Afgørelse i sag om nybyggeri på ejendommen, beliggende [adresse1] i Køge Kommune

Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af ejendommen [adresse2] til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen vedrører Køge Kommunes afgørelse om at meddele dispensation efter planloven i forbindelse med opførelse af nybyggeri på naboejendommen [adresse1]. Klager gjorde gældende, at nybyggeriet af et baghus og en forbindelsesmur ikke opføres med samme omfang og placering som det gamle baghus, men derimod bliver højere, hvilket medfører indbliks- og skyggegener for klagers ejendom.

Byplanvedtægt og Lokalplan

Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 10 fra 1973 og Lokalplan 3-11 fra 1983. Byplanvedtægten regulerer bebyggelsens omfang og placering, herunder en maksimal udnyttelsesgrad på 0,40, en bygningshøjde på maksimalt 8 meter og en facadehøjde på maksimalt 3,25 meter fra terræn til udvendig tagflades skæring med udvendig mur. Lokalplan 3-11 har til formål at bevare det eksisterende købstadsmiljø og bykernens bevaringsværdige bygninger, og den fastsætter generelle bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder krav om byrådets tilladelse til ændringer af eksisterende bebyggelse og tilpasning til stedlig byggetradition.

Kommunens sagsbehandling og dispensation

Køge Kommune meddelte den 27. juni 2013 byggetilladelse til nedrivning af eksisterende baghus og udestue samt om- og tilbygning til eksisterende bolig. Tilladelsen indeholdt dispensation fra Byplanvedtægt nr. 10, § 3, stk. 3, til en bebyggelsesprocent på 49,3. Kommunen begrundede dispensationen med, at projektet vurderedes at være inden for byplanvedtægtens og lokalplanens intentioner og rammer. Efter en indsigelse fra klager meddelte kommunen den 3. juli 2013 en allonge til byggetilladelsen, hvoraf det fremgik, at den høje del af muren mellem ejendommene skulle bevares for at imødekomme klagers ønske om at undgå indbliksgener, mens den resterende del af muren og gavlen blev fastholdt som godkendt for at give tilstrækkelig rumhøjde og opfylde byggelovgivningens krav om isolering og brandsikring.

Klagepunkter og kommunens svar

Klager gjorde gældende, at den forhøjede skelmur og baghusgavl påfører klagers udeareal store skyggegener, og at to nye tagvinduer i baghusets tagflade giver direkte indblik i klagers badeværelse og stue på 1. sal. Klager henviste til en aftale med naboens arkitekt om at undlade det nordlige tagvindue og holde muren lavest mulig. Kommunen beklagede, at spørgsmålet om tagvinduet ikke fremgik af et notat fra en besigtigelse, men fastholdt, at vinduet opfyldte bevaringskriterier, og at indbliksgener fra tagvinduer minimeres af en etableret brandkam. Kommunen har en generel praksis om, at fredningsvinduer skal isættes på tagflader, der vender mod gade og offentligt synlige steder, men på baghuset mod egen gård kan andre typer tagvinduer accepteres. Klager fastholdt, at facademuren overstiger de tilladte 3,25 meter, og at kommunens sagsbehandling har været mangelfuld, herunder manglende partshøring vedrørende indbliks- og skyggegener. Kommunen har dog vurderet, at byggeriet overholder byplanvedtægtens bestemmelse om facadehøjde baseret på revideret tegningsmateriale.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, hvilket betyder, at nævnet alene kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter planloven. Nævnet kan således efterprøve, om kommunen lovligt har kunnet træffe den påklagede afgørelse, men kan ikke efterprøve afgørelsens hensigtsmæssighed eller rimelighed, herunder i forhold til nabointeresser.

Dispensation fra udnyttelsesgrad

Nævnet konstaterede, at nybyggeriet overskrider den i Byplanvedtægt nr. 10 fastsatte udnyttelsesgrad, og at opførelsen derfor ikke er umiddelbart tilladt. Kommunen kan dog dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Nævnet vurderede, at det ligger inden for kommunens dispensationskompetence at tillade fravigelse af bestemmelsen i byplanvedtægtens § 3, stk. 3. Kommunens beslutning om at meddele dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan efterprøve.

Tilladelse til nedrivning og ændring af bebyggelse

Lokalplan 3-11, § 4, stk. 4.1.1, fastslår, at eksisterende bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden byrådets tilladelse. Nævnet fandt, at Køge Kommunes byggetilladelse af 27. juni 2013 måtte anses for at indeholde en indirekte meddelt dispensation fra denne bestemmelse, især da der forud herfor var foretaget naboorientering efter Planlovens § 20, stk. 1.

Tagvinduer og facadehøjde

Vedrørende klagers ønske om, at baghusets tagvinduer skal udføres som fredningsvinduer, bemærkede nævnet, at kommunen efter lokalplanens § 5 har mulighed for at stille krav herom, men ikke har fundet anledning til det. Denne vurdering har nævnet ikke grundlag for at anfægte. Med hensyn til spørgsmålet om mellembygningens facadehøjde, som klager mente oversteg de tilladte 3,25 meter, lagde nævnet til grund, at kommunen – baseret på modtaget tegningsmateriale og sin tilsynsforpligtelse efter Planlovens § 51 – har sikret sig, at byggeriet overholder byplanvedtægtens bestemmelse om facadehøjde. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at give medhold i klagen.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Køge Kommunes afgørelse om at meddele dispensation efter planloven i forbindelse med opførelse af nybyggeri på ejendommen, matr.nr. [...1] Køge Bygrunde, beliggende [adresse1].