Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Lokalplan nr. 313 og Kommuneplantillæg nr. 19 for Skærbæk Havn

Sagen omhandler Fredericia Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 313 og Kommuneplantillæg nr. 19 den 9. december 2013. Planerne har til formål at omdanne et tidligere erhvervsområde på Skærbæk Havn til et blandet bolig- og erhvervsområde, der muliggør etablering af etageboliger og en privat lystbådehavn.

En borgergruppe klagede til Natur- og Miljøklagenævnet med flere anbringender:

• Kommunen har angiveligt ikke inddraget borgerne tilstrækkeligt, jf. Planloven § 23 c, og har ikke dokumenteret en afgørelse herom.
• Kommunen har tilsidesat Planloven § 24 ved at fremlægge planforslag uden at oplyse, at forslaget var inden for rammerne af Planloven § 23 c, stk. 1.
• Dokumentationen for byggeriets påvirkning af kysten er utilstrækkelig, jf. Planloven § 16.
• Kommunen reagerede ikke på klagers tidlige indsigelser og oplyste ikke om klageadgang.

Fredericia Kommune har i sin udtalelse afvist klagernes anbringender. Kommunen fastholder, at der ikke er krav om dokumentation for beslutningen om ikke at afholde forudgående offentlig høring efter Planloven § 23 c, da ændringen af kommuneplanens rammedel betragtes som en mindre ændring, der ikke strider mod planens hovedprincipper. Kommunen har desuden fremhævet, at borgerne har været inddraget i betydeligt omfang gennem et informationsmøde og to offentlige høringsperioder.

Vedrørende Planloven § 16 har kommunen anført, at lokalplanens redegørelse og de medfølgende visualiseringer tilstrækkeligt dokumenterer byggeriets visuelle påvirkning af kysten. Kommunen vurderer, at den nye bebyggelse ikke afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse, og at den samlede påvirkning af kystmiljøet er ubetydelig eller endda en forbedring.

Natur- og Miljøklagenævnet har efter en samlet vurdering ikke fundet grundlag for at anse Fredericia Kommunes Lokalplan nr. 313 og Kommuneplantillæg nr. 19 for ulovligt vedtaget.

Klagefrist

Nævnet bemærkede, at klagefristen, som udløb den 14. januar 2014, blev overskredet, da klagen blev indgivet den 19. januar 2014. Dog havde Fredericia Kommune offentligt annonceret en udsættelse af klagefristen til den 21. januar 2014. På baggrund heraf valgte Natur- og Miljøklagenævnet at se bort fra overskridelsen af klagefristen.

Inddragelse af offentligheden og Planlovens § 23 c

Nævnet fastslog, at en kommune ikke er forpligtet til at træffe en formel afgørelse om ikke at indkalde ideer og forslag efter Planloven § 23 c, stk. 1. Spørgsmålet om, hvorvidt en forudgående indkaldelse burde have fundet sted, er et retligt spørgsmål, der kan påklages efter planens endelige vedtagelse. Nævnet vurderede, at ændringen af kommuneplanens rammedel fra erhverv til blandet bolig og erhverv, herunder justering af bygningshøjde, faldt ind under undtagelsen for 'mindre ændringer' i Planloven § 23 c, stk. 1, 3. pkt.. Derfor krævede ændringen ikke forudgående indkaldelse af ideer og forslag.

Høringsprocedure

Vedrørende klagers indsigelser under høringsperioden og manglende svar herpå, bemærkede nævnet, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag. Kommunen havde fremlagt planforslaget i offentlig høring i den krævede periode og havde udarbejdet et høringsnotat, der indeholdt en oversigt over indkomne høringssvar og forvaltningens vurdering. Dette notat og indsigelserne var bilag til byrådsmødet, hvor planerne blev endeligt vedtaget. Nævnet fandt, at kommunen dermed havde inddraget klagers indsigelser i behandlingen af planerne.

Visuel påvirkning af kysten og Planlovens § 16

Nævnet vurderede, at lokalplanens redegørelse for byggeriets visuelle påvirkning af kysten var tilstrækkelig i henhold til Planloven § 16, stk. 4. Bestemmelsen kræver en redegørelse for visuel påvirkning i kystnære byzoner, hvis bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra eksisterende byggeri. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens redegørelse beskrev, hvordan den nye bebyggelse ville have en lavere højde og mindre omfang end den eksisterende værftsbebyggelse, og at den maksimale bygningshøjde var reduceret i forhold til den tidligere lokalplan. De medfølgende visualiseringer og illustrationer blev anset for at give et retvisende billede af byggeriets påvirkning. Nævnet fandt, at kommunens vurdering af, at påvirkningen var ubetydelig, var velbegrundet.