Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om ophævelse af Kerteminde Kommunes Lokalplan 244 grundet uoverensstemmelse med kommuneplanen

En beboer klagede til Natur- og Miljøklagenævnet over Kerteminde Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan 244, "Bevarende lokalplan for Karré ved [adresse1]". Lokalplanen, der ophævede den tidligere Lokalplan nr. 80 fra 2003 for området, omfattede tre ejendomme og en del af et vejareal. Formålet med Lokalplan 244 var at lovliggøre tidligere foretagne ombygninger og anvendelsesændringer, som Natur- og Miljøklagenævnet tidligere havde fundet i strid med planloven og derfor ophævet kommunens afgørelser om.

Klagepunkter og kommunens svar

Klageren anførte, at Lokalplan 244 ikke tilstrækkeligt lovliggjorde de omstridte byggeprojekter, og at den var i strid med kommuneplanen, især vedrørende den maksimale bebyggelsesprocent på 100. Klageren oplyste, at den eksisterende bebyggelsesprocent var mindst 150. Desuden mente klageren, at lokalplanen var i strid med dens formålsbestemmelse om bevaring af værdier, og at kommunen ikke havde hjemmel til at meddele lovliggørende dispensationer/tilladelser efter lokalplanens tilvejebringelse. Et yderligere klagepunkt omhandlede manglende miljøvurdering af lokalplanen.

Kerteminde Kommune svarede, at man i lokalplanen havde valgt at beskrive bebyggelsen frem for at regulere via bebyggelsesprocenten, og at udvidelserne (udover to trappetårne) var uvæsentlige for bebyggelsesprocenten. Kommunen tilkendegav at være indstillet på at udarbejde et kommuneplantillæg, hvis det var påkrævet. Senere fastholdt kommunen, at lokalplanen var i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke var behov for et tillæg.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering

Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede, at klagen over manglende miljøvurdering var indgivet for sent, jf. Miljøvurderingsloven § 16 og Planloven § 60, stk. 1, og afviste derfor dette klagepunkt fra realitetsbehandling. Nævnet fokuserede på spørgsmålet om lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen, som er et retligt spørgsmål, nævnet kan tage stilling til efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Nævnet konstaterede, at kommuneplanens rammer for lokalplanlægning (rammeområde 3.C.01) fastsatte en maksimal bebyggelsesprocent på 100. Det blev lagt til grund, at den eksisterende lovlige bebyggelse på de tre ejendomme allerede oversteg 100%. Lokalplan 244 muliggjorde etablering af to trappetårne og "mindre om- og tilbygninger", som skulle medregnes i etagearealet ved beregning af bebyggelsesprocenten. Dette ville føre til en bebyggelsesprocent på over 100 for de pågældende ejendomme. Nævnet understregede, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen på tidspunktet for dens endelige vedtagelse, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, og at en efterfølgende ændring af kommuneplanen ikke kan "reparere" en eksisterende uoverensstemmelse. Selvom Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7 tillader regulering af bebyggelsens omfang uden en specifik bebyggelsesprocent, må den muliggjorte bebyggelsesprocent ikke overstige kommuneplanens rammer. Nævnet henviste til Planlovens § 18 om lokalplaners retsvirkninger og beregning af bebyggelsesprocent efter Bygningsreglement 2010.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Kerteminde Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan 244. Afgørelsen blev truffet, da lokalplanen blev fundet at være i strid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

Begrundelse for ophævelse

Nævnet fastslog, at Lokalplan 244 var i direkte modstrid med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, som fastsætter en maksimalt tilladt bebyggelsesprocent på 100 for den enkelte ejendom. Det blev konstateret, at den eksisterende lovlige bebyggelse på de omhandlede ejendomme allerede oversteg denne grænse. Da Lokalplan 244 muliggjorde yderligere udvidelser, herunder opførelse af to glastrappetårne og "mindre om- og tilbygninger", ville dette medføre en forøgelse af bebyggelsesprocenten til over 100 for de pågældende ejendomme. Dette er i strid med Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, som kræver, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen på tidspunktet for dens endelige vedtagelse.

Konsekvenser af afgørelsen

Som en direkte konsekvens af lokalplanens ugyldighed bortfaldt de fire lovliggørende dispensationer/tilladelser, som kommunen havde meddelt den 28. oktober 2013 på baggrund af Lokalplan 244. Kommunen blev pålagt at lovliggøre disse forhold på anden vis. Nævnet fandt det ikke nødvendigt at behandle de øvrige klagepunkter, da lokalplanen allerede var ophævet på grund af uoverensstemmelsen med kommuneplanen. Klagepunktet vedrørende miljøvurdering blev afvist grundet for sen indgivelse, jf. Miljøvurderingsloven § 16 og Planlovens § 60, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.