Dispensation til dagligvarebutik i Københavns Kommune ophævet

Sagen omhandler en klage fra Torveforeningen over København Kommunes afgørelse af 11. juni 2012, hvor kommunen meddelte dispensation fra lokalplan nr. 224 til indretning af en dagligvarebutik med et salgsareal på 525 m² i ejendommen [adresse1], København. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, som behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 224 "[adresse2] kaserne" fra 1993, hvis formål er at muliggøre en bymæssig og funktionsblandet bebyggelse med overvejende boliger samt serviceerhverv og kulturelle formål. Lokalplanens § 3, stk. 5, fastsætter, at hver enkelt butiksenhed må indrettes med et salgsareal på højst 200 m², dog med mulighed for én dagligvarebutiksenhed på op til 2.000 m² med en nærmere angiven placering.

Klagerens anbringender

Torveforeningen anførte i sin klage, at kommunen havde overskredet sin dispensationskompetence i henhold til Planloven § 19, idet den meddelte dispensation var i strid med lokalplanens principper. Klager fremhævede, at lokalplanens anvendelsesbestemmelser var fastsat ud fra planens formål om fortrinsvis små butikker og derfor ikke kunne fraviges ved dispensation. Desuden blev det anført, at en dagligvarebutik af den ansøgte størrelse ville medføre en væsentlig øget trafikbelastning og varelevering med store lastbiler, hvilket kommunen ifølge klager havde undervurderet. Klager bestred kommunens henvisning til ejendommens vedtægter vedrørende vareleveringstider og mente, at kommuneplanen ikke kunne bruges til at fravige lokalplanens bestemmelser. Klager henviste også til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-33-01132), der understøttede klagers synspunkt om dispensationskompetence. Endelig udtrykte klager utryghed ved forløbet op til dispensationen på grund af et sammenfald med kommunens lejeaftale om parkeringskælderen, hvilket klager opfattede som et "noget for noget"-element.

Kommunens bemærkninger

Københavns Kommune fastholdt, at dispensationen var i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner om et lokalt center/butikstorv, som muliggør dagligvarebutikker på op til 3.500 m². Kommunen vurderede, at den ansøgte butik primært ville betjene lokalområdet og ikke væsentligt øge trafikken. Kommunen henviste til, at varelevering var reguleret af ejendommens vedtægter (mellem kl. 06 og 10) og afviste, at parkeringsaftalen havde haft indflydelse på byggesagsbehandlingen. Kommunen anførte desuden, at lokalplanens formålsbestemmelse ikke begrænser butiksstørrelser, og at begrænsningen på 200 m² ikke var en del af planens principper. Kommunen mente, at der ikke var behov for naboorientering, da dispensationen blev skønnet at være af underordnet betydning for naboerne, jf. Planlovens § 20, stk. 2. Kommunen fremhævede sin forpligtelse til at arbejde for kommuneplanens gennemførelse, jf. Planlovens § 12, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen og ophævede København Kommunes dispensation af 11. juni 2012.

Nævnets vurdering af dispensationskompetence

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dispositioner, der afviger fra lokalplanen, kræver dispensation. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående fravigelser kræver derimod tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Lokalplanens principper

Nævnet præciserede, at en lokalplans principper omfatter planens formålsbestemmelser, anvendelsesbestemmelser fastsat ud fra formålet, samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Dispensation fra sådanne principper kan kun meddeles i stærkt begrænset omfang.

Vurdering af butiksstørrelse som princip

Lokalplanens § 3, stk. 5, regulerer specifikt butiksstrukturen ved at tillade en række mindre butiksenheder (højst 200 m²) og én enkelt større dagligvarebutik (op til 2.000 m²). Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at denne detaljerede regulering af butiksstørrelser udgjorde et princip i lokalplanen i henhold til Planloven § 19, stk. 1.

Konklusion og afgørelse

Da den ansøgte dagligvarebutik med et salgsareal på 525 m² er mere end en fordobling af det generelt tilladte areal på 200 m² for mindre butiksenheder, anså nævnet dette for en væsentlig fravigelse fra lokalplanens principper. København Kommune havde derfor ikke hjemmel i Planloven § 19, stk. 1 til at meddele dispensationen. Kommunens afgørelse af 11. juni 2012 blev derfor ophævet som ugyldig. Hvis butikken allerede var indrettet, skal kommunen herefter lovliggøre forholdet enten fysisk eller retligt, hvor en retlig lovliggørelse forudsætter tilvejebringelse af nye lokalplanbestemmelser, jf. Planloven § 19, stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.