Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplanbestemmelse vedrørende vedligeholdelse af privat fællesvej

Sagen omhandler en klage fra en grundejerforening over Lejre Kommunes afslag på dispensation fra en lokalplanbestemmelse, der pålægger foreningen at vedligeholde en privat fællesvej. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet den 18. december 2013.

Grundejerforeningens argumenter

Grundejerforeningen gjorde gældende, at lokalplanens § 11, stk. 2, ikke kunne håndhæves, da kommunen havde tilsidesat sin vejledningspligt. Foreningen anførte, at den ikke var klar over forpligtelsen til at vedligeholde den private fællesvej, der giver adgang til nyudstykkede grunde. Havde foreningen kendt til dette, ville den ikke have anmodet om, at de nye grunde skulle optages som medlemmer.

Desuden argumenterede grundejerforeningen for, at der ikke er hjemmel i Planloven § 15, stk. 2 til at pålægge en grundejerforening vedligeholdelsespligt for private fællesveje. Klager henviste til, at vedligeholdelsespligten er reguleret af speciallovgivningen, specifikt Privatvejsloven § 44, som fastslår, at det er de tilgrænsende lodsejere, der skal afholde omkostningerne. Klager påpegede også, at Privatvejsloven § 46 kræver tinglyste servitutter for at pålægge andre end de direkte tilgrænsende grundejere vedligeholdelsespligt, hvilket ikke var tilfældet for de medlemmer af grundejerforeningen, der lå uden for lokalplanområdet.

Lejre Kommunes standpunkt

Lejre Kommune fastholdt, at det tydeligt fremgik af både lokalplanforslaget og den endelige lokalplan, at grundejerforeningen blev forpligtet til at vedligeholde den private fællesvej. Kommunen anførte, at grundejerforeningen ikke havde påklaget den endelige vedtagelse af lokalplanen. Kommunen havde oprindeligt antaget, at der var en modstrid mellem lokalplanens § 5, stk. 2, og § 11, stk. 2, men reviderede denne opfattelse. Kommunen lagde vægt på, at grundejerforeningen selv havde ønsket, at de nye grundejere skulle være medlemmer af foreningen, velvidende om vedligeholdelsesforpligtelsen. Kommunen betragtede vejen som et fællesanlæg, når den var tilskødet grundejerforeningen.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan LK 10 for et boligområde. Lokalplanens formål er at udstykke grunden i 6 parcelhusgrunde. De relevante bestemmelser er:

• § 5.2 (Veje, stier og parkering): Vej og vendeplads inden for lokalplanområdet skal etableres som privat fællesvej med en bredde på 6,0 m og fast belægning.
• § 11.1 (Grundejerforening): Samtlige ejere af grunde udstykket efter lokalplanen skal optages i Grundejerforeningen.
• § 11.2 (Grundejerforening): Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af vejarealer m.v. Arealerne skal tilskødes grundejerforeningen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet understregede, at spørgsmålet om, hvorvidt en kommune bør give dispensation fra en lokalplanbestemmelse, er et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke kan efterprøve.

Hjemmel i Planloven

Nævnet vurderede, at Planloven § 15, stk. 2 udtømmende regulerer, hvad der kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan. Specifikt giver Planloven § 15, stk. 2, nr. 13 mulighed for at optage bestemmelser om oprettelse af grundejerforeninger, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg. Dette inkluderer private fællesveje, forudsat at vejens beliggenhed og bredde er præcist angivet, hvilket nævnet fandt var tilfældet med lokalplanens § 5.2 og kortbilag.

Nævnet bemærkede, at private fællesveje kan udlægges endeligt ved en lokalplan i henhold til Privatvejsloven § 11, stk. 3, nr. 2 og Privatvejsloven § 43.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Nævnet konkluderede, at lokalplanens § 11.2, som foreskriver, at grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af vejarealer m.v., der er tilskødet foreningen, har hjemmel i planloven. Vejen betragtes som et fællesanlæg, og der er således hjemmel til at pålægge grundejerforeningen denne forpligtelse.

Afslag på dispensation

Lejre Kommunes afslag på dispensation blev begrundet med, at grundejerforeningen selv havde ønsket, at de nye ejendomme skulle være medlemmer, og at foreningen var bekendt med vedligeholdelsesforpligtelsen. Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at dette var udtryk for et sagligt skøn, som nævnet ikke kunne efterprøve. Nævnet fandt heller ikke, at grundejerforeningens bemærkning om mangelfuld vejledning kunne føre til en ændret vurdering.

Konklusion

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lejre Kommunes afgørelse af 21. november 2013 om afslag på dispensation fra lokalplanbestemmelsen, der pålægger grundejerforeningen forpligtelser til at vedligeholde den private fællesvej.