Ophævelse af afslag på bibeholdelse af vindfang grundet mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes afslag på bibeholdelse af et opført vindfang på en ejendom. Ejendommen er omfattet af en tinglyst deklaration fra 1921, som fastlægger en vejbyggelinje 9,145 meter fra vejmidten, inden for hvilken der ikke må bebygges.

Kommunen meddelte afslag på bibeholdelse af vindfanget med henvisning til servitutbestemmelsen, men uden at angive en specifik hjemmel for afgørelsen. Klageren, ejendommens ejer, anførte, at vindfanget blev opført samtidig med ejendommens øvrige bebyggelse i 1934, hvilket blev understøttet af ensartede mursten og sokkel. Klageren fremlagde fotos som dokumentation.

Kommunen fastholdt, at der ikke var meddelt tilladelse til vindfanget, og at det ikke fremgik af bygningstegninger fra 1941. Kommunen kunne dog ikke oplyse, hvornår vindfanget var opført, og havde ingen yderligere bemærkninger til sagen. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven. Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt kommunens afgørelse havde tilstrækkelig hjemmel og begrundelse i henhold til forvaltningsretten.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) ophævede Københavns Kommunes afgørelse af 18. november 2013. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var ugyldig på grund af manglende eller mangelfuld begrundelse.

Krav til begrundelse

En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre parten får fuldt medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og hvis afgørelsen er baseret på et administrativt skøn, skal de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Desuden skal begrundelsen om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Kommunens mangelfulde afgørelse

Københavns Kommune havde i den påklagede afgørelse oplyst om klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet efter planloven, hvilket indikerede, at kommunen mente at have hjemmel i denne lov. Kommunen havde dog ikke oplyst nærmere om hjemmelen, men alene henvist til servitutbestemmelsen om vejbyggelinjen. Det fremgik ikke, om kommunen havde ment at have hjemmel i Planloven § 43, som giver kommunen mulighed for at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan.

Konklusion

Den påklagede afgørelse opfyldte ikke forvaltningslovens mindstekrav til en begrundelse, og afgørelsen blev derfor ophævet som ugyldig. NMK tilføjede, at hvis kommunen måtte ønske at træffe afgørelse om et påbud efter Planloven § 43 om fjernelse af vindfanget, skulle dette ske under iagttagelse af forvaltningsretlige grundsætninger, herunder indrettelseshensynet. Dette hensyn kan føre til, at et byggearbejde, der er opført for lang tid siden, ikke kan kræves fjernet. Omfanget af denne begrænsning er baseret på en konkret vurdering af bl.a. karakteren af det opførte, eventuelle indsigelser fra omboende, og om der er væsentlige samfundsmæssige interesser i håndhævelse af den enkelte sag. Kommunen skulle i så fald søge sagen fuldt oplyst med hensyn til en afklaring eller sandsynliggørelse af, hvornår vindfanget er opført.