Klage over byggetilladelse til enfamiliehus på [adresse1] i Hørsholm
Dato
14. januar 2014
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (før 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Rudersdal Kommunes tilladelse til at opføre byggeri på [adresse1
Sagen omhandler en klage over Rudersdal Kommunes byggetilladelse af 30. maj 2011 til opførelse af et 253 m² enfamiliehus på matr.nr. […2], […], Birkerød, [adresse1] i Hørsholm. Klagen blev indgivet af naboen til ejendommen, som gjorde gældende, at byggeriet var i strid med flere bestemmelser i Lokalplan nr. 94 for […].
Lokalplanens Bestemmelser
Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 94 for […], hvis formål er at beskytte og bevare landsbymiljøet og sikre, at ny bebyggelse tilpasses landsbykarakteren. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelse:
- Bebyggelsesprocent: Må ikke overstige 25, og maksimalt 350 m² etageareal, jf. Lokalplan nr. 94 § 5.1.
- Byggefelt: Ny bebyggelse skal opføres inden for de viste byggefelter, jf. Lokalplan nr. 94 § 5.2.
- Omfang og struktur: På den pågældende matrikel skal den eksisterende bebyggelses omfang og struktur bevares ved nybyggeri, jf. Lokalplan nr. 94 § 5.3.
- Bygningshøjde: Må ikke overstige 3,25 m fra terræn til tagets yderside, og tagryggen må ikke ligge højere end 7,0 m over terræn, jf. Lokalplan nr. 94 § 5.6.
- Ydre fremtræden: Facader skal fremtræde som "huller i mur", og vinduer/døre skal være adskilt af murpiller, jf. Lokalplan nr. 94 § 6.2.
- Terrænregulering: Reguleringer på mere end +/- 0,5 m kræver særlig godkendelse, jf. Lokalplan nr. 94 § 8.6.
Ejendommen er udstykket i tre matrikler, hvoraf den omstridte bebyggelse opføres på matr.nr. […2]. Byggetilladelsen omfattede nedrivning og genopførelse af en vestlænge i samme geometri og udtryk, samt etablering af en karnap på vestfacaden og en kælder.
Kommunens Vurdering og Klagerens Indvendinger
Rudersdal Kommune vurderede, at byggeriet ikke krævede nabohøring, da bebyggelsens struktur ikke ændredes væsentligt. Kommunen mente, at ejendommen ikke var bundet af lokalplanens generelt gældende bebyggelsesregulerende bestemmelser, da den specielle bestemmelse i Lokalplan nr. 94 § 5.3 skulle vige for de øvrige. Kommunen anførte, at den nye bebyggelse svarede til bygningens oprindelige struktur og omfang, og at kælderen ikke skulle medregnes i bebyggelsesprocenten, da den lå under 1,25 m fra terræn. Kommunen erkendte dog, at karnappen ragede ud over den oprindelige bygning, hvilket var en mindre afvigelse fra Lokalplan nr. 94 § 5.3.
Klager fastholdt, at den nye bygning, med sin høje kælder og karnap, fremstod væsentligt højere og større end den gamle bygning, og at dette stred mod lokalplanens formål og bestemmelser, herunder Lokalplan nr. 94 § 5.3.
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet hjemmel til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. NMK vurderede, om Rudersdal Kommune havde den fornødne hjemmel til at meddele byggetilladelsen.
Fortolkning af Lokalplanen
NMK var uenig i kommunens fortolkning af Lokalplan nr. 94 § 5.3. Nævnet fandt ikke, at denne bestemmelse var en speciel regel, der skulle vige for de øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen. NMK fastslog, at Lokalplan nr. 94 § 5.3 alene regulerer placeringen af bebyggelse på ejendommen og ikke det konkrete omfang eller ydre fremtræden. Som konsekvens heraf skulle byggeriet overholde alle lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder Lokalplan nr. 94 § 5 om bebyggelsens omfang og placering, samt Lokalplan nr. 94 § 5.6 om bygningshøjde.
Afgørelse
På baggrund af denne fortolkning ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Rudersdal Kommunes afgørelse af 30. maj 2011 om byggetilladelse. Sagen blev hjemvist til kommunens fornyede behandling. Kommunen skal i den fornyede behandling vurdere, om byggeriet skal fysisk eller retlig lovliggøres, og hvilke bestemmelser i lokalplanen, ud over Lokalplan nr. 94 § 5.6, byggeriet forudsætter en dispensation fra. NMK henviste desuden til nævnets praksis vedrørende Planloven § 19, stk. 1 og 2 om dispensationsmuligheder.
Lignende afgørelser