Uklar dispensation fra lokalplan om vejadgang hjemvist til fornyet behandling

Sagen omhandler en afgørelse fra Viborg Kommune, hvor der blev meddelt dispensation fra § 5.1 i Lokalplan nr. 371 for et sommerhusområde syd for Hjarbæk. Dispensationen skulle give midlertidig vejadgang via Svanevej til parceller i et delområde, hvor lokalplanen ellers foreskrev adgang fra en anden vej.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens § 5.1 fastsætter, at vejadgang til delområde II udelukkende må ske fra Ørregårdsvej. En grundejer anmodede kommunen om at få tildelt en vejret for at kunne realisere den planlagte adgang.

Kommunens uklare afgørelse

Kommunen traf den 13. marts 2014 en afgørelse efter lov om private fællesveje, hvori der blev henvist til en meddelt dispensation fra lokalplanen. Selve dispensationen fremgik dog ikke af en formel afgørelse, men var indeholdt i et referat fra et møde i kommunens tekniske udvalg.

Denne afgørelse var uklar på flere punkter:

• Den specificerede ikke, hvilke ejendomme dispensationen omfattede.
• Varigheden af dispensationen var tvetydig. Ét sted i referatet var den angivet til maksimalt ét år, mens den et andet sted var betinget af etableringen af en ny vej.

Klagerne

Ejeren af den ejendom, hvorpå Svanevej ligger, og områdets grundejerforening klagede over afgørelsen. De anførte, at dispensationen var en væsentlig og bebyrdende fravigelse af lokalplanens principper og burde have haft en klar tidsfrist.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Viborg Kommunes afgørelse af 13. marts 2014 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Nævnets retlige grundlag

Nævnet behandlede sagen med hjemmel i Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter planloven. Nævnet kunne derimod ikke tage stilling til den del af afgørelsen, der vedrørte lov om private fællesveje.

Vurdering af afgørelsens manglende klarhed

Nævnet fandt, at kommunens afgørelse om dispensation var behæftet med væsentlige retlige mangler. Afgørelsen var ikke tilstrækkeligt klart og præcist udformet.

Det blev fremhævet, at:

• Dispensationen ikke var meddelt som en selvstændig, formel afgørelse, men blot var henvist til i en afgørelse efter en anden lovgivning og indeholdt i et mødereferat.
• Det fremgik ikke tydeligt, hvilke ejendomme dispensationen vedrørte.
• Betingelserne for dispensationens varighed var modstridende og uklare.

På grund af disse mangler konkluderede nævnet, at afgørelsen var ugyldig, og at sagen skulle behandles på ny af Viborg Kommune for at sikre en klar og retligt holdbar afgørelse.