Klage over påbud om lovliggørelse af plankeværk i skel
Dato
28. august 2013
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af plankeværk i skel på
Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af et plankeværk i skel på klagernes ejendom. Ejendommen er omfattet af Tårnby Kommunes Lokalplan nr. 73 for "Et boligområde på Borrelyngen/Askeløkkevej", hvis formål blandt andet er at bevare og forstærke områdets grønne præg.
Lokalplanens bestemmelser
Lokalplan nr. 73, § 8, stk. 2, fastsætter, at "I skel må der kun anvendes beplantning som f.eks. hække, buske og/eller træer jf. beplantningsplanen på kortbilag 3, med en min. højde på 1,25 m og en maks. på 2,00 m". Dette indebærer, at faste hegn, herunder plankeværk, ikke er umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, da der kun må etableres levende hegn i skel.
Forløbet og kommunikation med kommunen
I november 2012 oplyste klagerne kommunen om deres ønske om at udskifte en hæk med en trækonstruktion til klatreplanter (klematis). De beskrev en konstruktion med stolper og vandrette reglar (33mm x 65mm) med en afstand på ca. 60-70 mm mellem hvert regal på begge sider af stolpen, beregnet til at støtte klematis til en højde af 1,80 m.
Den 30. november 2012 meddelte Tårnby Kommune, at det ønskede "treillage/fritstående espalier på 20 x 1,8 m til plantning af forskellige klematis" umiddelbart var i overensstemmelse med lokalplan nr. 73's § 8.2. Kommunen trak dog denne godkendelse tilbage den 5. december 2012, da de havde overset omfanget af trækonstruktionen. Kommunen præciserede, at konstruktionen skulle fremstå som et åbent gitterværk, ikke et lukket plankeværk, og at en afstand på mindst 20 cm mellem reglarne ville være acceptabel. Klager blev opfordret til at søge dispensation, hvis de fortsat ønskede et plankeværk.
Kommunens besigtigelse og varsel om påbud
Efter en henvendelse fra Grundejerforeningen foretog kommunen en besigtigelse den 15. februar 2013. Det blev konstateret, at stolpernes højde varierede mellem 1,84 m og 2,3 m over terræn. Desuden var de vandrette reglar på de fire fag tættest på rækkehusene fastgjort med en lodret afstand på kun 7,2 cm, mens de resterende fag havde en afstand på 21,5 cm. Kommunen bemærkede, at konstruktionen visuelt fremstod som et plankeværk, især på grund af de to forskudte rækker af reglar.
Den 11. april 2013 varslede Tårnby Kommune et påbud om lovliggørelse af plankeværket. Varslet angav, at konstruktionens maksimale højde skulle reduceres til 2 m, og afstanden mellem reglarne skulle øges til 20 cm eller derover. Det blev også foreslået at supplere klematis med mere heldækkende beplantning.
Klagerens bemærkninger og kommunens endelige påbud
Klageren indsendte bemærkninger den 22. april 2013, hvor de anførte, at de havde fået tilladelse til den oprindelige konstruktion og havde afholdt betydelige udgifter. De bestred også kravet om yderligere beplantning.
Den 3. maj 2013 meddelte Tårnby Kommune det endelige påbud. Kommunen påbød klager at:
- Reducere konstruktionens maksimale højde til 1,8 m målt fra terræn.
- Øge afstanden mellem reglar for de fire fag, som ligger tættest på rækkehusene, til 20 cm eller derover.
Kommunen anerkendte sin oprindelige begunstigende forvaltningsakt, men fastholdt, at det opførte plankeværk ikke overholdt de efterfølgende præciseringer vedrørende højde og reglarafstand. Kommunen vurderede, at konstruktionen krævede dispensation fra lokalplanen, hvilket de havde givet til en mere åben konstruktion.
Klagerne indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet, hvor de blandt andet anførte, at højdekravet var ændret fra 2 m til 1,8 m, og at andre hegn i området ikke overholdt lokalplanen, hvilket de mente var i strid med lighedsgrundsætningen.
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet tager ikke stilling til, om en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig.
Dispensation fra lokalplanen
NMK fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation efter Planloven § 19, stk. 1, forudsat at dispensationen ikke strider mod planens principper. Lokalplanens § 8, stk. 2, tillader kun beplantning i skel, hvilket betyder, at faste hegn som plankeværk ikke er umiddelbart tilladt. Den opførte trækonstruktion krævede derfor dispensation.
NMK vurderede, at Tårnby Kommunes oprindelige mail af 30. november 2012, der bekræftede, at den ansøgte konstruktion var umiddelbart i overensstemmelse med lokalplanen, var en begunstigende forvaltningsakt, der manglede hjemmel i planloven. Selvom berettigede forventninger undtagelsesvist kan føre til opretholdelse af en ugyldig afgørelse, fandt nævnet, at kommunens hurtige korrektion den 5. og 6. december 2012 betød, at der ikke var tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at opretholde den ugyldige afgørelse af 30. november 2012.
Nævnet tolkede kommunens efterfølgende mails som en beslutning om at dispensere fra lokalplanens krav om levende hegn ved at tillade en mere åben trækonstruktion med reglar i en afstand på 20 cm eller mere og en maksimal højde på 1,8 meter, for at overholde lokalplanens maksimale beplantningshøjde på 2 meter. NMK havde ingen bemærkninger til dispensationen i forhold til lokalplanens principper.
Påbud om lovliggørelse
Kommunens påbud om lovliggørelse blev meddelt i medfør af Planloven § 51, stk. 1, som pålægger kommunalbestyrelsen at påse overholdelsen af planloven og lokalplaner. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre det har underordnet betydning, jf. Planloven § 51, stk. 5. Ejeren af en ejendom er forpligtet til at berigtige et ulovligt forhold, jf. Planloven § 63, stk. 1.
NMK fandt, at kommunens påbud havde hjemmel i planloven, da besigtigelsen havde vist, at konstruktionens højde og reglarafstand ikke var i overensstemmelse med den meddelte dispensation. Nævnet anså ikke den varierende højdeangivelse (2 m i varsel, 1,8 m i påbud) for en væsentlig fejl, der gjorde påbuddet ugyldigt.
Lighedsgrundsætningen
Vedrørende klagernes henvisning til lighedsgrundsætningen og andre hegn i området, lagde NMK kommunens oplysninger til grund om, at kommunen ville have fulgt op på lignende sager, hvis de havde modtaget anmeldelser. På dette grundlag fandt nævnet ikke, at der var tale om usaglig forskelsbehandling af klagerne.
Afgørelse
Natur- og Miljøklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagen over Tårnby Kommunes afgørelse af 3. maj 2013 om påbud om lovliggørelse af plankeværk i skel. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1.
Lignende afgørelser