Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til husstandsmølle - Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune meddelte den 24. august 2017 landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af en nabo. Klagen omhandlede primært husstandsmøllens uhensigtsmæssige placering og synlighed samt kommunens afstandskrav. En anden klage vedrørende en alternativ placering på samme ejendom blev også nævnt.

Ejendommens og områdets karakteristika

Ejendommen, beliggende i landzone på [adresse1] og omfattende flere matrikler, består af et stuehus, en gammel stald med maskinhus og fyrrum samt et maskinhus/garage. Bygningerne er omkranset af et læhegn mod øst og syd. Området er udpeget som et vedligeholdelsesområde i Frederikssund Kommunes kommuneplan 2013-2025, hvor udvikling skal ske i overensstemmelse med landskabskarakteren, og byggeri skal tage hensyn til den eksisterende landskabskarakter. Kommuneplanen fastsætter desuden retningslinjer for vindmøller, der kræver en konkret vurdering af beskyttelsesinteresser og hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier samt nabobeboelse. Ejendommen ligger desuden inden for kystnærhedszonen, ca. 1,9 km fra kysten.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede opstilling af en trevinget husstandsmølle med en totalhøjde på 24,5 m. Møllen ønskedes placeret 25 m øst for maskinhuset, ca. 55 m fra ejendommens stuehus og staldbygning, og ca. 237 m fra klagerens grund. Placeringen var tænkt på den anden side af læhegnet i forhold til ejendommens øvrige bygninger, hvilket ville placere møllen uden for det lukkede bygningsmiljø.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen gav tilladelse til opstilling af husstandsmøllen den 24. august 2017 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen havde besigtiget ejendommen og vurderede, at en del af møllen ville være skjult bag bevoksning set fra de nærmeste naboejendomme. Selvom området er fladt og møllen ville være synlig, skønnede kommunen, at landskabet ikke ville blive væsentligt påvirket, da møllen opføres ved eksisterende byggeri, og området allerede er præget af vejanlæg til Fjordforbindelsen. Kommunen oplyste desuden, at en anden tilladelse til samme mølle med en anden placering var givet, men kun én tilladelse kunne udnyttes.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt, at møllens placering ville være uhensigtsmæssig og meget synlig fra klagerens ejendom. Klageren foreslog en alternativ placering, der stadig ville opfylde kravet om "tilknytning til eksisterende bebyggelse". Kommunen fastholdt sin vurdering af, at tilknytningskravet var opfyldt, og at synligheden var acceptabel, da det er uundgåeligt i det flade landskab.

Planklagenævnet ændrede Frederikssund Kommunes afgørelse af 24. august 2017 om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle til et afslag. Nævnet har kompetence til at efterprøve kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Lov om Planklagenævnet § 58, stk. 1, men kan ikke tage stilling til alternative placeringer.

Generelle principper for landzonetilladelser

Landzonereglerne, jf. Planloven § 35, stk. 1, har til formål at forhindre byspredning og sikre planlagt bymæssig udvikling. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervsinteresser. Der kan også tages hensyn til urimelige nabogener. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre den er nødvendig for primære erhverv. Nævnet lægger vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Særlige regler for husstandsmøller

Planlægning for vindmøller skal tage omfattende hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1. Husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m kan opstilles uden for udpegede områder, hvis de er i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9. Praksis definerer "umiddelbar tilknytning" som op til ca. 20 m fra bebyggelsen, så møllen og bygningerne opfattes som en samlet enhed. Afslag gives typisk i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre negativ indvirkning kan udelukkes.

Landzonetilladelse i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse, der ikke er kystafhængig. Landzonetilladelse gives kun, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser skal tillægges særlig betydning.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at opstillingen af husstandsmøllen var i strid med planlovens landzonebestemmelser. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Placering og tilknytning: Husstandsmøllen ønskedes opført 25 m øst for maskinhuset og ca. 55 m fra stuehuset/staldbygningen, ud mod det åbne land. Der er et levende hegn mellem maskinhuset og møllen. Denne placering på hver sin side af hegnet og den generelle spredning af bebyggelsen medfører, at møllen ikke opfattes som værende i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse. Dette vil medføre en uhensigtsmæssig spredning af bebyggelsen, så den ikke fremstår som en samlet enhed i landskabet.
• Fravigelse af udgangspunkt: Nævnet fandt ikke grundlag for at fravige princippet om, at husstandsmøllen og den eksisterende bebyggelse skal fremstå som en samlet enhed.
• Præcedensvirkning: Hensynet til at undgå præcedensvirkning blev også tillagt vægt.

Afgørelse

Planklagenævnet ændrede Frederikssund Kommunes afgørelse af 24. august 2017 til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.