Afgørelse i sag om Horsens Kommunes vedtagelse af Lokalplan 7 Biogas Horsens Nord

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Horsens Kommunes afgørelse af 29. januar 2013 om endelig vedtagelse af Lokalplan 7 "Biogas Horsens Nord" samt Kommuneplantillæg 4 med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse. Klagen blev indgivet af en omboende den 13. marts 2013.

Klagens hovedpunkter

Klager anførte flere punkter mod kommunens afgørelse:

• Placering i landzone: Klager mente, at biogasanlægget burde placeres i et industriområde og ikke i landzone, da anlægget ikke hovedsageligt var tilknyttet det lokale landbrug. Det blev påpeget, at en forudsat aftale om biomasselevering med en specifik virksomhed ikke var indgået, hvilket ifølge klager underminerede den planlægningsmæssige begrundelse.
• NOx-tal i miljørapporten: Klager hævdede, at der var fejl i tallene vedrørende NOx-forurening i miljørapporten og mente, at undersøgelser om NOx-forurening fra danske veje burde indgå i beregningerne.
• Afstand til bolig: Klager fandt afstanden på 254 meter til egen bolig problematisk og langt mindre end anbefalede afstande.
• Planprocessen: Klager mente, at offentlighedsfasen burde gentages, da firmaerne bag projektet og Horsens Kommune bevidst havde manipuleret med tal og afstande. Klager henviste til de rettelser, kommunen havde foretaget i VVM-redegørelsen, som bevis herfor.

Sagens baggrund og kommunens bemærkninger

Lokalplan 7 og Kommuneplantillæg 4 blev udarbejdet for at muliggøre etablering af et biogasanlæg i landzone. Området er udlagt til forsyningsformål (biogas) i kommuneplanen.

Kommunen havde vurderet, at projektet var VVM-pligtigt i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 12b, og havde udarbejdet en samlet VVM-redegørelse og miljørapport.

Miljørapportens indhold om emissioner: Miljørapporten indeholdt OML-beregninger for luftemissioner fra biogasanlægget. Følgende tabel opsummerede de beregnede koncentrationer ved nærmeste nabo og 50 meter fra afkastet i forhold til Miljøstyrelsens vejledende B-værdier:

Kommunen havde foretaget rettelser i miljørapporten som følge af høringssvar, herunder ændringer i biomassegrundlaget og opdatering af OML-lugtberegninger, men fastholdt, at konklusionerne ikke var ændret.

Kommunens svar på klagepunkter:

• Placering: Kommunen fastholdt, at fælles biogasanlæg primært er landbrugsrelateret erhverv, og at placering i landzone tager højde for transportafstande af biomasse. Kommunen oplyste, at biomassegrundlaget var til stede, og at en aftale med den nævnte virksomhed var et privatretligt anliggende.
• NOx: Kommunen afviste, at der var fejl i NOx-tallene og anførte, at den kumulative påvirkning fra andre kilder var yderst begrænset. De beregnede NOx-koncentrationer overholdt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
• Afstandskrav: Kommunen bemærkede, at der ikke findes bindende afstandskrav for biogasanlæg, men at de anbefalede afstande var forsøgt sikret. VVM-redegørelsen viste, at gældende grænseværdier for støj og lugt kunne overholdes.
• Planprocessen: Kommunen afviste manipulation og henviste til en grundig planproces med offentlig inddragelse og besvarelse af indsigelser. Rettelserne i VVM-redegørelsen var begrænsede og ændrede ikke konklusionerne.

Supplerende oplysninger

Under sagens behandling oplyste Horsens Kommune, at en angivelse i miljørapporten om en NOx-koncentration på ca. 75 µg NOx/m³ ved nærmeste nabo var en skrivefejl. Den korrekte beregnede koncentration var 2 µg NOx/m³, hvilket også fremgik andre steder i rapporten og dens bilag.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Nævnet kunne kun tage stilling til retlige spørgsmål og ikke til, om afgørelsen var hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til omboendes interesser. Da afgørelsen var truffet før 1. januar 2014, blev sagen behandlet efter de dagældende regler, herunder den tidligere Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Afstandskrav

Nævnet fastslog, at der ikke er bindende afstandskrav mellem et biogasanlæg og beboelse. De anbefalede afstande i "Introduktion til biogasanlæg" og "Håndbog om Miljø og Planlægning" er vejledende og ikke juridisk bindende. En kommune skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag. På denne baggrund kunne nævnet ikke give klager medhold i dette klagepunkt.

Planlægningsmæssig begrundelse

Nævnet vurderede, at Horsens Kommunes lokalplan for biogasanlægget var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn, herunder den store husdyrtæthed og koncentration af fødevarevirksomheder i området, som sikrede biomassegrundlaget. Nævnet fandt ingen oplysninger, der tydede på usaglige hensyn, og kunne derfor ikke give klager medhold i dette klagepunkt.

Planprocessen

Nævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at der var manipuleret med tallene for projektet. Det blev konstateret, at kommunen havde overholdt reglerne for offentlighedsfaser i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning og Miljøvurderingsloven. Kommunen havde redegjort for indsigelser og taget dem i betragtning. Klager fik ikke medhold i dette punkt.

Miljørapporten og VVM-redegørelsen

Kommunen havde vurderet, at projektet var VVM-pligtigt i henhold til Planlovens § 11g og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 3, stk. 1. Nævnet bemærkede, at en revurdering af nævnets praksis for biogasanlæg (Bilag 1 vs. Bilag 2) ikke havde betydning i denne sag, da kommunen allerede havde truffet afgørelse om VVM-pligt.

Nævnet behandlede klagers indvendinger mod miljørapporten og VVM-redegørelsen, som skal opfylde kravene i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 7, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 7, stk. 1.

• Fejl i NOx-tal: Nævnet fandt, at den fejlagtige angivelse af NOx-koncentrationen på 75 µg NOx/m³ i miljørapporten var en skrivefejl, da den korrekte koncentration på 2 µg NOx/m³ fremgik andre steder i rapporten. Denne fejl medførte ikke VVM-redegørelsens ugyldighed.
• Kumulativ effekt fra veje: Nævnet fandt ikke, at det var en mangel ved VVM-redegørelsen, at der ikke var taget højde for en eventuel kumulativ effekt fra vejene, især set i forhold til den lave NOx-immission sammenlignet med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Klager fik ikke medhold i dette punkt.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne samlet set ikke give medhold i klagen over Horsens Kommunes afgørelse.