Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på etablering af butiks- og boligbyggeri i Gentofte

Sagen omhandler Gentofte Kommunes afslag på en ansøgning om etablering af butiks- og boligbyggeri samt en alternativ ansøgning om etablering af et supermarked på en ejendom i Charlottenlund. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at kommunen ikke lovligt kunne afslå en ansøgning om en lovlig anvendelse af bygningen, og at kommunen i stedet burde have nedlagt et forbud efter Planloven § 14, hvis den ønskede at hindre den ansøgte anvendelse. Klageren gjorde desuden gældende, at kommunen havde givet et forhåndstilsagn eller en berettiget forventning om, at projektet kunne tillades inden for lokalplanens rammer eller via en ny lokalplan. Der blev henvist til nævnets praksis vedrørende bindende forhåndstilsagn (NKO 94 og NKO 506).

Klagerens advokat bestred, at kommunen udelukkende havde taget stilling til det konkrete projektforslag, og argumenterede for, at kommunens afgørelse af 7. oktober 2010 reelt udgjorde et forbud efter Planloven § 14, som udløb 7. oktober 2011. Advokaten påpegede også sagsbehandlingsfejl, herunder manglende henvisning til retsregler og utilstrækkelig begrundelse i kommunens afgørelse, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Gentofte Kommunes synspunkter

Ejendommen var omfattet af Lokalplan 210 for Ordrup Bydelscenter. Lokalplanens formål var at fastholde området som et attraktivt centerområde med varieret udbud af butikker, service, erhverv og boliger, samt at sikre bevaringsværdig bebyggelse og tilstrækkelig parkering. Lokalplanens § 3 fastsatte regler for anvendelse, herunder begrænsninger for dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt et maksimalt bruttoetageareal for supermarkeder på 1.200 m². Lokalplanens § 5 fastsatte, at opførelse af ny bebyggelse krævede udarbejdelse af en supplerende lokalplan, og § 6 beskyttede bevaringsværdig bebyggelse mod ændringer uden tilladelse.

Gentofte Kommune afviste klagerens synspunkter og fastholdt, at de ansøgte projekter ikke var i fuld overensstemmelse med Lokalplan 210. Kommunen anførte, at det primære projektforslag (butiks- og boligbyggeri) forudsatte ny bebyggelse og dermed krævede en ny lokalplan. Det alternative projektforslag (supermarked) var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser for baghusbebyggelsen, som ikke måtte anvendes til detailhandel. Kommunen argumenterede for, at et forbud efter Planloven § 14 kun er relevant, hvis et projekt er i overensstemmelse med gældende planlægning, hvilket ikke var tilfældet her. Kommunen bestred også, at der var givet et bindende forhåndstilsagn eller en berettiget forventning, idet en beslutning om at udarbejde et lokalplanforslag ikke giver ansøger et retskrav. Vedrørende begrundelsen henviste kommunen til, at afslaget var begrundet i projektets uoverensstemmelse med lokalplanen, og at klageren var bekendt med dette via forhandlingsprotokollen og en uddybende e-mail.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet hjemmel til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.

Overensstemmelse med Lokalplan 210

Nævnet vurderede, at Gentofte Kommune havde hjemmel i den dagældende Lokalplan 210 til at meddele afslag på de ansøgte projekter. Det primære projektforslag om butiks- og boligbyggeri indebar nedrivning og nybyggeri, hvilket ifølge Lokalplanens § 5 krævede en supplerende lokalplan. Desuden var hovedhuset bevaringsværdigt og måtte ikke ændres uden tilladelse, jf. Lokalplanens § 6. Det alternative projektforslag om et supermarked var i strid med Lokalplanens § 3.6, som fastsatte, at ikke-gadeorienteret bebyggelse kun måtte anvendes til publikumsorienteret service, liberale erhverv og boliger, ikke detailhandel. Da ingen af projekterne var umiddelbart tilladt, fandt nævnet, at kommunen ikke havde pligt til at nedlægge et forbud efter Planloven § 14.

Berettiget forventning

Nævnet fandt ikke, at Gentofte Kommune havde skabt en berettiget forventning hos ejeren om, at projekterne kunne godkendes. En kommunes beslutning om at udarbejde et lokalplanforslag giver ikke ansøger et retskrav på gennemførelse af forslaget. Den løbende dialog og igangsættelse af ny lokalplanlægning medfører heller ikke et retskrav. Nævnet fandt de af klageren anførte afgørelser (NKO 94 og NKO 506) uforlignelige, da de omhandlede sager, hvor der var afgivet forhåndstilsagn, hvilket ikke var tilfældet her.

Begrundelseskrav

Nævnet vurderede, at Gentofte Kommunes afgørelse af 6. januar 2012 ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke henviste til de retsregler, afgørelsen var truffet efter, eller angav de hovedhensyn for skønsudøvelsen. Dog fandt nævnet, at denne retlige mangel var uvæsentlig i den konkrete sag. Dette skyldtes, at kommunen efterfølgende (samme dag) uddybede begrundelsen og henviste til byplanudvalgets forhandlingsprotokol, hvoraf det fremgik, at projektet var i strid med lokalplanen, og at kommunen i sin udtalelse til nævnet havde givet en begrundelse, der opfyldte kravene.

Samlet set kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give klageren medhold i klagen over Gentofte Kommunes afslag. Gentofte Kommunes afgørelse står således ved magt.