Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse og bortfald af dispensation

Sagen omhandler en klage over Hillerød Kommunes afgørelse af 21. januar 2014, hvor kommunen afslog en anmodning om genoptagelse af en tidligere sag og samtidig meddelte, at en uudnyttet dispensation fra 2002 var bortfaldet. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af klager den 3. februar 2014, som repræsenterede ejendommens ejer. Klager anførte ikke specifikke klagepunkter, men nævnet forstod klagen som rettet mod kommunens afslag på at behandle ansøgningen af 3. december 2013 som en genoptagelse, samt kommunens vurdering af, at dispensationen fra 2002 ikke længere kunne anvendes i henhold til Planlovens § 56, stk. 1.

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 43 for Gadevang, hvis § 2, stk. 3, fastsætter, at området er forbeholdt boligformål med åben og lav bebyggelse, og at der kun må opføres eller indrettes én bolig for en familie på hver ejendom.

Kommunens tidligere afgørelser og korrespondance

• 18. juni 2013: Hillerød Kommune afgjorde, at der ikke var hjemmel til at indrette to yderligere beboelseslejligheder på ejendommen, da dette ville stride mod byplanvedtægtens principper om én bolig pr. ejendom.
• 19. juni 2013: Klager gjorde kommunen opmærksom på en dispensation fra 3. oktober 2002, der tillod indretning af tre beboelseslejligheder på ejendommen.
• 26. juni 2013: Kommunen meddelte, at der ikke var grundlag for at forelægge sagen for Miljø- og Teknikudvalget, da der var begrænset mulighed for at dispensere fra byplanvedtægtens principper.
• 22. november 2013: Klager oplyste, at projektering af byggeri i overensstemmelse med 2002-dispensationen ville blive påbegyndt.
• 29. november 2013: Kommunen svarede, at 2002-dispensationen ikke længere var gyldig, da den ikke var udnyttet inden for tre år, jf. Planlovens § 56, stk. 1.
• 3. december 2013: Klager indsendte en ny ansøgning om dispensation til at bygge tre lejligheder og bemærkede, at 2002-dispensationen ikke var tidsbegrænset.
• 21. januar 2014: Kommunen afslog anmodningen om genoptagelse med den begrundelse, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der berettigede genoptagelse. Kommunen fastholdt afgørelsen af 18. juni 2013 og oplyste igen, at 2002-dispensationen var bortfaldet i henhold til Planlovens § 56, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hillerød Kommunes afgørelse af 21. januar 2014. Nævnet fandt, at kommunen var berettiget til at behandle klagers ansøgning af 3. december 2013 som en anmodning om genoptagelse af den tidligere afgørelse fra 18. juni 2013.

Afvisning af realitetsbehandling af oprindelig afgørelse

Nævnet afviste at realitetsbehandle klagen for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der kunne dispenseres til etablering af mere end én bolig for en familie på ejendommen. Dette skyldtes, at klagefristen på 4 uger, jf. Planlovens § 60, stk. 1, for afgørelsen af 18. juni 2013 var overskredet. Klagen over afgørelsen af 21. januar 2014 var derimod indgivet inden for fristen.

Vurdering af genoptagelsesanmodning og bortfald af dispensation

Nævnet vurderede, at selvom kommunen ikke havde været bekendt med 2002-dispensationen ved afgørelsen af 18. juni 2013, og denne information derfor var ny, berettigede den ikke til genoptagelse af sagen. Dette skyldtes, at den oprindelige dispensation fra 2002 var bortfaldet, da den ikke var udnyttet inden for 3 år, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Da dispensationen var bortfaldet, ville oplysningen om dens eksistens ikke have ændret udfaldet af kommunens tidligere stillingtagen den 18. juni 2013.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.