der giver kommunen mulighed for at tillade særlig udvalgsvarehandel, der ikke kan indpasses i kommunens centerstruktur, jf. § 3.3.3. Nævnet understregede, at anvendelsesområdet for en sådan kompetencenorm er snævert, og at dispensation kun kan meddeles til en anvendelse, der ligger meget tæt på det, der er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og under iagttagelse af Planlovens § 19 og Planlovens § 20.
Nævnet lagde til grund, at den eksisterende [virksomhed1]-butik på 2.060 m² var lovligt etableret i henhold til en tilladelse/dispensation fra Hillerød Kommune i 1999. Nævnet fandt dog, at den omhandlede [virksomhed1]-butik, med sit brede vareudbud (autotilbehør, værktøj, byg & maling, el & belysning, elektronik, haven, sport og fritid, og boligen), er en udvalgsvarebutik, som naturligt hører hjemme i bymidten og bydelscentrene. Butikken kunne derfor ikke sidestilles med den særlige udvalgsvarehandel, der er eksemplificeret i lokalplanens § 3.3.3 (f.eks. autoforhandling, byggevaremarked, møbel- og tæppehuse).
Nævnet konkluderede, at det er i strid med lokalplanens principper at tillade etablering af en [virksomhed1]-butik med den pågældende varesammensætning i området. Derfor var det også i strid med lokalplanens principper at udvide butikken. Som følge heraf fandt nævnet ikke grundlag for at tage stilling til, i hvilket omfang Planlovens § 5 r, stk. 1 kan anvendes i relation til udvidelse af lovligt eksisterende udvalgsvarebutikker. Den eksisterende [virksomhed1]-butik forbliver dog lovligt eksisterende, da nævnets afgørelse ikke forholder sig til Hillerød Kommunes afgørelse fra 1999.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afslag på dispensation til en 62 m2 tilbygning på en ejendom i Helsingør bykerne. Kommunen havde begrundet afslaget med henvisning til Planlovens § 58 og den partielle byplanvedtægt nr. 19 for Helsingør Bykerne, som fastsætter begrænsninger for bebyggelsens omfang og anvendelse.
Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke væksten i landdistrikterne ved at fjerne unødvendige regler og give bedre muligheder for boliger, turisme og klimatilpasning.
Vejledningen beskriver rammerne for etablering af glampingenheder.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holbæk Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 19.04 for et detailhande...
Læs mere
Advokat [person1] klagede på vegne af [person2] over Hillerød Kommunes afgørelse af 23. oktober 2012, som afviste en ans...
Læs mere