Klage over Holstebro Kommunes afgørelse om udtynding af træbeplantning

Sagen omhandler en klage over Holstebro Kommunes afgørelse af 30. september 2013, hvor kommunen vurderede, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i Lokalplan nr. 1011 til at kræve udtynding af træbeplantningen på en ejendom. En nabo påklagede denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet (NMK).

Baggrund for klagen

Klageren fremhævede, at kommunen med den nye beslutning frafaldt et tidligere meddelt påbud om udtynding af træerne til en afstand på minimum 8-10 meter. Dette påbud havde været afgørende for udformningen af klagerens hus, da det sikrede udsigten til Uhresø og de omkringliggende offentlige arealer. Klageren anførte, at kommunens landskabsarkitekt tidligere havde konstateret, at afstanden mellem træerne kun var 2-4 meter, og at træerne ville udvikle sig til en skovagtig beplantning, der ville spærre for udsigten. Klagen fokuserede på, at kommunen udelukkende havde forholdt sig til lokalplanen og set bort fra det tidligere påbud, som klageren mente entydigt definerede, hvad der forstås ved fritstående træer.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 1011 for et boligområde i Mejdal. Lokalplanens § 7, der regulerer ubebyggede arealer, indeholder blandt andet følgende bestemmelse i stk. 2:

• Øvrige ubebyggede arealer skal fremstå som grønne fællesarealer med naturpræg og fritstående træer.

Holstebro Kommune havde den 16. august 2012 udstedt et påbud om udtynding af ny beplantning i områdets nordvestlige del, så der mindst var 8-10 meter mellem de blivende træer. Efter at have modtaget oplysninger fra ejerne om, at udtynding ikke ville ske, da træerne stod med en indbyrdes afstand på ca. 6 meter og bestod af nåletræer, der også i fremtiden ville fremstå som fritstående, besigtigede kommunen området og traf den påklagede afgørelse.

Kommunens reviderede vurdering

Holstebro Kommune fremsendte sagen til Natur- og Miljøklagenævnet og udtalte, at kommunen efter en samlet vurdering var kommet til den konklusion, at betegnelsen "fritstående træer" i § 7, stk. 2, ikke giver en konkret definition for en indbyrdes afstand mellem træerne. Derfor skønnedes der ikke at være baggrund for en politianmeldelse af forholdet. Klageren fastholdt, at kommunens tidligere vurdering, der førte til påbuddet, var bindende, uanset lokalplanens manglende entydighed.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har truffet afgørelse i sagen og kan ikke give medhold i klagen over Holstebro Kommunes vurdering vedrørende håndhævelse af lokalplanbestemmelsen om udtynding af træbeplantning. Kommunens afgørelse af 30. september 2013 står derfor ved magt.

Nævnets kompetence og lokalplaners bindende karakter

NMK's kompetence er begrænset til at efterprøve retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Dette betyder, at nævnet kan vurdere, om kommunen lovligt har kunnet træffe den påklagede afgørelse, men ikke om afgørelsen i øvrigt er hensigtsmæssig eller rimelig. Det følger af Planloven § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens afvigende dispositioner kræver dispensation.

Krav til lokalplanbestemmelsers klarhed

For at en bestemmelse i en lokalplan kan håndhæves som en bindende bestemmelse, skal den være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. NMK vurderede, at bestemmelsen i Lokalplan nr. 1011, § 7, stk. 2, om, at øvrige ubebyggede arealer skal fremstå som grønne fællesarealer med naturpræg og fritstående træer, ikke har en sådan klarhed og entydighed. Det kan således ikke på baggrund af denne bestemmelse fastslås, at afstanden mellem træerne dermed skal være 8-10 meter.

Konklusion

NMK er enig i kommunens forståelse af bestemmelsen, som udtrykt i afgørelsen af 30. september 2013. Nævnet bemærkede desuden, at hvis kommunen havde fastholdt det oprindelige påbud, og dette var blevet påklaget, ville nævnet have været nødt til at ophæve påbuddet med henvisning til lokalplanbestemmelsens manglende klarhed og præcision – og dermed manglende hjemmel til at håndhæve påbuddet. Der kan derfor ikke gives medhold i klagen.