Afgørelse om tilladelse til anvendelse af eksisterende bebyggelse til boligformål i overensstemmelse med lokalplan

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en ejendom i Frederikssund Kommune, der er omfattet af Lokalplan nr. 015, delområde B. Klagen vedrører kommunens afslag på en ansøgning om at "tilbagekonvertere" et eksisterende erhvervslejemål til boligformål. Lejemålet havde tidligere været en bolig, men blev i 1972 omdannet til revisorkontor. Der skulle ikke foretages ydre ændringer af bebyggelsen.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Frederikssund Kommune meddelte afslag den 19. juni 2014. Kommunen henviste til bestemmelser i byggelovgivningen (bygningsreglementet) samt til lokalplanens formålsparagraf og lokalplanens § 8. Kommunen anførte, at bygningens udseende ikke svarede til lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ville kræve dispensation, som kommunen ikke kunne meddele efter planloven.

Klagerens argumenter

Klageren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 9. juli 2014. Klageren anførte, at det ansøgte var i overensstemmelse med lokalplanen, og at lokalplanens § 8 alene gjaldt for ny bebyggelse og ikke for en ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 015 fastlægger i sin formålsparagraf (§ 1) områdets anvendelse til centerformål, herunder boliger, butikker og liberalt erhverv. I lokalplanens § 4.5 er det fastsat, at delområde B kan anvendes til bolig samt erhverv i klasse 1. Lokalplanens § 8 indeholder bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering for delområde B.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet understregede, at det ikke kunne tage stilling til spørgsmål efter byggelovgivningen, da Statsforvaltningen er rette klagemyndighed.

Nævnets vurdering af lokalplanens retsvirkninger

Nævnet henviste til Planlovens § 18, som fastslår, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Dette betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Omvendt kræver dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne.

Nævnet konstaterede, at den omhandlede ejendom efter lokalplanens § 4.5 kan anvendes til boligformål. Den ansøgte anvendelse til dette formål blev derfor fundet at være i overensstemmelse med lokalplanen og dermed umiddelbart tilladt i henhold til Planlovens § 18.

Nævnet præciserede endvidere, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner, også i relation til omfang og placering af lovlig eksisterende bebyggelse. Kommunen kan således ikke med hjemmel i planloven modsætte sig, at ejendommens eksisterende bebyggelse anvendes til de i lokalplanens § 4.5 fastlagte formål, herunder til boligformål.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Frederikssund Kommunes afgørelse af 19. juli 2014. Nævnet fastslog, at den ønskede anvendelse af ejendommens bebyggelse til boligformål er umiddelbart tilladt efter Lokalplan nr. 015 og dermed efter planloven. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.