Natur- og Miljøklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over Randers Kommunes tillæg til byggetilladelse

Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes tillæg af 23. maj 2014 til en byggetilladelse. Den oprindelige byggetilladelse fra 23. maj 2013 vedrørte opførelse af en bygning med garage, carport og brændeskur på en ejendom i Randers. Statsforvaltningen hjemviste den del af afgørelsen, der omhandlede helhedsvurderingen, da denne ikke forelå skriftligt.

Randers Kommunes tillæg og fravigelser

Randers Kommune nedskrev herefter helhedsvurderingen og sendte den i høring hos ejere og naboer. Den 23. maj 2014 udstedte kommunen et tillæg til byggetilladelsen, hvori det blev fastholdt, at den ansøgte bygning kunne bibeholdes, selvom den fraviger byggeretten i bygningsreglementet BR10 kap. 2.2 på to punkter:

Klagen og kommunens vurdering

En nabo påklagede kommunens tillæg til Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) og anførte, at byggeriet var i strid med byplanvedtægten, områdets karakter, udnyttelsesgraden og havde ulovlige kloakforhold. Klager henviste også til tidligere klager over den oprindelige byggetilladelse. Klager mente desuden, at ejendommen blev anvendt til erhverv (salg af brænde), hvilket var i strid med gældende love og lokalplanens princip om fritliggende enfamiliehuse. Randers Kommune videresendte klagen til NMK, men anførte samtidig, at afgørelsen ikke var truffet med hjemmel i planloven, og at der derfor ikke var klageadgang til NMK. Kommunen henviste til byggelovens administrative klageadgang til Statsforvaltningen, hvortil klager også havde indgivet en klage.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) afviste at realitetsbehandle klagen over Randers Kommunes tillæg til byggetilladelsen. Afvisningen skyldtes, at nævnet kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Nævnets kompetence

NMK fastslog, at Randers Kommunes afgørelse af 23. maj 2014, som udstedte et tillæg til byggetilladelsen for at inkludere en nedskrevet helhedsvurdering, udelukkende var truffet med hjemmel i byggelovens regler. Da afgørelsen ikke var en egentlig eller indirekte afgørelse efter planloven, havde NMK ikke kompetence til at behandle klagen. Kompetencen til at fortolke byggelovens regler henhører under Statsforvaltningen, som klager også havde indbragt sagen for. På baggrund heraf afviste Natur- og Miljøklagenævnet at realitetsbehandle klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.