Afslag på dispensation til nedknusning i område for lettere industri var berettiget, men afslag på udvidet oplag blev hjemvist grundet manglende begrundelse

Sagen omhandler en virksomheds ansøgning om at udvide sine aktiviteter på en ejendom i Sønderborg Kommune. Virksomheden ønskede at tilføje nedknusning af bygge- og anlægsaffald samt neddeling af træaffald, ud over en udvidelse af oplaget for forskellige affaldstyper. Ejendommen er omfattet af en lokalplan, der i § 3, stk. 1, fastsætter, at området kun må anvendes til "lettere industri" og andre virksomhedstyper, der kun medfører ubetydelige gener.

Kommunens afslag og begrundelse

Sønderborg Kommune meddelte afslag på dispensation fra lokalplanen. Kommunen vurderede, at de ansøgte aktiviteter med nedknusning og neddeling ville klassificere virksomheden som miljøklasse 6. Ifølge lokalplanens redegørelse omfatter begrebet "lettere industri" kun virksomheder i miljøklasse 1-4. Da de nye aktiviteter ville medføre betydelige støj- og støvgener og falde uden for kategorien "lettere industri", fandt kommunen, at en dispensation ville være i strid med lokalplanens principper. Derfor kunne dispensation ikke meddeles i henhold til Planlovens § 19, stk. 1.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet

Virksomhedens ejer klagede over afgørelsen og anførte, at miljøklassificeringen af en virksomhed bør baseres på en konkret vurdering, da lignende aktiviteter kan falde inden for forskellige miljøklasser.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet fastslog, at vurderingen af en virksomheds miljøklasse er et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke kan efterprøve. Derfor blev kommunens vurdering af virksomheden som miljøklasse 6 lagt til grund.

Afgørelse vedrørende nedknusning og neddeling

Nævnet var enig med kommunen i, at en virksomhed i miljøklasse 6 ikke kan betragtes som "lettere industri" som defineret i lokalplanen. At tillade en sådan aktivitet ville være en fravigelse af lokalplanens anvendelsesbestemmelser, som udgør planens centrale principper. En dispensation ville derfor være i strid med Planlovens § 19. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen vedrørende afslag på dispensation til neddelings- og nedknusningsaktiviteter.

Afgørelse vedrørende udvidet oplag

Nævnet konstaterede, at kommunens afgørelse også omfattede et afslag på udvidet oplag af affaldstyper, men at begrundelsen for afslaget udelukkende fokuserede på generne fra nedknusning og neddeling. Afgørelsen manglede en specifik begrundelse for, hvorfor et udvidet oplag i sig selv ville være i strid med lokalplanen. Dette udgør en væsentlig mangel, da det er i strid med begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 24. På denne baggrund blev den del af kommunens afgørelse, der vedrørte udvidet oplag, ophævet og hjemvist til fornyet behandling i kommunen.