Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om standsningspåbud vedrørende feriehytter i Syddjurs Kommune

Sagen omhandler en klage fra Grundejerforeningen over Syddjurs Kommunes afgørelse om ikke at meddele et standsningspåbud vedrørende opførelsen af 18 feriehytter. Kommunen havde oprindeligt meddelt dispensation fra lokalplan 188 og landzonetilladelse til projektet den 15. januar 2009. Denne afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Naturklagenævnet den 18. december 2009 efter en klagebehandling. Kommunen udstedte en byggetilladelse den 22. november 2012 og konstaterede ved et tilsyn den 17. december 2012, at afgørelserne var udnyttet, idet der var støbt fundament til en af hytterne.

Grundejerforeningen anførte i sin klage af 17. januar 2014, at dispensationen og landzonetilladelsen var bortfaldet, da de ikke var udnyttet inden for den treårige frist, som foreningen mente udløb den 15. januar 2012. Foreningen var overrasket over, at kommunen havde meddelt byggetilladelse og påbegyndt byggemodning efter denne dato. De mente desuden, at klagen over landzonetilladelsen og dispensationen havde opsættende virkning.

Syddjurs Kommune fastholdt, at fristen for udnyttelse af tilladelserne skulle regnes fra Naturklagenævnets endelige afgørelse den 18. december 2009, hvilket betød, at fristen udløb den 18. december 2012. Kommunen henviste til landzonevejledningen, som angiver, at 3-årsfristen i Planlovens § 56, stk. 1 regnes fra datoen for den endelige afgørelse i tilfælde af klagebehandling. Derfor meddelte kommunen ikke et standsningspåbud.

Klage over parkeringspladser

Grundejerforeningen klagede også over, at parkeringspladserne var udført i strid med kommunens og Naturklagenævnets afgørelser. Dette spørgsmål vedrørte kommunens tilsynspligt.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Klagefrist

Nævnet bemærkede indledningsvis, at en klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Planlovens § 60, stk. 1. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen, jf. Planlovens § 60, stk. 2. Da landzonetilladelsen fra januar 2009 tidligere var offentliggjort og rettidigt påklaget, blev en ny klage indgivet i januar 2014 anset for at være for sent indgivet og blev derfor afvist.

3-årsfristen for udnyttelse

Nævnet vurderede spørgsmålet om, hvorvidt dispensationen og landzonetilladelsen var bortfaldet i henhold til Planlovens § 56, stk. 1, som fastslår, at en tilladelse eller dispensation bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelse. I overensstemmelse med kommunens vurdering og landzonevejledningen fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at 3-årsfristen i tilfælde af klagebehandling regnes fra datoen for den endelige afgørelse. Da Naturklagenævnet traf endelig afgørelse den 18. december 2009, udløb fristen for udnyttelse den 18. december 2012. Da der var støbt fundament til en af hytterne den 17. december 2012, var afgørelserne udnyttet inden fristens udløb. På denne baggrund kunne der ikke gives medhold i klagen over manglende standsningspåbud.

Tilsyn med parkeringspladser

For så vidt angår klagen over udførelsen af parkeringspladserne, som angiveligt var i strid med de meddelte afgørelser, fastslog nævnet, at dette er et spørgsmål om kommunens udførelse af tilsynspligten. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til klager over selve udøvelsen af tilsynspligten, herunder kommunens tilrettelæggelse og prioritering af tilsynsopgaverne. Dette spørgsmål skal i første instans rettes til kommunen og dernæst Statsforvaltningen.