Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på tilladelse til at fjerne zinkbeklædning på kvistflunker

Afslag og Dispensationskompetence

Det følger af Planlovens § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne. Lokalplan 004 § 9, stk. 2, fastsætter, at flunker skal udføres med zink eller malebehandlet træ, og at glas ikke må anvendes. Det ansøgte om at fjerne zinkbeklædningen og erstatte den med glas var derfor ikke umiddelbart tilladt.

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Nævnet vurderede, at Lokalplan 004's § 9, stk. 2, om flunker er så klart og præcist formuleret, og har en sådan karakter og detaljeringsgrad, at den i kombination med planens formål skal fastholde en særlig udformning af områdets bevaringsværdige bebyggelse. Bestemmelsen anses derfor for at være en del af planens principper. Nævnet var enig med Næstved Kommune i, at det ville være i strid med principperne i lokalplanen at dispensere fra denne bestemmelse, og at det dermed lå uden for kommunens dispensationskompetence.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet vurderede, at kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, som indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Klager henviste til, at ejendommene [adresse2] og [adresse3] havde fået lovliggjort kviste med glasflunker. Kommunen havde oplyst, at disse kviste blev etableret, mens Lokalplan B12.1-2/D18.1-2 var gældende, og denne lokalplan indeholdt ikke et forbud mod glas i flunker. Da klagers ejendom på etableringstidspunktet var omfattet af et andet retsgrundlag (Lokalplan B12-2), fandt nævnet, at sagerne ikke var sammenlignelige. Derfor var kommunens afslag i den aktuelle sag ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Næstved Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om tilladelse til at fjerne zinkbeklædning på eksisterende kvistflunker. Næstved Kommunes afgørelse af 19. juli 2013 står således ved magt.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:

• § 7.1.4: Udvendige bygningssider, herunder tage, må kun fremtræde i materialernes naturfarver eller farver dannet af hvidt, sort eller jordfarverne, medmindre andet godkendes af byrådet.
• § 7.1.5: Tage på facadebebyggelsen skal dækkes med rødt tegl, skifer eller kunstskifer.
• § 7.3.2: Vinduer mod A 1 skal udføres i træ og i eksisterende bebyggelse med traditionel profilering og spinkel opsprosning.
• § 7.3.3: Nye gadedøre og portfløje skal udføres i træ og i eksisterende bebyggelse udformes som traditionelle fyldningsdøre eller flammerede fløje.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.