Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om tidsbegrænset dispensation for telthal

Sagen omhandler en klage over Horsens Kommunes afgørelse af 12. maj 2014, hvor kommunen meddelte en lovliggørende byggetilladelse til en opsat telthal på en ejendom med en maskinfabrik i Egebjerg. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 179 fra 2004, som udlægger området til erhvervsformål, herunder værkstedsvirksomhed og lettere industri.

Lokalplanens bestemmelser og kommunens afgørelse

Lokalplan 179 indeholder i § 6 bestemmelser om bebyggelsens omfang og ydre. Specifikt fastsætter lokalplanens § 6.06, at "Ny bebyggelse skal fremstå moderne og kvalitetsbetonet. Byggeriet skal forelægges Teknisk Forvaltning til godkendelse for så vidt angår udseende, materialevalg og farveholdning. Der skal vælges materialer, så der opnås helstøbte løsninger mht. form, funktion og proportioner."

Horsens Kommune meddelte byggetilladelsen med en dispensation fra lokalplanens § 6.06. Som vilkår for dispensationen blev det dog fastsat, at telthallen skulle være nedtaget og fjernet senest den 1. december 2014. Dette vilkår indebar en tidsbegrænsning for telthallens bibeholdelse.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Ejendommens ejer klagede den 22. maj 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på den korte tidsfrist, som klageren mente ikke gav tilstrækkelig mulighed for at finde en permanent løsning på lagerbehovet. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen og ophæver Horsens Kommunes afgørelse af 12. maj 2014.

Nævnets vurdering af lokalplanbestemmelsen

Nævnet vurderede, at det var et retligt spørgsmål, om bibeholdelse af telthallen krævede dispensation fra lokalplanens § 6.06, og om kommunen dermed havde hjemmel til at fastsætte vilkåret om tidsbegrænsning. Ifølge Planlovens § 18 er lokalplanbestemmelser bindende, og dispositioner i overensstemmelse hermed er umiddelbart tilladt, mens afvigelser kræver dispensation.

Nævnet fastslog, at en lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende. Bestemmelsen i lokalplanens § 6.06, der kræver, at ny bebyggelse skal fremstå "moderne og kvalitetsbetonet" og med "helstøbte løsninger mht. form, funktion og proportioner", opfylder ikke dette krav om klarhed og præcision. Derfor kan bestemmelsen ikke håndhæves som en bindende lokalplanbestemmelse.

Konklusion og afgørelse

Da bestemmelsen i lokalplanens § 6.06 ikke er bindende, har opstillingen af telthallen i relation til denne bestemmelse været umiddelbart tilladt i henhold til Planlovens § 18. Dette betyder, at telthallen ikke forudsatte kommunens meddelelse af dispensation.

Natur- og Miljøklagenævnet konkluderede, at Horsens Kommune ikke havde hjemmel i planloven til at fastsætte vilkåret om tidsbegrænsning. På denne baggrund blev Horsens Kommunes afgørelse af 12. maj 2014 ophævet som værende uhjemlet. Nævnet bemærkede, at da kommunen udelukkende havde henvist til lokalplanens § 6.06 som hjemmel for sin afgørelse, havde nævnet ikke anledning til at vurdere, om telthallen måtte være opsat i strid med andre bestemmelser i lokalplanen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.