Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lokalplan for boligområde i Hjørring

Sagen omhandler Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Hjørring Kommunes endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 110.2110-L02 "Boligområde samt offentlige formål (Hjørring [...]), [adresse1], Hjørring" og Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2009. Klagen blev indgivet af Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Hjørring-området den 5. december 2011, med fokus på flere centrale punkter.

Klagepunkter

Foreningen anførte primært, at lokalplanområdet ikke var udpeget til højhusbyggeri i Kommuneplan 2009, og at kommunen ikke havde en vedtaget højhuspolitik, som forudsat i kommuneplanen for byggeri uden for de udpegede områder. Desuden blev det anført, at Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj næppe kunne overholdes på opholdsarealer som altaner og tagterrasser, især da lokalplanens redegørelse kun inkluderede støj fra [adresse3] og ikke fra [adresse2] og jernbanen. Endelig blev det kritiseret, at vindforhold ikke var belyst, og at visualiseringerne i lokalplanen var misvisende, da de viste byggeri i op til 10 etager, mens lokalplanen konsekvent talte om 8 etager.

Kommuneplanens retningslinjer

Kommuneplan 2009, Retningslinje 3.4.2, fastslog, at højhuse kun kunne etableres på Slagterigrunden og Gasværksbakken, indtil en egentlig højhuspolitik var vedtaget. Et byggeri i 7 etager eller derover blev defineret som et højhus. Den supplerende tekst til retningslinjen beskrev dog en række forhold, der skulle belyses ved byggeprojekter væsentligt højere end byens eksisterende profil.

Lokalplanens indhold

Lokalplan nr. 110.2110-L02 muliggjorde opførelse af bebyggelse i maksimalt 8 etager og 27 meters højde i delområde IV. Lokalplanens § 10.1 fastsatte, at det konstante udendørs støjniveau fra trafikstøj ikke måtte overstige Miljøstyrelsens gældende grænseværdier. Redegørelsen til lokalplanen anerkendte, at der var behov for støjdæmpende foranstaltninger, da det beregnede støjniveau fra [adresse3] var 71,3 dB mod en grænseværdi på 58 dB. Kommunen havde udarbejdet et kommuneplantillæg (Tillæg nr. 28) samtidigt med lokalplanen for at muliggøre det højere byggeri, da lokalplanen ellers ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for bygningshøjde.

Kommunens udtalelse og klagers kommentarer

Hjørring Kommune fastholdt, at Retningslinje 3.4.2 gav mulighed for høje huse andre steder, hvis en redegørelse var udarbejdet. Vedrørende støj henviste kommunen til lokalplanens § 10 og oplyste, at dokumentation for overholdelse af støjgrænser skulle foreligge inden ibrugtagningstilladelse. Kommunen forklarede, at visualiseringerne i den vedtagne lokalplan, der viste op til 10 etager, ikke var bindende, og at lokalplanens § 5.9 fastsatte maksimalt 8 etager. Foreningen fastholdt sine klagepunkter og mente, at kommuneplantillægget ikke kunne tilsidesætte retningslinjen om høje huse, og at det var problematisk, at støjdokumentation først skulle foreligge ved ibrugtagningstilladelsen. Under sagens behandling blev det oplyst, at Kommuneplan 2013 var vedtaget, og at højhuset var opført i fuld højde i overensstemmelse med lokalplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og ophævede Hjørring Kommunes afgørelse af 26. oktober 2011 om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 110.2110-L02 og Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2009. Dette skyldtes, at nævnet ikke anså Planlovens § 15a for opfyldt.

Forholdet til kommuneplanen

Nævnet fandt, at selvom lokalplanen ikke var i overensstemmelse med Kommuneplan 2009's Retningslinje 3.4.2 om høje huse, måtte kommuneplantillægget (Tillæg nr. 28) betragtes som en ændring af denne retningslinje. Dette betød, at der nu var mulighed for at opføre højhuse på tre steder i Hjørring by, herunder det aktuelle lokalplanområde. Lokalplanens bestemmelser om bygningshøjde var derfor i overensstemmelse med kommuneplanlægningen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Klagepunktet vedrørende Retningslinje 3.4.2 blev derfor ikke imødekommet.

Udlæg af støjbelastede arealer

Nævnet konstaterede, at der var en støjkonflikt på stedet, hvilket gjorde Planlovens § 15a, stk. 1 relevant. Denne paragraf kræver, at en lokalplan, der udlægger støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, skal sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener gennem bestemmelser om afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 12, Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18 og Planlovens § 15, stk. 2, nr. 21. Ifølge nævnets praksis er det tilstrækkeligt, at lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at udnyttelsen kun kan ske under overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Det er dog et krav, at en sådan bestemmelse udtrykkeligt er formuleret som en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Lokalplanens § 10.1 fastsatte, at støjniveauet skulle sikres, men bestemmelsen var ikke formuleret som en udtrykkelig betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Lokalplanens § 12, der omhandlede betingelser for ibrugtagning, indeholdt heller ingen bestemmelser om støj. Nævnet konkluderede derfor, at lokalplanen ikke opfyldte kravene i Planlovens § 15a, hvilket udgjorde en væsentlig mangel. Dette førte til ophævelse af lokalplanen og kommuneplantillægget.

Bortseelse fra loven for opført højhus

Nævnet besluttede dog at se bort fra Planlovens § 15a i forhold til det højhus, der var opført, mens klagesagen verserede. Dette skete med hjemmel i Planlovens § 61, da nævnet lagde til grund, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser var overholdt for højhuset, baseret på kommunens oplysninger om krav i byggetilladelsen og dokumentation for støjforhold. Ophævelsen af lokalplanen har således virkning for lokalplanområdet, men ikke for det allerede opførte højhus.

Andre klagepunkter

Nævnet afviste klagepunkterne vedrørende vindforhold og visualiseringer. Der er ikke krav i planloven om belysning af vindforhold i en lokalplans redegørelse. Selvom visualiseringer skal være retvisende, fandt nævnet ikke, at visualisering af et højere byggeri var misvisende, og bemærkede, at lokalplanens bindende bestemmelser går forud for eventuelle bilag.