Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om byggetilladelse til altaner på Frederiksberg
Dato
6. november 2014
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Frederiksberg Kommunes tilladelse til opførelse af 8 altaner og
Sagen omhandler en klage fra Andelsboligforeningen [adresse2] over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 5. maj 2014, der gav byggetilladelse til opførelse af 8 altaner og 1 fransk altan på ejendommen [adresse1] på Frederiksberg. Kommunen vurderede, at projektet var umiddelbart tilladt efter Lokalplan nr. 153.
Klagerens anbringender
Andelsboligforeningen [adresse2] påklagede afgørelsen den 28. maj 2014 med anbringender vedrørende både afgørelsens indhold og proceduren:
- Afgørelsens indhold: Klager anførte, at byggetilladelsen tillod opsætning af altaner med et afskåret hjørne mod skel, hvilket var upræcist formuleret. Selvom altanerne angiveligt havde en længde på 4,4 m og en dybde på 1,5 m, fremgik det ikke, hvor langt fra skel de ville blive opført. Klager påpegede, at det ansøgningsmateriale, der var i høring, angav en afstand på 94 cm fra klagers vinduer til skel, hvor den reelle afstand var 78 cm. Dette ville medføre indbliksgener, især da naboejendommens facade lå 35 cm længere fremme mod gården, hvilket ville få altanerne til at rage 185 cm ud i forhold til klagers ejendom og påvirke lysindfaldet.
- Procedure: Klager gjorde gældende, at de ikke havde haft mulighed for at kommentere det reviderede projekt, inden byggetilladelsen blev meddelt, på trods af at de havde gjort indsigelse mod det første projekt. Dette blev anset for en formel fejl i høringsprocessen.
Sagens forløb og kommunens redegørelse
Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 153 "Bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret" fra april 2009. Lokalplanens formål er blandt andet at sikre områdets helhedspræg, bevare bevaringsværdig bebyggelse og sikre, at ny bebyggelse indpasses tilfredsstillende. For altaner fastsætter lokalplanens § 6, stk. 6, nr. 2, at altaners mål ikke må overstige 3,5 m i længden og 1,5 m i bredden, dog med mulighed for afvigelse ved rimelighed i forhold til facadeudformning mv. Desuden må altaner ikke give anledning til urimelige indbliks- eller skyggegener for naboer.
Altan.dk A/S ansøgte den 23. september 2013 om tilladelse til opførelse af 8 udkragende altaner og en fransk altan. Frederiksberg Kommune vurderede oprindeligt, at projektet ville medføre væsentlige indbliksgener i strid med Bygningsreglementet (BR10), og ansøger blev informeret herom den 12. november 2013. Efter dialog blev et revideret projekt indsendt den 16. december 2013, hvor altanerne var ændret mod skel. Dette projekt blev sendt i partshøring den 23. januar 2014, og Andelsboligforeningen [adresse2] indsendte en samlet indsigelse, der påpegede faktuelle fejl i afstandsmål og potentielle gener.
Efter yderligere dialog og erkendelse af faktuelle fejl i tegningsmaterialet ændrede ansøger projektet igen. Den 5. maj 2014 indsendte Altan.dk A/S et yderligere revideret projekt, hvor altanhjørnet mod skel var afskåret i en 45 graders vinkel. Samme dag meddelte Frederiksberg Kommune byggetilladelse, idet de vurderede, at projektet var umiddelbart tilladt efter Lokalplan nr. 153.
Kommunen redegjorde for, at de rettede projektet på baggrund af klagerens indsigelse om forkerte afstandsmål, og at den afskårne altanform mod skel (dybde på 0,5 m længst mod skel, stigende til 1,5 m) ville sikre, at der ikke opstod væsentlige indbliksgener eller forringelse af lysforholdene for [adresse2]. Vedrørende proceduren anførte kommunen, at indsigelsen af 6. februar 2014 indeholdt væsentlige oplysninger, som havde afgørende betydning for projektets udformning, og at yderligere høring ikke blev anset for nødvendig, da indsigelsen i væsentlig grad blev imødekommet.
Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, om de ansøgte altaner var umiddelbart tilladt efter Lokalplan nr. 153.
Fortolkning af lokalplanens bestemmelser
Nævnet henviste til Planlovens § 18, der fastslår, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens afvigelser kræver dispensation. En lokalplanbestemmelse kan være formuleret som en kompetencenorm, der giver kommunen mulighed for at tillade fravigelser efter en konkret vurdering. En sådan udnyttelse af en kompetencenorm kræver en dispensationsprocedure efter Planlovens § 19 og forudgående naboorientering i henhold til Planlovens § 20.
Lokalplanens § 6, stk. 6, nr. 2, fastsætter, at altaners mål ikke må overstige 3,5 m i længden og 1,5 m i bredden, men tilføjer, at der kan gives tilladelse til afvigelser, hvor det findes rimeligt. Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at denne bestemmelse er formuleret som en kompetencenorm.
Vurdering af altanernes mål
De ansøgte altaner havde en bredde på 4,4 m og en dybde på 1,5 m, med et afskåret hjørne mod naboskel. Nævnet fandt, at altanernes længde på 4,4 m overskred lokalplanens maksimale længde på 3,5 m. Da altanerne ikke overholdt lokalplanens hovedregel for mål, kunne de ikke anses for umiddelbart tilladt.
Konklusion og afgørelse
Frederiksberg Kommunes vurdering af, at altanerne var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, var forkert. En fravigelse fra lokalplanens bestemmelser om altaners mål kræver en dispensationsprocedure efter Planlovens § 19 og naboorientering efter Planlovens § 20. Da kommunen ikke havde gennemført en sådan procedure, var afgørelsen mangelfuld.
På baggrund heraf ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Frederiksberg Kommunes afgørelse af 5. maj 2014 om, at opførelse af de ansøgte altaner var umiddelbart tilladt efter Lokalplan nr. 153. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.
Lignende afgørelser