Ophævelse af afslag på dispensation til opsætning af solcellepaneler i Kalundborg

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en ejendom beliggende på [adresse1] over Kalundborg Kommunes afgørelse af 29. april 2013. Kommunen havde meddelt afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 1.1-4 til opsætning af solcellepaneler på ejendommens tag og samtidig påbudt lovliggørelse af forholdene.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af delområde A i Lokalplan nr. 1.1-4 for et område af bykernen. Lokalplanens formål er at bevare områdets købstadskarakter og sikre, at nybyggeri og ændringer indpasses i bymiljøet. Af lokalplanens § 6 fremgår specifikke bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden:

Lokalplanen er suppleret med en bevaringsvejledning, der skal sikre kvarterets helhedspræg, især vedrørende tage, facader og farver.

Sagsforløb og kommunens afgørelse

Klageren indsendte en ansøgning om tilladelse til solceller i maj 2012. Efter manglende svar og en opfattelse af, at kommunen promoverede solceller, installerede klageren panelerne. Kommunen kontaktede efterfølgende klageren og oplyste, at solcellerne var i strid med plangrundlaget, og varslede et påbud om nedtagning. Klageren indgav herefter en formel ansøgning om dispensation den 20. marts 2013.

Kalundborg Kommune afslog dispensationen den 29. april 2013 og påbød lovliggørelse. Kommunen begrundede afslaget med, at opsætning af solcelleanlæg på taget stred mod lokalplanens formål, da anlægget ville ændre væsentligt på bybilledets eksisterende karakter, især med henblik på de røde tegltage, der præger bybilledet. Kommunen henviste til, at solcellepanelerne var sorte med blanke aluminiumsrammer og meget synlige fra [adresse4] og kysten, hvilket påvirkede oplevelsen af byen. Kommunen vurderede, at forholdet ikke var af underordnet betydning, og at det var i strid med Planlovens § 18 samt lokalplanens formål.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven.

Vurdering af lokalplanens principper

Kommunen havde anført, at opsætning af solcelleanlæg stred mod lokalplanens principper. Nævnet præciserede, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Planens principper omfatter formålsbestemmelser og anvendelsesbestemmelser fastsat ud fra formålet. Fra bebyggelsesregulerende bestemmelser kan der almindeligvis meddeles dispensation, medmindre de detaljerede regler er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.

Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens formål ikke specifikt nævner tage eller solcellepaneler. Selvom formålsbestemmelsen nævner, at ombygning skal tilpasses den oprindelige bebyggelses særlige arkitektoniske karakter, udtrykker dette ikke med tilstrækkelig klarhed, at opsætning af solcellepaneler ikke kan være muligt. Nævnet konkluderede derfor, at det ikke var i strid med lokalplanens principper at dispensere fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Kommunens skønsmæssige afgørelse

Selvom opsætning af solcellepaneler ikke er umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, har kommunen mulighed for at meddele dispensation, da det ikke strider mod lokalplanens principper. Hvorvidt kommunen vil meddele dispensation i det konkrete tilfælde, er en skønsmæssig afgørelse, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan tage stilling til.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Kalundborg Kommunes afgørelse af 29. april 2013 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal på ny tage stilling til dispensationsansøgningen i lyset af nævnets bemærkninger. Nævnet tog ikke stilling til andre retlige spørgsmål, som klageren havde anført, da kommunens afgørelse blev ophævet.