Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. oktober 2014 vedrørende Jammerbugt Kommunes afslag på opførelse af en altan på en ejendom. Ejendommens ejere påklagede kommunens afgørelse af 10. april 2014, som i første omgang fejlagtigt blev videresendt til Statsforvaltningen, før den endte hos Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen blev indgivet den 22. april 2014, og sagen blev videresendt til nævnet den 29. juli 2014.
Den omhandlede ejendom er underlagt en privatretlig servitut, tinglyst i 1973 i forbindelse med udstykning af stamejendommen. Servituttens § 3 fastsætter bestemmelser for bebyggelse på de udstykkede ejendomme, som er opdelt i forskellige byggeområder. Ejendommen ligger i byggeområde D, hvor servitutten henviser til bilag 5 for hustype D. Bilag 5 indeholder en tværprofiltegning og tekst, der angiver, at husets hovedform skal følge det skraverede tværprofil, men at "udhæng, terrasser, skorsten og lign. må være ud over dette tværprofil."
Kommunen havde desuden forsynet den tinglyste servitut med en redegørelse, der indeholdt bygningstegninger af forskellige hustyper, men disse tegninger var ikke direkte henvist til i selve servitutten.
Klagerne ansøgte kommunen om tilladelse til at opføre en altan på 8 m² ud foran en stue på 1. sal. Kommunen meddelte afslag den 10. april 2014 med den begrundelse, at servitutten ikke gav mulighed for en sådan altan. Klagerne anmodede om en præcisering af hjemmelen for afslaget.
Den 22. april 2014 oplyste Jammerbugt Kommune, at afgørelsen var truffet med hjemmel i Planloven § 43. Kommunen mente, at servitutten kun tillod altaner under tagkonstruktionen. Klagerne fastholdt, at servitutten udtrykkeligt tillod terrasser – og dermed også altaner som en form for terrasse – uden for det angivne tværsnit for hustype D.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, da det vedrørte, om kommunens afgørelse havde hjemmel i planloven.
Nævnet bemærkede, at en skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse med henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, jf. Forvaltningsloven § 22. Hvis afgørelsen er baseret på et administrativt skøn, skal hovedhensynene angives, og relevante faktiske omstændigheder skal redegøres for, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og . Kommunens oprindelige afgørelse af 10. april 2014 manglede oplysning om hjemmel og var derfor i strid med .
Kommunen havde efterfølgende henvist til Planloven § 43 som hjemmel. Denne bestemmelse giver kommunen mulighed for at håndhæve privatretlige servitutter om forhold, der kan reguleres i en lokalplan. Det er dog en forudsætning for anvendelse af Planloven § 43, at servitutbestemmelsen er klart og præcist formuleret, og at der ikke er rimelig tvivl om, at servitutten er tilsidesat.
Nævnet fastslog, at kun servituttens § 3 og det dertil henviste bilag 5 kunne danne grundlag for en afgørelse efter Planloven § 43, da de bygningstegninger, der indgik i kommunens redegørelse, ikke var henvist til i selve servitutten. Bilag 5 skitserer en tværprofil, men indeholder en undtagelsesbestemmelse, der tillader, at "udhæng, terrasser, skorsten og lignende" må opføres ud over tværprofilet.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at det ikke med den fornødne klarhed og præcision fremgik af bilagsteksten, at en altan ikke var omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, enten direkte som en terrasse eller som en lignende bygningsdel. Der var således ikke tilstrækkelig klarhed i servitutten til, at kommunen kunne håndhæve den med hjemmel i Planloven § 43.
Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Jammerbugt Kommune ikke havde hjemmel i Planloven § 43 til at modsætte sig den ansøgte altan. Kommunens afgørelse af 10. april 2014 blev derfor ophævet som ugyldig.
Vestre Landsret har ophævet Tinglysningsrettens godkendelse af en servitut, der gav en enkelt ejerlejlighed eksklusiv brugsret til en tagterrasse, da de øvrige ejeres rettigheder ikke var tilstrækkeligt beskyttet.
Akademiraadet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende en anmodning om genoptagelse af en tidligere truffet afgørelse om en overdækket terrasse. Sagen omhandlede en kommunes afslag på lovliggørelse af terrassen, som var opført uden for et fastlagt byggefelt i en tinglyst servitut.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hørsholm Kommunes afgørelse om at forbyde etableringen af et solcell...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Københavns Kommunes afslag på en ansøgning om en tilbygning. Kommune...
Læs mere