Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om dispensation fra Lokalplan 54 i Egedal Kommune

Sagen omhandler en klage til Natur- og Miljøklagenævnet over Egedal Kommunes afgørelse af 17. oktober 2012. Kommunen havde meddelt dispensation fra Lokalplan 54 til opførelse af et byggeri med tre butikker på matr.nr. [...] og [...] Ølstykke By, Ølstykke, beliggende [adresse1] 1-3 i Ølstykke.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at Egedal Kommunes tilladelse til bebyggelse savnede hjemmel i Lokalplan 54 på flere punkter:

• Anvendelse til udvalgsvarer: Klageren anførte, at det var i strid med lokalplanens § 3.1 at drive handel med udvalgsvarer i det omfang, der var givet tilladelse til. Lokalplanens § 3.1.1 giver byrådet mulighed for i særlige tilfælde at meddele tilladelse til udvalgsvarehandel. Klageren mente dog, at da ca. 2/3 af lokalplanområdet nu var udlagt til udvalgsvareforretninger, var der tale om en egentlig ændring af anvendelsesbeskrivelsen, hvilket ifølge Planloven § 19, stk. 2 kun kan tilvejebringes af en ny lokalplan.
• Dispensation fra udstykning og struktur: Klageren mente, at dispensationen fra lokalplanens § 4.1 var i strid med den planlagte struktur. Tilladelsen til at opføre et samlet bygningskompleks på tværs af eksisterende matrikelskel hindrede åbninger og stred mod lokalplanens hensigt om strukturering af området, som fremgik af den retningsgivende illustrationsplan.
• Dispensation fra bygningens udformning: Klageren fandt, at dispensation fra lokalplanens § 9.1 vedrørende byggefelt I var i strid med det grundlæggende princip i lokalplanen, hvorefter bebyggelsen skulle fremtræde forskelligt i forhold til placeringen i henholdsvis byggefelt I og byggefelt II. Klageren anførte, at dispensationen stred mod dette princip ved at tillade, at bestemmelserne vedrørende byggefelt II skulle gælde for det samlede byggeri.

Sagens baggrund og kommunens vurdering

Egedal Kommune havde den 17. oktober 2012 truffet afgørelse om dispensation fra Lokalplan 54 til bebyggelse med tre butikker. Dispensationerne omfattede:

• Lokalplanens § 4.1 om udstykning (sammenlægning af matrikler, inkl. vej).
• Lokalplanens § 5.1 om etablering af vej mellem C-D.
• Lokalplanens § 8.2 om udvidelse af byggefelt.
• Bestemmelserne vedrørende byggefelt I i § 9.1.
• Lokalplanens § 10.6 om etablering af en udendørs varegård.

Lokalplan 54 fra 1991 havde som formål, jf. § 1, at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål, herunder kontor- og serviceprægede virksomheder, fremstillings- og lagervirksomheder samt udvalgsvareforretninger med behov for et stort salgsareal. Lokalplanens § 3.1 fastslog, at der kun måtte opføres bebyggelse til kontor- og serviceprægede virksomheder samt fremstillings- og lagervirksomheder, mens § 3.1.1 åbnede for, at byrådet i særlige tilfælde kunne meddele tilladelse til handel med udvalgsvarer.

Egedal Kommune anførte i sit svar til klagen, at kommunen fandt at have hjemmel til at meddele dispensation til den ansøgte handel med udvalgsvarer, da projektet var i overensstemmelse med lokalplanens formålsbestemmelse og § 3.1.1. Kommunen vurderede desuden, at dispensationen ikke var i strid med lokalplanens principper for struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer, idet illustrationsplanen alene var retningsgivende. Vedrørende dispensationen fra § 9.1 om bebyggelsens ydre fremtræden fandt kommunen ikke, at dette stred mod planens formål og principper, selvom byggeriet udføres med fladt tag og ikke som en let konstruktion.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.

Nævnets vurdering af lokalplanens bestemmelser

Nævnet bemærkede, at planlovens kapitel 2d om planlægning til butiksformål ikke finder anvendelse for lokalplaner offentliggjort før 1. juli 1997. Dog gælder Planloven § 5 r, stk. 1, i det omfang lokalplanen ikke har angivet en maksimal butiksstørrelse, hvorefter bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker ikke må overstige 2.000 m2. Da Lokalplan 54 er fra 1991, er anvendelsen til butikker reguleret af lokalplanens bestemmelser suppleret af Planloven § 5 r.

Det følger af Planloven § 18, at lokalplanbestemmelser er bindende, og dispositioner i strid hermed forudsætter dispensation. Nævnet vurderede, at lokalplanens § 3.1.1 er en såkaldt kompetencenorm, der giver kommunen mulighed for efter en konkret vurdering at tillade handel med udvalgsvarer. Kommunens udnyttelse af en sådan norm skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og under iagttagelse af Planloven § 20 om forudgående naboorientering. Nævnet fandt, at Egedal Kommunes afgørelse om anvendelse til tre udvalgsvarebutikker var i overensstemmelse med lokalplanens § 3.1.1, og at kommunen således havde hjemmel i Planloven § 18 til at tillade anvendelsen.

Vurdering af dispensationens principper

Nævnet henviste til Planloven § 19, stk. 1, hvorefter en kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Principperne omfatter planens formålsbestemmelser, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur. Nævnet vurderede, at der almindeligvis kan meddeles dispensation fra bebyggelsesregulerende bestemmelser, medmindre de detaljerede regler er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at Lokalplan 54's udformning, herunder formål og anvendelsesbestemmelser, ikke gjorde det i strid med planens principper at dispensere fra bestemmelsen om udstykning og bebyggelsens udformning, som sket. Nævnet bemærkede desuden, at illustrationsplanen ikke er bindende eller udgør en del af lokalplanens formål.

Nævnets afgørelse

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Egedal Kommunes afgørelse af 17. oktober 2012 om dispensation fra Lokalplan 54 til bebyggelse med tre butikker.