Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Jammerbugt Kommunes afslag på opstilling af solcelleanlæg

Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afslag på en ansøgning om opstilling af et fritstående solcelleanlæg på en ejendom. Ejendommen er omfattet af en privatretlig servitut fra 1989, som indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Servituttens bestemmelser

Servituttens afsnit 4.6 fastsætter specifikke krav til bygningers facadehøjde, taghældning (mellem 15 og 25 grader) og tagbeklædning (græstørv) for beboelseshuse, udhuse og garager. Det fremgår, at garage og hus skal udføres med samme taghældning.

Kommunens afgørelse og klagen

Klager ansøgte den 22. februar 2013 om tilladelse til at opstille et fritstående solcelleanlæg på et stativ på jorden. Jammerbugt Kommune meddelte afslag den 21. august 2013 med henvisning til servituttens afsnit 4.6, men uden at angive en specifik lovhjemmel. Kommunen oplyste desuden, at de havde ændret praksis i forhold til et tidligere godkendt solcelleanlæg på en naboejendom.

Klager påklagede afgørelsen den 16. september 2013 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager anførte, at kommunens tidligere godkendelse af et lignende anlæg på en naboejendom havde skabt en berettiget forventning. Kommunen bekræftede, at de havde skærpet deres praksis. Klager supplerede med, at servitutbestemmelsen efter sin ordlyd ikke omfatter fritstående solcelleanlæg.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Manglende hjemmel og begrundelse

Nævnet bemærkede, at Jammerbugt Kommunes afgørelse ikke indeholdt oplysning om den anvendte hjemmel, hvilket er i strid med forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse. Selvom kommunen henviste til den privatretlige servitut, måtte nævnet antage, at kommunen mente at have hjemmel i Planloven § 43.

Fortolkning af servitutten

Nævnet vurderede, at en kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutbestemmelser efter Planloven § 43 forudsætter, at servitutbestemmelserne er klart og præcist formuleret. Servituttens afsnit 4.6 omfatter efter sin ordlyd alene taghældning og tagbeklædning for egentlige bygninger (beboelseshuse, udhuse og garager). Bestemmelsen omfatter således ikke andre former for bebyggelse, herunder fritstående solcelleanlæg.

Afgørelse

På baggrund heraf fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at Jammerbugt Kommune ikke havde hjemmel i Planloven § 43 til at modsætte sig den ansøgte opførelse af et fritstående solcelleanlæg med henvisning til servituttens afsnit 4.6. Kommunens afgørelse af 21. august 2013 blev derfor ophævet som ugyldig.

Nævnet præciserede, at afgørelsen ikke tager stilling til, om kommunen med hjemmel i anden lovgivning, herunder byggelovgivningen, ville kunne modsætte sig det ansøgte, da Natur- og Miljøklagenævnet ikke er rette klagemyndighed for sådanne spørgsmål.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.