Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af carport med udhus

Sagen omhandler en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på ansøgning om opførelse af en carport med udhus og overdækning på en ejendom i Kgs. Lyngby. Klager, der er arkitekt for ejendommens ejere, anførte, at en byggetilladelse fra 2010 til et nyt hus på ejendommen blev udstedt i henhold til et forslag til Lokalplan 219 fra november 2009. Ejendommen blev anlagt i overensstemmelse hermed, inklusive en dobbelt parkeringsplads til en fremtidig carport med udhus.

Klagerens argumenter

Klager gjorde gældende, at den endelige Lokalplan 219, godkendt i marts 2011 efter husets opførelse, afveg væsentligt fra forslaget. En ændret placering af carporten ville medføre betydelige omkostninger og forringe grundarealets disponering. Klager henviste til lokalplanens Lokalplan 219 § 6.1.6, som tillader et skur i forlængelse af carporten, og påpegede, at mange ejendomme i området har lignende placeringer af garager eller carporte langs skel. Klager var villig til at trække ansøgningen om udhuset tilbage, hvis carporten kunne godkendes.

Kommunens begrundelse for afslag

Lyngby-Taarbæk Kommune meddelte afslag på dispensation fra Lokalplan 219, da den ansøgte carport med udhus og overdækning var i strid med lokalplanens Lokalplan 219 § 6.1.4. Dette skyldtes, at udhuset ønskedes opført tættere på skel end 5 meter, og carporten ønskedes opført med lukkede sider mod naboskel. Kommunen fremhævede, at det var muligt at placere carporten et andet sted på grunden, f.eks. ved en parallelforskydning med vejskellet, for at overholde både lokalplanens Lokalplan 219 § 6.1.1 (byggelinje mod vej på 5 m) og Lokalplan 219 § 6.1.4. De lukkede sider og cykelskuret bagtil ville hindre den visuelle oplevelse af natur fra de omgivende naturområder, hvilket stred mod lokalplanens formål om at sikre den visuelle oplevelse af natur fra de omgivende naturområder. Kommunen vægtede den "byggefri zone" højest.

Kommunen oplyste desuden, at lokalplanens Lokalplan 219 § 6.1.6 kun fandt anvendelse, hvis carporten var placeret minimum 5 meter fra naboskel, da en carport tættere på skel skulle fremstå åben på alle sider. Kommunen afviste også, at ejernes planlægning under tilblivelsen af lokalplanen kunne lægges kommunen til last, og bemærkede, at den dobbelte overkørsel var etableret uden kommunens godkendelse. Vedrørende sammenlignelige sager oplyste kommunen, at eksisterende bebyggelse var godkendt før Lokalplan 219, og at dispensationer i andre sager var begrundet i specifikke forhold som grundens smalle bredde eller manglende alternative placeringsmuligheder.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven, herunder overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper som ligebehandlingsprincippet. Nævnet kan dog ikke efterprøve kommunens skøn over, hvorvidt en afgørelse er hensigtsmæssig.

Fortolkning af Lokalplan 219

NMK fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne i henhold til Planloven § 18. En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves. Nævnet fandt, at første led i lokalplanens Lokalplan 219 § 6.1.4 – forbud mod placering af bebyggelse nærmere end 5 meter fra naboskel – opfyldte dette krav. Andet og tredje led i bestemmelsen, som omhandler placering af en carport med åbne sider inden for 5 meter fra naboskel, hvis det ikke er muligt at placere den andetsteds, blev dog fundet at være uklart formuleret med hensyn til "ikke muligt at placere andetsteds". NMK fortolkede derfor Lokalplan 219 § 6.1.4, andet og tredje led, således, at det er umiddelbart tilladt at placere en carport med åbne sider inden for 5 meter fra naboskel mod nord og syd.

NMK gav klager medhold i, at Lokalplan 219 § 6.1.6, som tillader et skur på maks. 10 m² i umiddelbar forlængelse af carporten/garagen, finder anvendelse for alle typer af carporte/garager, herunder dem etableret i overensstemmelse med Lokalplan 219 § 6.1.4.

Afslag på dispensation og ligebehandlingsprincippet

Den ansøgte carport med udhus havde imidlertid lukkede sider mod syd og nord og var placeret nærmere end 5 meter fra det sydlige naboskel. Dette var ikke umiddelbart tilladt efter lokalplanens Lokalplan 219 § 6.1.4 og Lokalplan 219 § 6.1.6 og krævede derfor dispensation. Kommunens afslag på dispensation, begrundet i muligheden for alternativ placering og ønsket om at bevare den visuelle oplevelse af naturen, blev anset for at være et sagligt skøn, som nævnet ikke kunne efterprøve.

Vedrørende ligebehandlingsprincippet fandt NMK, at kommunens forskellige afgørelser i lignende sager var begrundet i planlægningsmæssigt relevante hensyn, såsom grundens bredde eller manglende alternative placeringsmuligheder. Derfor var der ikke tale om usaglig forskelsbehandling af klager.

Forventningsprincippet

NMK afviste klagers argument om berettiget forventning baseret på det tidligere lokalplanforslag. Nævnet henviste til Planloven § 17, stk. 1, som fastslår, at ejendomme omfattet af et lokalplanforslag ikke må bebygges på en måde, der foregriber den endelige plans indhold, da forslaget kan ændres. Da der ikke forelå en tilladelse efter Planloven § 17, stk. 2 eller et bindende forhåndstilsagn til det ansøgte byggeri, kunne nævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 19. december 2013 om afslag på ansøgning om opførelse af carport med udhus og overdækning.