Klage over afslag på dispensation til fjernelse af bevaringsværdig beplantning og påbud om reetablering

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afgørelse af 23. maj 2014, hvor kommunen meddelte afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 34, § 9, vedrørende bevaringsværdig beplantning. Kommunen påbød samtidig ejendommens ejer at fjerne en opført hestestald og reetablere beplantningen på ejendommen i Skibby.

Baggrund for sagen

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 34 for Vellerup fra 1982, hvis formål blandt andet er at bevare landsbyens karakter, herunder beplantning. Lokalplanens § 9 fastsætter, at træer afmærket på kortbilaget samt træer over 10 meters højde ikke må fjernes uden kommunens tilladelse. Kortbilaget fra 1981/1982 viser bevaringsværdig beplantning langs ejendommens vestlige skel.

Kommunens afgørelse var begrundet i, at hestestalden, der er 40 m² og opført i 2009, er placeret på et areal udlagt til bevaringsværdig beplantning. Kommunen fremhævede, at beplantningen er et vigtigt element i bevaringen af landsbyen og dens afgrænsning mod det åbne land. Hvis beplantning fjernes på grund af sygdom eller ælde, skal arealet genbeplantes med samme træarter.

Klagerens argumenter

Ejendommens ejer, repræsenteret af en advokat, påklagede afgørelsen den 20. juni 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager gjorde gældende, at der ikke var hjemmel i lokalplanen til at påbyde nedrivning af hestestalden. Det blev anført, at der ikke var fældet træer eller bevaringsværdig beplantning i forbindelse med staldens opførelse, men alene krat og ukrudt. Klager henviste til, at elmetræer, der tidligere udgjorde den bevaringsværdige beplantning, var fjernet i 2001 på grund af elmesyge, og en stor poppel var fjernet på grund af fare for væltning. Desuden blev det anført, at bygningen falder godt ind i landskabet, og at en niveauforskel på ca. 75 cm på skråningen, hvor bygningen ligger, gør det vanskeligt at beplante med træer.

Kommunens og nævnets dokumentation

Frederikssund Kommune bemærkede, at luftfotos fra 2005, 2009 og 2013 viste, at arealet frem til 2009 var beplantet med mindst ét højt træ. Natur- og Miljøklagenævnet indhentede yderligere ortofotos fra 1954, 1989, 1995, 1999, 2002, 2004, 2008, 2010, 2012 og 2014 for at vurdere beplantningsforholdene over tid.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Dette omfatter spørgsmål om, hvorvidt et afslag på tilladelse til at fjerne bevaringsværdig beplantning er i overensstemmelse med planloven, og om der er hjemmel i lokalplanen til at meddele påbud om reetablering af beplantning, samt om påbuddet er tilstrækkeligt præcist.

Lokalplanens hjemmel og retsvirkninger

NMK bemærkede, at Planlovens § 15, stk. 2, nr. 9 giver mulighed for at optage bestemmelser i en lokalplan om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder bevaring af beplantning. Lokalplan nr. 34, § 9, indeholder en sådan bestemmelse. Nævnet understregede, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner og ikke udløser handlepligter for ejeren. Bestemmelser om bevaringsværdig beplantning kan ikke udstrækkes til at kræve gentilplantning ved naturligt forfald.

Nævnets vurdering af sagens fakta

NMK konstaterede, baseret på sagens oplysninger og en gennemgang af ortofotos fra 1954 til 2014, at der på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse i 1982 var et træ på det sted, hvor hestestalden nu er placeret. Det var ubestridt, at dette træ var omfattet af lokalplanens bestemmelse om bevaringsværdig beplantning. Selvom klager oplyste, at træet/træerne blev fjernet i 2001 på grund af sygdom, fandt nævnet, at beplantningen frem til og med 2008 i det væsentlige havde karakter af store træer. I 2010 var beplantningen i den sydlige del indskrænket, og bygningen var opført. På baggrund heraf lagde nævnet til grund, at det bevaringsværdige træ/de bevaringsværdige træer var blevet fjernet uden kommunens tilladelse, og at fjernelsen ikke skyldtes naturligt forfald.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Frederikssund Kommune havde hjemmel i planloven til at meddele afslag på dispensation til at fjerne den bevaringsværdige beplantning. Nævnet understregede, at kommunens beslutning om at meddele afslag er en skønsmæssig vurdering, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan efterprøve. På denne baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagen over Frederikssund Kommunes afgørelse af 23. maj 2014 om afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 34, § 9, og påbud om at fjerne hestestalden og reetablere beplantningen.