Afgørelse om genplantning af træer på [adresse1] i Gribskov Kommune

I januar 2013 fældede Gribskov Kommune to træer langs [adresse1]. Kommunen meddelte efterfølgende, at den kun ville genplante to træer som erstatning for de fældede, idet træerne ifølge Lokalplan 339.01 var udpeget som bevaringsværdige. Denne beslutning førte til en klage fra en beboer i området til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagerens indvendinger

Klageren gjorde gældende, at Lokalplan 339.01 var ugyldig af flere årsager:

• Der manglede sammenhæng mellem Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009-2021 og lokalplanen, da kommuneplanrammerne for Saltrup by 6.L.04 specifikt omtalte muligheden for at udpege grønninger og gadekær som bevaringsværdige.
• Kortbilaget til lokalplanen var upræcist, idet det viste "bollesignaturer" for 37 træer langs [adresse1], selvom der kun var 12 træer i 2010, da lokalplanen blev vedtaget. Dette betød, at træerne ikke var entydigt, klart og præcist udpeget.

Derudover anførte klageren, at kommunen ikke havde inddraget vejforhold i sin vurdering og ikke havde redegjort for, hvordan den havde vægtet kulturarv, vejsikkerhed, vejtryghed, skyggeforhold på nærliggende boligparceller og sikkerhed ved stormfald.

Lokalplan 339.01 og kommunens begrundelse

Lokalplan 339.01 for Saltrup landsby fra 2010 havde til formål at fastlægge landsbyens anvendelse, bevare karakteristiske gårde og huse samt bevare beplantning, hegning, stensætninger og vejrabatter, der var karakteristiske for landsbymiljøet, jf. lokalplanens § 1. Lokalplanens redegørelsesdel (s. 3 og 12) nævnte, at beplantningen i Saltrup landsby, herunder alleen på [adresse1], var bevaringsværdig og skulle bevares som en del af landsbyens grønne karakter.

Lokalplanens bindende bestemmelser, herunder § 9 om ubebyggede arealer, fastsatte i § 9.3, at hvis karaktergivende beplantning skulle erstattes, skulle den nye beplantning have samme karakter. Kommunen oplyste i en naboorientering af 15. maj 2013, at fældningen af de to træer var sket ved en fejl, da kommunen ikke var opmærksom på, at træerne var udpeget som bevaringsværdige. Kommunen følte sig forpligtet til at håndhæve lokalplanen og genplante træerne. Efter protest fra naboer besluttede kommunen dog kun at genplante de to fældede træer og ikke yderligere træer.

Kommunen fastholdt, at træerne var bevaringsværdige i henhold til lokalplanen og derfor ikke umiddelbart kunne fældes. Hvis de var syge, skulle de genplantes. Kommunen henviste til lokalplanens bestemmelser på s. 57-58, som henviste til kortbilag nr. 5, og anførte, at kortbilagets signaturer for træerne på [adresse1] viste, at træerne indgik i en helhed, og ikke det faktiske antal træer.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, der giver nævnet kompetence til at vurdere, om en kommunes afgørelse har hjemmel i planloven.

Vurdering af lokalplanens bindende virkning

Nævnet bemærkede, at Planloven § 15 udtømmende regulerer, hvad der kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan, herunder i Planloven § 15, stk. 2, nr. 9 om bevaring af beplantning. Det er en forudsætning, at beplantningen faktisk findes på tidspunktet for planens tilvejebringelse. Ifølge Planloven § 18 er lokalplanbestemmelser bindende, men de skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves.

Nævnet fastslog, at lokalplanens redegørelsesdel (s. 3 og 12) og den indledende tekst på s. 57-58 om bevaringsværdige forhold, herunder alleen, ikke havde bindende virkning, da de havde karakter af redegørelse. Et kortbilag får kun bindende virkning, hvis det henvises til i en bindende lokalplanbestemmelse.

Fortolkning af Lokalplanens § 9.3

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Lokalplanens § 9.3 alene omhandlede tilfælde, hvor såkaldt karaktergivende beplantning ønskedes erstattet af anden beplantning. Bestemmelsen regulerede således ikke fældning af træer. Nævnet konkluderede derfor, at Lokalplan 339.01 ikke indeholdt bindende bestemmelser om, at vejtræer langs [adresse1] ikke måtte fældes. Det var derfor ikke i strid med lokalplanen, at kommunen havde fældet de to vejtræer, og kommunen var heller ikke forpligtet til at plante to nye vejtræer.

Afgørelse

Nævnet vurderede, at Gribskov Kommunes opfattelse af at være forpligtet til at plante to træer i henhold til lokalplanen ikke havde hjemmel i lokalplanen og dermed heller ikke i planloven. Denne opfattelse blev anset for at have været bestemmende for kommunens beslutning.

På denne baggrund ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Gribskov Kommunes afgørelse af 13. juni 2013 om (kun) at plante to træer i stedet for de fældede træer. Nævnet bemærkede afslutningsvis, at Lokalplan 339.01 ikke er til hinder for, at Gribskov Kommune på ny træffer beslutning om at plante træer langs [adresse1].