Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om anmodning om genoptagelse af sag vedrørende indretning af to lejligheder

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) vedrørende indretning af to lejligheder på en landbrugsejendom i landzone.

Ejendommen, beliggende i den østlige ende af landsbyen [adresse2] og omfattet af landzonelokalplan 124-1, består af en vinkelbygning med et stuehus og en driftsbygning.

Tidligere landzonetilladelse og ændret projekt

I 2008 blev der givet landzonetilladelse til indretning af fem lejligheder i vinkelbygningen. Denne tilladelse blev ikke fuldt udnyttet, men byggearbejder som nyt tag og vinduer blev påbegyndt. I juni 2012 blev der søgt om byggetilladelse til et ændret projekt med to lejligheder: en mindre ferielejlighed i det oprindelige stuehus og en stor lejlighed i resten af bygningen. Ærø Kommune vurderede, at en ny landzonetilladelse ikke var nødvendig og udstedte byggetilladelse den 10. januar 2013.

Klage og NMK's oprindelige afgørelse

Ejere af en naboejendom klagede over kommunens vurdering. Natur- og Miljøklagenævnet fastslog den 4. juli 2013, med henvisning til Planloven § 36, stk. 1, nr. 10 og Planloven § 37, stk. 1, at det ændrede projekt kunne gennemføres uden ny landzonetilladelse, uanset om den tidligere tilladelse var bortfaldet.

Anmodning om genoptagelse

Klagerne anmodede om genoptagelse af sagen med flere argumenter:

• Oplysninger fra en e-mail af 6. februar 2013 var ikke tilstrækkeligt inddraget.
• Ansøgningsmaterialet var mangelfuldt.
• Der var angiveligt tale om tre boligenheder i stedet for to, hvilket ville kræve ny landzonetilladelse og nabohøring.
• Projektet overtrådte vejlovgivningen og skadede trafiksikkerheden.
• Kommunen havde angiveligt afgivet ukorrekte oplysninger til nævnet i tidligere sager vedrørende afgrænsningen af område A5 i Lokalplan 124-1 sammenlignet med Lokalplan 36.

Klagerne anmodede derfor om en revurdering af sagen eller ekspropriation af deres ejendom.

Natur- og Miljøklagenævnet har afvist anmodningen om genoptagelse af sagen, da der ikke er fundet grundlag for at genoptage nævnets afgørelse af 4. juli 2013.

Begrundelse for afvisning af genoptagelse

En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet udfald. Klagerne begrundede primært anmodningen med, at oplysninger fra en e-mail af 6. februar 2013 ikke var tilstrækkeligt inddraget.

Nævnet bemærkede, at den pågældende e-mail udtrykte klagernes uenighed i kommunens vurdering og deres opfattelse af, at andre tilladelser (f.eks. efter landbrugsloven, vejlovgivningen, byggelovgivningen eller miljølovgivningen) kunne være påkrævet. Nævnet fastholdt dog sin tidligere afgørelse af 4. juli 2013, som fastslog, at det ikke krævede landzonetilladelse at tage ejendommens tidligere stuehus i brug som feriebolig, og at en bolig kunne indrettes i den tidligere driftsbygning efter Planloven § 37, stk. 1 og anvendes som fritidsbolig, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 10.

Nævnets kompetence og tilsynsforpligtelse

Nævnet understregede, at dets afgørelse udelukkende vedrører planloven. Spørgsmål om tilladelser efter anden lovgivning falder uden for Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vedrørende klagernes formodning om, at der indrettes tre lejligheder i stedet for to, henviste nævnet til kommunens tilsynsforpligtelse efter Planloven § 51.

Konklusion

Nævnet fandt ikke, at der var fremkommet nye relevante oplysninger eller påvist retlige mangler, der kunne forpligte nævnet til at genoptage sagen til fornyet behandling. Anmodningen om genoptagelse blev derfor ikke imødekommet.

Endelighed og klageadgang

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.