Afgørelse om VVM-pligt for affaldsbehandlingsanlæg i Aarhus Kommune

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets (NMK) afgørelse vedrørende Aarhus Kommunes screeningsafgørelse af 5. februar 2013, hvor kommunen fandt, at et nyt affaldsbehandlingsanlæg i Trige ikke var VVM-pligtigt. Klagerne, bestående af omboende og Danmarks Naturfredningsforening, indgav i alt otte klager, der primært vedrørte spørgsmål om VVM-pligt, transport, støj og grundvandsforhold. Klagerne anførte, at anlægget burde være VVM-pligtigt på grund af dets placering i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, samt den betydelige mængde farligt affald, der skulle håndteres. Derudover blev der rejst spørgsmål om anlæggets overensstemmelse med gældende lokalplan og kommuneplan.

Klagerens Hovedpunkter

Klagerne fremhævede flere centrale bekymringer, herunder:

• Placering i sårbart område: Anlægget er placeret i et OSD-område og det primære drikkevandsdannende opland til Truelsbjerg Kildeplads, som forsyner 15% af Aarhus Kommunes drikkevand. Klagerne påpegede, at kommunen ikke havde afvejet alternative beliggenheder, og at håndtering af mineralolieaffald og trykimprægneret træ udgjorde en betydelig risiko for grundvandet.
• VVM-pligt og kumulation: Det blev anført, at anlægget burde være obligatorisk VVM-pligtigt i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) bilag 1, punkt 9 på grund af håndtering af farligt affald. Klagerne mente, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig kumulativ vurdering af miljøpåvirkningen fra anlægget sammen med andre eksisterende virksomheder i området, såsom en asfaltfabrik og et skrotfirma.
• Trafik og støj: Med en årlig modtagelse af 835.000 tons affald og op til 400 daglige lastbiltransporter (til- og frakørsler) frygtede klagerne en kraftig forøgelse af trafikbelastningen, støj- og luftforurening i området, især da alternative trafikruter ikke var tilstrækkeligt undersøgt.
• Lokalplan og virksomhedsklassificering: Klagerne gjorde gældende, at anlægget, der blev nedklassificeret fra virksomhedsklasse 7 til 6, stadig var i strid med Lokalplan nr. 27, som kun tillader virksomhedsklasse 2-5 i dele af området. De påpegede også, at lokalplanen ikke var blevet fornyet, selvom det var stillet i udsigt.
• Mangelfuld monitering og beredskab: Klagerne kritiserede, at alarmgrænsen for grundvandsforurening var sat til drikkevandskvalitetskravet, hvilket betød, at forurening først blev opdaget, når ressourcen allerede var ødelagt. De efterlyste desuden en plan for utilsigtede hændelser og inddragelse af Beredskabsmyndigheden.

Kommunens Vurdering

Aarhus Kommune fastholdt sin afgørelse om ikke-VVM-pligt og henviste til, at anlægget var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) bilag 2, punkt 12 b, og at udvidelsen ikke ville have væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen anførte, at der var fastsat særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger, herunder impermeabel belægning og grundvandsmonitering, som tog højde for placeringen i OSD-området. Kommunen vurderede, at trykimprægneret træ, jernbanesveller og kølemøbler ikke i sig selv var farligt affald i relation til listepunkter, selvom de håndteres som sådan ud fra et forsigtighedsprincip. Desuden mente kommunen, at den kumulative effekt fra andre virksomheder var ubetydelig på grund af afstande og individuelle støjgrænser.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter de dagældende regler, herunder Planloven og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) fra 2010.

NMK fandt, at spørgsmål om VVM-reglerne og lokalplanens overholdelse var retlige spørgsmål, der kunne påklages i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

VVM-pligt

NMK vurderede, at anlægget, der kan modtage op til 37.000 tons farligt affald årligt med et maksimalt oplag på 635 tons, potentielt var omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) bilag 1, punkt 9 (obligatorisk VVM-pligt), hvis der foregik deponering af det farlige affald. Nævnet fandt det uklart, om den midlertidige opbevaring af affald overholdt tidsfristerne i deponeringsdirektivets undtagelsesbestemmelser, og om nedknusning af trykimprægneret træ alene kunne betragtes som forbehandling.

NMK foretog en samlet vurdering af Aarhus Kommunes screening og fandt, at anlægget på grund af dets omfang, karakter og beliggenhed måtte antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, især med hensyn til:

• Trafik: De op til 400 daglige lastbiltransporter udgjorde et betydeligt omfang, og alle tilkørselsveje samt den forventede øgede trafikale belastning skulle indgå i kommunens vurdering.
• Kumulation: Virksomhedens placering i et erhvervsområde med flere andre virksomheder krævede, at kommunen forholder sig til de kumulative effekter, herunder trafik.
• Grundvandsinteresser: Kommunen havde ikke i tilstrækkeligt omfang inddraget hensyn til den miljømæssige sårbarhed i det geografiske område, som er et OSD-område og primært drikkevandsdannende opland til Truelsbjerg Kildeplads.

NMK konkluderede, at anlægget var VVM-pligtigt i henhold til Planlovens § 11g og krævede udarbejdelse af en VVM-redegørelse.

Lokalplan nr. 27

NMK vurderede også anlæggets overensstemmelse med Lokalplan nr. 27. I henhold til Planlovens § 18 er lokalplanbestemmelser bindende.

Nævnet fandt, at oplaget i område 1 (op til 80.000 tons pr. år / maks. oplag 2.000 tons) ikke var omfattet af begrebet "lettere industri...samt mindre lagervirksomhed, herunder oplag og virksomhed med genbrugsformål" som defineret i Lokalplan nr. 27 § 3, stk. 1. Dette oplag var derfor i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse.

Den del af virksomheden, der udøves inden for lokalplanens område 2, blev derimod fundet at være omfattet af Lokalplan nr. 27 § 3, stk. 4 og dermed umiddelbart tilladt.

Afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Aarhus Kommunes screeningsafgørelse af 5. februar 2013, idet nævnet fandt, at etablering af affaldsbehandlingsanlægget forudsætter udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM-pligt).