Klage over Københavns Kommunes afgørelse om dispensation til indretning af kulturcenter

Ejeren af en nærliggende ejendom klagede til Natur- og Miljøklagenævnet over Københavns Kommunes afgørelse af 20. december 2013. Afgørelsen meddelte dispensation til indretning af et kulturcenter på en ejendom, der er omfattet af lokalplan nr. 76, Titangade fra 1985.

Lokalplanens bestemmelser og den ansøgte anvendelse

Lokalplan nr. 76 fastlægger i område A II, at ejendomme primært skal anvendes til erhvervsformål, herunder administration og liberale erhverv, der ikke medfører væsentlige ulemper. Lokalplanens § 3, stk. 1, litra c giver dog magistraten mulighed for at tillade bebyggelse til "offentlige formål", som anses for forenelige med erhvervsområdet.

Den ansøgte anvendelse omfattede indretning af ejendommen til et kulturhus med mødevirksomhed, administration, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Det blev oplyst, at centrets primære aktiviteter ville foregå i dagtimerne, men med kontrolleret adgang for bøn og meditation døgnet rundt. Centret forventede dagligt ca. 50 brugere og afholdt årligt et par kulturfestivaler og arrangementer.

Kommunens afgørelse og klagerens indvendinger

Københavns Kommune meddelte dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 1, litra c med den begrundelse, at et kulturhus/moské faldt ind under offentlige formål og ikke ville medføre en væsentlig ændring af områdets anvendelse, som er en blanding af bolig, erhverv og undervisningsinstitutioner.

Klageren gjorde gældende, at dispensationen var ugyldig, da den ikke respekterede lokalplanens formål om erhvervsanvendelse. Klageren fremhævede desuden problemer med parkering i området og anførte, at berørte beboere burde have været hørt i sagen. Kulturcentret var allerede etableret på tidspunktet for klagens videresendelse til Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Lokalplaners bindende karakter og krav til formulering

Nævnet understregede, at bestemmelser i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. Dette betyder, at afvigelser fra lokalplanen kræver dispensation fra kommunen. For at en lokalplanbestemmelse kan håndhæves, skal den være klart og præcist formuleret, så der ikke kan herske tvivl om dens overholdelse.

Vurdering af lokalplanens kompetencenorm

Nævnet vurderede lokalplanens § 3, stk. 1, litra c, som er en såkaldt kompetencenorm, der giver kommunen mulighed for at tillade fravigelser fra hovedreglen om erhvervsformål. Det blev fremhævet, at når en kompetencenorm er indeholdt i lokalplanens anvendelsesbestemmelser, hvorfra der kun i særlige tilfælde kan dispenseres, jf. Planlovens § 19, stk. 1, skal det klart og præcist fremgå, hvilke fravigelser der kan tillades.

Lokalplanens § 3, stk. 1, litra c tillader opførelse eller indretning af bebyggelse til "offentlige formål". Nævnet fandt, at dette begreb er for bredt og uspecifikt. En så bredt formuleret undtagelsesmulighed i en anvendelsesbestemmelse giver ikke borgere eller bygherrer tilstrækkelig angivelse af, hvilke typer offentlige formål der kan forventes tilladt.

Afgørelse og hjemvisning

På baggrund af denne vurdering konkluderede Natur- og Miljøklagenævnet, at bestemmelsen i lokalplanens § 3, stk. 1, litra c er retlig uvirksom. Kommunen havde derfor ikke hjemmel til at meddele dispensation til kulturcentret med henvisning til denne bestemmelse.

Københavns Kommunes afgørelse af 20. december 2013 blev derfor ophævet. Da kulturcentret allerede var etableret, hjemvistes sagen til kommunen med henblik på enten fysisk eller retlig lovliggørelse af de etablerede forhold.

Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.