Planklagenævnets afgørelse om opsættende virkning af klage over landzonetilladelse til etablering af parkeringsareal

Furesø Kommune meddelte den 4. september 2017 en landzonetilladelse til etablering af et parkeringsareal på en ejendom beliggende på [adresse1]. Tilladelsen omfattede et 675 m² stort parkeringsareal samt en tilhørende adgangssti, der skulle føre frem til ejendommens adgangsplads. Luftfotos viste, at parkeringsarealet var tiltænkt placeret cirka 120 meter syd for ejendommens adgangsvej.

Tilladelsen blev givet med specifikke vilkår, herunder krav om etablering af afskærmende, levende beplantning bestående af naturligt hjemmehørende træer og buske rundt om parkeringsarealet. Desuden måtte der ikke foretages terrænændringer ud over +/- 0,5 meter på parkeringsarealet og den tilhørende adgangssti.

En beboer i området klagede den 27. september 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at det ansøgte projekt ville medføre øget færdsel og dermed forårsage støj-, støv- og lysgener for klageren.

Ejendommens ejer anmodede den 13. marts 2018 Planklagenævnet om at ophæve klagens opsættende virkning. Begrundelsen herfor var, at arbejdet med etableringen af parkeringspladsen var påbegyndt umiddelbart efter, at landzonetilladelsen var blevet givet.

Planklagenævnet behandler klager over kommunale landzonetilladelser i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet har afgjort anmodningen om at ophæve den opsættende virkning af klagen over Furesø Kommunes landzonetilladelse.

Opsættende virkning af klager

En rettidig klage over en landzonetilladelse har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet beslutter andet. Dette fremgår af Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 5, stk. 1, nr. 1.

Vurdering af særlige forhold

Planklagenævnet fastslår, at der skal foreligge særlige forhold, før nævnet kan fravige hovedreglen om opsættende virkning. Særlige forhold kan blandt andet omfatte:

• En overvejende sandsynlighed for, at nævnet vil opretholde den meddelte tilladelse.
• At adressatens interesser i at udnytte tilladelsen åbenlyst vejer væsentligt tungere end de hensyn, der ligger bag kravet om landzonetilladelse.
• En lav risiko for, at en fortsat udnyttelse af tilladelsen vil vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse, hvis tilladelsen senere ophæves.

Nævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag forelå særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om opsættende virkning. Nævnet vurderede ikke på nuværende tidspunkt, at det var overvejende sandsynligt, at tilladelsen ville blive opretholdt.

Derfor meddelte nævnet afslag på anmodningen om at ophæve klagens opsættende virkning. Dette betyder, at kommunens landzonetilladelse ikke kan udnyttes, mens klagesagen verserer.

Endelighed og fremtidig behandling

Denne afgørelse er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Planklagenævnet har med denne afgørelse ikke givet en forhåndstilkendegivelse om den endelige realitetsbehandling af klagen, som vil finde sted senere.