Klage over afslag på udstykning i Halsnæs Kommune

Sagen omhandler en klage over Halsnæs Kommunes afslag på en ansøgning om udstykning af en ejendom. Klager ønskede at udstykke ejendommen i to grunde, hvoraf den ene ville blive ca. 622 m², hvilket er mindre end de 700 m² fastsat i Lokalplan 08.7, § 4.1. Kommunen begrundede sit afslag med, at den ikke ønskede yderligere fortætning i området, og at det var kommunens praksis kun i særlige tilfælde at dispensere fra bestemmelser om mindstegrundstørrelser.

Klager anførte, at den ansøgte dispensation ikke ville være i strid med lokalplanens formål, og at området ikke havde et åbent præg, da bebyggelserne allerede var placeret på små grunde. Kommunen fastholdt, at en udstykning og fortætning kunne ændre kulturmiljøets karakter, som lokalplanen netop havde til formål at bevare.

Lokalplanens formål og bestemmelser

Lokalplan 08.7 har til formål at sikre, at området fortsat fremstår som et samlet kulturmiljø, at bebyggelsens beliggenhed, materialevalg og udenomsarealer understøtter dette, samt at udpege og sikre bevaringsværdige bygninger. Lokalplanens § 4.1 fastsætter, at der ikke må foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fremkommer ejendomme med et mindre areal end 700 m².

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet hjemmel til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet kan dog ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af kommunens skønsmæssige afgørelse.

Kommunens dispensationsadgang

Nævnet vurderede, om Halsnæs Kommune havde hjemmel til at meddele afslag på den ansøgte udstykning. Efter Planloven § 19, stk. 1 kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Fortolkning af lokalplanens principper

Nævnet præciserede, at principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser fastsat ud fra formålet, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Derimod omfatter principperne som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Nævnet fandt, at bestemmelsen i Lokalplan 08.7, § 4.1 om mindstegrundstørrelse ikke udgør en del af lokalplanens principper. Dette betyder, at Halsnæs Kommune kunne have meddelt den ansøgte dispensation, hvis kommunen havde ønsket det. Kommunen havde dog foretaget en skønsmæssig vurdering og valgt ikke at dispensere. Da Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan efterprøve hensigtsmæssigheden af kommunens skønsmæssige afgørelse, kunne klagen ikke gives medhold.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.