Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lokalplan 494 og kommuneplantillæg 15 for [adresse1]

Sagen omhandler Københavns Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 494, kommuneplantillæg 15 og den tilhørende miljørapport for Enghave Brygge, offentliggjort den 25. juli 2013. Planerne havde til formål at omdanne et eksisterende industri- og havneområde til et attraktivt, integreret byområde, samtidig med at H.C. Ørstedsværket kunne opretholdes som kraftvarmeværk.

Klager over planvedtagelserne

En række lokalforeninger, herunder Friluftsrådet København og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, samt en virksomhed, indgav omfattende klager til Natur- og Miljøklagenævnet. De centrale klagepunkter fra lokalforeningerne omfattede:

• Kommunens tilladelse til udvidelse af byzone, som angiveligt var i strid med Planlovens § 5j, stk. 1.
• Højhusbyggeri i havnen uden hensyntagen til kystlandskabelige og bevaringsværdige helheder, i strid med Planlovens § 11f, stk. 4 og Planlovens § 16, stk. 4.
• Tilsidesættelse af ansvaret for sikring af værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske bevaringsværdier, i strid med Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15 og Planlovens § 11f, stk. 4.
• Mangelfuld information til offentligheden, i strid med Planlovens § 1, stk. 2.
• Manglende indkaldelse af ideer og forslag til planlægningsarbejdet, jf. Planlovens § 23c.

Virksomhedens klage fokuserede primært på udlæg af støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse (helårsboliger, husbåde, lystbådehavn), hvilket var i strid med Planlovens § 15a. Virksomheden, der producerer komponenter til skibsmotorer, frygtede, at de nye boliger ville medføre krav om støjdæmpning af deres aktiviteter, selvom de allerede havde en miljøgodkendelse fra 2003.

Kommunens svar og VVM-vurdering

Københavns Kommune afviste klagepunkterne og fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende lovgivning. Kommunen anførte, at udvidelsen af byzone på ca. 5.000 m² var en "mindre justering" af grænsen mellem by og vand, hvilket var tilladt i forbindelse med havneomdannelser ifølge Fingerplan 2007 og Planlovens § 5j. Vedrørende offentlighedens inddragelse henviste kommunen til omfattende forudgående planlægning og høringer for Kommuneplan 2009 og 2011. De ændringer, der blev indarbejdet i kommuneplantillæg 15, blev anset for "mindre ændringer", der ikke krævede foroffentlighed efter Planlovens § 23c, stk. 1.

Med hensyn til støjproblematikken oplyste kommunen, at lokalplanens § 10, stk. 2, indeholdt en bestemmelse om, at bebyggelse og ubebyggede arealer skulle indrettes, så beboere og brugere beskyttes mod støj og anden forurening. Kommunen vurderede, at det ville være muligt at støjisolere den kommende bebyggelse, og at virksomheden ikke ville blive mødt med krav om yderligere støjdæmpning.

VVM-pligt

Københavns Kommune havde oprindeligt i maj 2012 vurderet, at byudviklingen af Enghave Brygge ikke var VVM-pligtig. Efterfølgende modtog kommunen en anmeldelse af et projekt om kanaler og opfyldning, og den 21. februar 2014 traf kommunen afgørelse om, at dette projekt var VVM-pligtigt. Klagerne fastholdt, at hele Enghave Brygge-projektet burde have været VVM-pligtigt fra starten, og at det var i strid med reglerne at screene delprojekter. Kommunen oplyste, at den igangværende VVM-redegørelse ville omfatte miljøpåvirkninger fra hele byudviklingsprojektet.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingslovens § 16, stk. 1.

Ophævelse af planvedtagelser grundet manglende støjbestemmelser

Nævnet ophævede Københavns Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljørapport, offentliggjort den 25. juli 2013. Dette skyldtes, at nævnet ikke anså Planlovens § 15a for opfyldt. Ifølge Planlovens § 15a, stk. 1 må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Nævnet fandt, at lokalplanen ikke indeholdt en udtrykkelig bestemmelse om, at det var en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at den fremtidige anvendelse var sikret mod støjgener. Selvom lokalplanens § 10, stk. 2, omhandlede beskyttelse mod forureningsgener, var den ikke formuleret som en betingelse for ibrugtagning, hvilket er et krav for at opfylde Planlovens § 15a.

Afvisning af øvrige klagepunkter

Nævnet gav ikke medhold i de dele af klagerne, der vedrørte Planlovens § 5j og Planlovens § 23c. Nævnet vurderede, at kommuneplantillæggets udvidelse af byzone på ca. 5.000 m² var en "mindre justering" i overensstemmelse med Fingerplan 2007 og Planlovens § 5j. Ligeledes blev ændringerne i kommuneplantillægget betragtet som "mindre ændringer" i henhold til Planlovens § 23c, stk. 1, som ikke krævede foroffentlighed.

VVM-klage bortfaldet

Klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 21. februar 2014 om VVM-pligt blev betragtet som bortfaldet som uaktuel. Dette skyldtes kommunens oplysning om, at den igangværende VVM-procedure omfattede miljøpåvirkningerne fra hele byudviklingsprojektet, ikke kun etableringen af kanaler og opfyldninger. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at VVM-tilladelse ikke må meddeles, før det nødvendige plangrundlag er gældende efter planlovens regler, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 7, stk. 2.

Nævnet fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til de øvrige spørgsmål i klagerne, herunder spørgsmål om Miljøvurderingslovens § 9, stk. 1, Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15, Planlovens § 11f, stk. 4 og Planlovens § 16, stk. 4.