Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af solcelleopsætning på bevaringsværdig ejendom

Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse af facadeændringer i form af opsætning af solceller på taget af en ejendom i Charlottenlund. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 52 fra 1985 og er udpeget som bevaringsværdig.

Ejendommens status og lokalplanens krav

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 52 "Lokalplan for et område omkring [adresse1]" fra 1985 og er udpeget som bevaringsværdig, jf. lokalplanens kortbilag 2. Lokalplanens § 9 fastsætter, at de på kortbilag 2 markerede bygninger ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. Dette gælder også ændring i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og -udformning m.v.

Sagens forløb

• August 2013: Gentofte Kommune modtog en klage over opsætning af solceller på ejendommen.
• Oktober 2013: Ejendommens administrator oplyste kommunen, at solcellerne var opsat efter forudgående aftale med en repræsentant fra kommunens Børn, Unge og Fritid forvaltning.
• Marts 2014: Gentofte Kommune varslede påbud om fysisk lovliggørelse af facadeændringerne.
• Maj 2014: Klager afgav bemærkninger og fastholdt, at opsætningen var sket efter aftale, og at solcellerne fungerede som midlertidig afdækning.
• Juni 2014: Gentofte Kommune meddelte påbud om fysisk lovliggørelse, idet solcelleanlægget dækkede størstedelen af tagfladen og dermed ændrede materialevalg og farvesætning i strid med lokalplanens § 9. Kommunen anførte, at samtykke fra en anden myndighed ikke kunne tilsidesætte en egentlig ansøgning til Bygningsmyndigheden, som varetager de planmæssige forhold.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ejendommens administrator påklagede kommunens påbud til Natur- og Miljøklagenævnet i juli 2014. Klagen fokuserede på spørgsmålet om, hvorvidt borgeren er ansvarlig for at sikre, at en afgørelse kommer fra det rette kontor i kommunen, når lokalplanen angiver, at Gentofte Kommune varetager de planmæssige forhold. Kommunen videresendte klagen og bemærkede, at der ikke var givet et formelt samtykke, og at projektet kun var nævnt uformelt uden forudgående sagsbehandling.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Kommunalbestyrelsen har tilsynspligt med overholdelse af planloven og lokalplaner, jf. Planlovens § 51, stk. 1, og skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre de er af underordnet betydning, jf. Planlovens § 51, stk. 5. Ændringer som opsætning af solceller på en bevaringsværdig bygning kræver kommunalbestyrelsens tilladelse/dispensation, hvilket skal ske via en dispensationsprocedure efter Planlovens § 19 og med naboorientering efter Planlovens § 20.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes påbud af 12. juni 2014 om fysisk lovliggørelse af facadeændringerne.

Kommunens enhedsforvaltning

Nævnet tog stilling til klagers argument om, at kommunen er en enhedsforvaltning. Nævnet oplyste, at kommunen er en enhedsforvaltning, hvilket betyder, at medarbejdere kan og skal udveksle oplysninger på tværs af forvaltningsgrænser, når det er relevant. Klager fik således medhold i klagen over kommunens citat om, at samtykke fra en anden myndighed ikke kan tilsidesætte en egentlig ansøgning til Bygningsmyndigheden.

Manglende formel godkendelse

På trods af enhedsforvaltningsprincippet fandt nævnet, at der ikke var givet en forhåndsgodkendelse af projektet. Nævnet lagde kommunens sagsoplysning til grund, hvorefter:

• Klager ikke havde fået et formelt samtykke fra nogen del af kommunens forvaltning.
• Projektet om solceller kun var nævnt uformelt i forbindelse med et møde i en anden sammenhæng med medarbejdere fra kommunens Økonomi- og Børn, Unge og Fritid forvaltning.
• Planerne ikke havde dannet grundlag for en egentlig sagsbehandling i kommunen.
• Konkrete planer eller et konkret projekt ikke var blevet forelagt for kommunen.
• Gentofte Kommune ikke havde truffet en afgørelse om opsætning af solcellerne.

Nævnet bemærkede, at en nærmere bevismæssig afklaring, herunder vidneforklaringer, i givet fald måtte finde sted ved domstolene.

Endelig afgørelse

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes påbud. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnets § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnets § 9.