Klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes miljøscreening af lokalplan og kommuneplantillæg

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelser om ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslag til og endelig vedtagelse af lokalplan nr. 368 og kommuneplantillæg nr. 30. Planerne vedrører et område til centerformål på en tidligere skolegrund i Ringkøbing.

Baggrund for planlægningen

Lokalplanområdet, der er ca. 6.000 m², ligger i byzone i Ringkøbing bymidte og udgør en del af en tidligere skolegrund. Området er udlagt til center- og butiksformål, hvilket muliggør etablering af butikker, udstillingslokaler, boliger, hotel, restaurant, café, fitnesscenter, liberale erhverv samt offentlige og kulturelle institutioner. Lokalplanen giver mulighed for op til 2.200 m² til butiksformål i stueetagen og 3.900 m² til bebyggelse på 1. til 3. sal. Bebyggelsen må ikke overstige 3 etager med udnyttet tagetage og en maksimal højde på 15 meter. Kommuneplantillæg nr. 30 ændrer rammeområdet for at muliggøre denne anvendelse, da den tidligere ramme fastlagde området til uddannelsesinstitutioner.

Kommunens miljøscreening

Ringkøbing-Skjern Kommune foretog en miljøscreening i henhold til miljøvurderingsloven og vurderede, at planforslaget ikke ville få en væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen omfattede en række miljøparametre, herunder Natura 2000, bilag IV-arter, grundvand, overfladevand, jord, luft, lugtgener, støjgener, transport, forsyning, dyre- og planteliv, bymiljø, boligmiljø, kulturliv, fritidsliv, kulturarv og arkæologisk arv samt kumulative effekter. Kommunen konkluderede, at påvirkningen fra transport og støj ville være lille, og at der ikke var konkret kendskab til bilag IV-arter (flagermus) inden for planområdet, da de eksisterende træer var for unge til at tjene som væsentlige raste- eller ynglesteder.

Klagerens anbringender

Beboere tæt på lokalplanområdet påklagede kommunens afgørelser til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne gjorde gældende, at der burde foretages en miljøvurdering af hele skolegrunden eller af de to planer hver for sig med hensyntagen til kumulative effekter. De fremhævede, at planlægningen ville medføre væsentlige gener for omkringboende og bymiljøet. Specifikke klagepunkter inkluderede:

• Utilstrækkeligt grundlag for screening: Manglende stillingtagen til materielle goder, geotekniske og seismologiske forhold, genevirkninger ved selve byggeriet, og spørgsmålet om nedlæggelse af en eksisterende vej.
• Skygge- og støjforhold: Utilstrækkelig belysning af skyggepåvirkninger og støjberegninger, der ikke tog højde for trafikstigning i turistsæsonen eller spidsbelastninger.
• Flagermus: Sandsynlig påvirkning af flagermusbestanden, da der var observeret flagermus i området.
• Trafik: Forventet trafikstigning og ændrede trafikmønstre, der ville medføre støj- og trafikgener fra tidlig morgen til forretningstids ophør.
• Hævdvunden ret: Klagerne mente at have en hævdvunden ret til at benytte vejen langs kirkegården, og at kommunen burde afvente en domstolsafgørelse, før vejadgangen sløjfes.
• Uoverensstemmelse mellem planer: Uoverensstemmelse mellem kommuneplantillæggets krav om saddeltag og lokalplanens mulighed for saddeltagslignende foranstaltninger, samt uoverensstemmelse vedrørende det samlede areal til butiksformål.
• Manglende visualisering: Krav om visualisering af bebyggelsen ud fra bygherres konkrete planer.
• Salamimetoden: Anvendelse af salamimetoden for skolegrunden, hvor den resterende del af bygherres ønsker ville blive presset op mod klagernes ejendomme.

Kommunen fastholdt, at screeningen var korrekt og foretaget på et tilstrækkeligt grundlag, og at de kumulative effekter for hele skolegrunden ville blive vurderet ved fremtidig planlægning for den østlige del. De afviste desuden kendskab til hævdvunden ret til vejen langs kirkegården og argumenterede for, at lokalplanens bestemmelser om tagtyper var i overensstemmelse med kommuneplantillægget.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelser om ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslaget til samt den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 368 og kommuneplantillæg nr. 30. Kommunens afgørelser stod således ved magt.

Nævnet understregede, at det alene kunne tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Spørgsmål om planernes hensigtsmæssighed eller privatretlige forhold, som hævd, faldt uden for nævnets kompetence.

Miljøvurdering

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens miljøscreening. Det blev lagt til grund, at planlægningen på nuværende tidspunkt kun vedrørte den vestlige del af skolegrunden. Nævnet bemærkede, at der skulle tages højde for kumulative effekter, hvis kommunen iværksatte planlægning for den resterende del af grunden. Nævnet fandt ikke, at planforslaget indebar en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering, især da der var tale om et begrænset byggeri til butiksformål på op til 2.200 m². Screeningen blev anset for at være foretaget på tilstrækkeligt grundlag, herunder i forhold til støjforhold, skyggepåvirkninger og genevirkninger ved byggeriet.

Bilag IV-arter (Flagermus)

Kommunens vurdering af, at realisering af lokalplanen ikke ville være af væsentlig betydning for flagermusenes yngle- og rastemuligheder, blev ikke tilsidesat af nævnet. Dette skyldtes, at den eksisterende beplantning inden for lokalplanområdet bestod af yngre træer, som ikke blev anset for at være egnede levesteder. Nævnet henviste til Habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, som implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) artikel 12 om streng beskyttelse af bilag IV-arter.

Kommunens planstrategi og offentlighedsfase

Nævnet fandt, at Ringkøbing-Skjern Kommune havde overholdt kravene til offentlig høring i henhold til Planlovens § 23 c forud for vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 30. Kommunen havde foretaget en offentlig høring vedrørende planlægningen for skolegrunden fra den 1. november 2013 til den 29. november 2013.

Forholdet mellem lokalplan og kommuneplan

Nævnet vurderede, at lokalplanens bestemmelser om tagkonstruktioner i Lokalplanens § 5.2 og § 6.13 var i overensstemmelse med kommuneplantillæggets krav om saddeltag. Bestemmelserne blev fortolket som en kompetencenorm, der skulle danne grundlag for en eventuel senere dispensationsprocedure. Ligeledes fandt nævnet, at lokalplanens anvendelsesbestemmelser vedrørende butiksareal var i overensstemmelse med kommuneplantillæggets bestemmelse om, at det samlede areal til butiksformål ikke måtte overstige 2.200 m².

Visualisering

Nævnet fandt ikke, at der på baggrund af lokalplanområdets placering i bymidten ca. 500 meter fra kysten kunne stilles krav om redegørelse for visuel påvirkning af kysten, som angivet i Planlovens § 16, stk. 4.

Klagernes indsigelser

Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag, men skal behandle dem. Nævnet konstaterede, at klagernes indsigelser var blevet inddraget i kommunalbestyrelsens behandling af planforslaget, hvilket var i overensstemmelse med Planlovens § 27, stk. 1 og § 24, stk. 3.